Kontakt
Ellen Sveistrup Dahl
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3555
E-mail: esda@kl.dk
Den 3. juni 2025 slår KL dørene op til Ungetræf 25 på ODEON i Odense. Årets tema er: Nye veje for unge – alle skal med, og fra i dag er deltagertilmeldingen åben.
Fra i dag kan du tilmelde dig til Ungetræf 25, hvor KL slår dørene op til årets Ungetræf under overskriften Nye veje for unge – alle skal med.
Ungeområdet er landspolitisk en af de helt store dagsordener, og med de politiske aftaler og reformer såsom Ungeløftet, Juniormesterlære og den kommende beskæftigelsesreform ser kommunerne ind i en helt ny virkelighed. Det vil få stor betydning for, hvordan de 43.000 unge, der stadig står uden for de vigtige job- og uddannelsesfællesskaber skal mødes.
Kommunerne har en afgørende rolle, men kommunerne kan ikke lykkes alene. Det skal ske i nye og anderledes partnerskaber og samarbejde mellem relevante aktører, så alle unge kommer med.
Ungetræf 25 stiller derfor skarpt på, hvordan vi i fællesskab løfter opgaven i nye rammer med at hjælpe potentialegruppen på de 43.000 unge mellem 15-25 år, der ikke er i uddannelse eller job. Konferencen henvender sig bredt til ledere og nøglemedarbejdere på det kommunale ungeområde samt repræsentanter for ministerier, styrelser, organisationer og private aktører.