Kontakt
Kit Jørgensen
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3442
E-mail: kitj@kl.dk
Zarina Green Lorentzen
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3295
E-mail: zagl@kl.dk
Netværket har fokus på transformation af udfordrede bydele og boligområder i større og mindre byer – og ofte med den almene boligsektor som en central spiller i byudviklingen.
I netværket anlægger vi et bystrategisk perspektiv: Vi har fokus på både det byggede miljø – boliger, byrum, infrastruktur – og på de mennesker og fællesskaber, der former byen. Både byudvikling og sociale indsatser kan være med til løfte udfordrede byområder. Og vi drøfter greb og metoder, der bygger bro mellem almene boligområder og den øvrige by.
Netværket har siden 2018 rettet sig mod kommuner med boligområder på statens lister over udsatte boligområder som følge af parallelsamfundslovgivningen. I 2026 breder vi netværkets fokus ud, da langt flere kommuner arbejder med at løfte eller transformere bydele – ofte med sigte på en mere blandet og socialt bæredygtig by.
Målgruppen er kommunale koordinatorer og projektledere, der arbejder på et strategisk niveau med fx omdannelse af udfordrede bydele og boligområder i relation til parallelsamfundslovgivningen, områdefornyelser, boligsociale indsatser og andre strategiske byudviklingsprojekter.
Netværksmøderne indeholder oplæg fra centrale aktører, herunder forskere, civilsamfundsaktører og relevante ministerier og styrelser. Vi vil desuden udfolde og vidensdele omkring konkrete cases. Ét af netværksmøderne afholdes i samarbejde med en kommune fra netværket.
I 2026 forventes følgende emner at indgå i programmet:
Læs mere og tilmeld dig Kommunernes Netværk om Udsatte Boligområder (KNUB).