Kontakt
Dorthe Lehm Jensen
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3543
E-mail: dlj@kl.dk
Det endelige program for jobCAMP 26 er nu offentliggjort, og 1000 deltagere har allerede tilmeldt sig jobCAMP 26. Hvis du ikke er tilmeldt endnu, har du stadig mulighed for at komme med.
Om ca. 3 uger løber årets beskæftigelsespolitiske konference jobCAMP 26 af stablen, når KL den 12.-13. november slår dørene op for jobCAMP i Aalborg Kongres og Kultur Center under titlen ”Det danske arbejdsmarked i en turbulent verden”.
Programmet er nu endeligt og i år sætter jobCAMP fokus på temaerne:
Situationen på det danske arbejdsmarked
En ny lokal beskæftigelsesindsats
AI og arbejdsmarkedet
Hvad kan vi lære af nye forskere?
Fælles ansvar for de unge - Nye blikke på psykiatri og unges mistrivsel
Dansk politik lige nu og verdenssituationen
På jobCAMP kan du blandt andre møde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, professor på Aarhus Universitet Philipp Schröder, psykolog Joachim Meier, Head of HR Denmark i Siemens Energy Rikke Felletoft, forskningsprofessor Jakob Kjellberg, politisk redaktør fra TV 2 Hans Redder og mange flere.
Hvis du endnu ikke har fået tilmeldt dig, kan du nå det endnu – Tryk her for tilmelding: