Gå til hovedindhold
Nyhed
Konferencer
Beskæftigelse

Programmet for jobCAMP 25 er nu opdateret med spændende oplægsholdere

Der er nye navne på programmet for jobCAMP, der finder sted den 23.-24. oktober 2025 i Aalborg.

29. aug. 2025

Indhold

    Det foreløbige program for jobCAMP 25 ”Mere frihed, større ansvar og nye muligheder” er blevet opdateret med flere spændende oplæg. Lektor Mathias Herup Nielsen og lektor Merete Monrad fra CUBB på Aalborg Universitet kommer med perspektiver på faglig dømmekraft i beskæftigelsesindsatsen.

    Adm. direktør Stina Vang Elias fra Tænketanken DEA, professor og ph.d. Jan Damsgaard fra CBS og koncerndirektør Camilla Holm fra PFA diskuterer fremtidens arbejdsmarked og ekspert inden for adfærdsdesign Morten Münster tager os med til afdelingen for magisk tænkning og introducerer os for det uopdagede potentiale, der findes i middelmådighed.    

    Endelig kan du også på jobCAMP 25 glæde dig til at høre beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Kira West, innovationschef og forskningsprofessor Signe Hald Andersen, professor på Aarhus Universitet Michael Rosholm, direktør i Tænketanken Ny verden og politisk analytiker Søren Lippert.

    Programmet vil løbende blive opdateret, og rettelser kan forekomme.

    Se programmet og tilmeld dig jobCAMP her

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Dorthe Lehm Jensen

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3543

    E-mail: dlj@kl.dk