Kontakt
Frederikke Magdalene Fink Skov
Børn, Unge & Folkeskole
Telefon: +45 3370 3708
E-mail: fmfs@kl.dk
Se årets temaer for netværksmøderne i 2026, hvor vi bl.a. sætter fokus på arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer med tosprogede børn, modtagelsen af ukrainske børn og sprogindsatser i dagtilbud og skole. Netværket giver kommuner mulighed for at dele viden og erfaringer, og tilmeldingen er stadig åben.
Dagtilbud og skoler skal sikre de bedste forudsætninger for alle børn og unge - også dem, der kommer til landet eller har andre sproglige og kulturelle forudsætninger med hjemmefra. Det er en kompleks opgave, og mange kommuner oplever i disse år en stigning i antallet af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Nogle af disse børn har betydelige sproglige og faglige udfordringer, og flere har også sociale og kognitive behov, som kræver en særlig faglig opmærksomhed.
Når børne- og elevgruppen rummer børn, der ikke har dansk som modersmål, stiller det store krav til de pædagogiske læringsmiljøer. Børn og unge har brug for stærke sproglige læringsmiljøer og inkluderende fællesskaber, der giver deltagelsesmuligheder og gode faglige forudsætninger videre i livet.
Med det afsæt fortsætter KL’s netværk for integration og sprog i 2026. Gennem tre møder vil netværket sætte fokus på både de brede pædagogiske perspektiver og de mere konkrete indsatser i arbejdet med flersprogede børn og elever - fra modtagelse til sprogudvikling.
Det første møde sætter fokus på kommunernes arbejde med pædagogiske læringsmiljøer ift. tosprogede børn og unge, både ift. at modtage nyankomne børn, men også børn af forældre med indvandrerbaggrund, hvor der er en særlig opmærksomhed ift. sprog og integration.
Andet møde undersøger, hvordan dagtilbud og skoler arbejder, når de modtager mange børn med samme etnicitet. I forlængelse heraf sætter vi fokus på erfaringer fra modtagelsen af ukrainske børn og unge.
Det sidste møde har fokus på arbejdet med sprog i dagtilbud og skole og ser nærmere på, hvilke indsatser og organiseringer, som styrker læring og deltagelse på tværs af aldersgrupper.
Netværket giver kommunale konsulenter mulighed for at dele erfaringer, hente inspiration og drøfte aktuelle udfordringer på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet. Møderne vil bestå af både videns- og forskningsoplæg, kommunecases samt drøftelser og deling af erfaringer mellem deltagerne.
Prisen for at deltage i Netværk for integration og sprog 2026 (tre møder):
Der er fortsat mulighed for at tilmelde sig Netværk for Integration og Sprog 2026 frem til 1. december 2025 kl. 12.00.