Gå til hovedindhold
Teknik og miljø
Byggeri

Taskforce for energieffektivisering af kommunale bygninger

I januar 2023 etablerede KL en taskforce med det formål at støtte kommuner i deres arbejde med at energieffektivisere deres bygningsmasse og udbrede viden og vejledninger.

Indhold

    Om projektet

    KL lancerer taskforce for energieffektiviseringer

    I januar 2023 opstartedes en taskforce for energieffektivisering af kommunernes egne bygninger. En taskforce, der vil besøge og yde rådgivning til udvalgte kommuner.

    Kommunerne tilbydes en gennemgang af relevante bygninger og en strategi for energibesparelse fastlægges. Kommunerne tilbydes yderligere rådgivning om anvendelse af energimærker, vurdering af renoveringsbehov, handleplaner for databaseret energiledelse, finansieringsmodeller for energirenoveringer og meget mere.

    Taskforcens arbejde tilrettelægges, så flest mulige får adgang til taskforcens viden og vejledning. Der vil løbende blive udviklet vejledninger til energieffektivisering i kommunerne, som formidles på workshops og webinarer rundt omkring i landet. Derudover vil nabokommuner blive inviteret ind i maskinrummet for at følge taskforcens arbejde.

    Projektets mål og planer

    Formål

    1. At støtte kommuner i deres arbejde med at energieffektivisere og energioptimere den kommunale bygningsmasse.
    2. At udbrede ’best practice’ mellem kommunerne, herunder værktøjer, cases og vejledninger, som udarbejdes i KL's arbejde med kommunerne.

    Målsætning

    At indsatsen fører til energibesparelser gennem brugen af energieffektivisering, energirenoveringer og energimærker i de kommunale bygninger ved at nedbryde barrierer for handling.

    Deltagere

    Et udvalg af kommuner som case-kommuner. Erfaringer indsamles og kommunikeres til øvrige kommuner via guides, workshops, webinarer og vejledninger i flere af KL's eksisterende netværk.

    Midler

    Projektet finansieres af Staten som led i ”Delaftale om disponering af midler fra aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sort varme”

    Projektperiode

    Januar 2022 – juni 2025

    Ishøj Kommune

    Taskforcen har sammen med medarbejdere i Ishøj Kommune udviklet et årshjul og guide til energirigtig drift af deres kommunale bygninger. Værktøjerne danner grundlag for en mere professionel bygningsdrift, der gør det nemmere for kommunens medarbejdere at spare energi i deres bygninger.

    Ishøj Case

    Interaktiv guide til energirigtig drift 

    Et værktøj med over 30 handlinger, der kan udføres for at spare energi i Ishøj Kommunes bygninger. Vi oplevede stor efterspørgsel på dette værktøj fra andre kommuner. Vi har derfor udarbejdet en udgave, som alle kommuner kan have gavn af og videreudvikle. KL’s interaktive guide til energirigtig drift kan downloades frit på KL.dk.

    Ishøj - Energirigtig drift – guide til serviceledere

    Årshjul delt op i sommer- og vintersæson der viser, hvornår de +30 handlinger bør udføres for at få størst mulig effekt. Begge årshjul er blevet lavet til plakater og ophængt hos de tekniske serviceledere rundt i Ishøj Kommune

    Ishøj - Vinter sommer årshjul

    Farvede skilte til ophæng i varmekælder

    De to værktøjer er visuelt blevet integreret med Energispring og HOFORs farvede skilte til varmekælderen. For at tilpasse det til Ishøj Kommune er der blevet udviklet og tilføjet flere skilte.

    Læs mere om fjernvarmeskiltene og download dem gratis her på Energisprings hjemmeside:

    Fjernvarmeskilte | Energispring (kk.dk)

    Ishøj kommunes egne skilte på Taskforce for energieffektivisering af kommunale bygninger
    Fjernvarmeskilte

    Dragør Kommune

    I Dragør Kommune har de fået fastlagt en baseline til at opgøre fremtidigt forbrug samt et værktøj, der sikrer at investeringer i bygninger har størst mulig effekt i form af sparet energi og forbedret bygningskvalitet.

    Taskforce cases Dragør

    Dragør Kommunes baseline værktøj giver et samlet overblik over det samlede energiforbrug i kommunens bygninger for 2021. Fremtidigt forbrug i kommunens bygninger kan således sammenlignes med denne baseline. 

    Dragør baseline

    Gribskov Kommune

    Gribskov Kommune manglede data til at understøtte deres politiske kommunikation og beslutninger om energiindsatsen i deres bygninger. Med et Excel-værktøj, der samler data om energimærker, tilstand og forbrug, kan kommunen nu planlægge og prioritere energitiltag databaseret – med blik for både klima, økonomi og velfærd.

    Taskforce cases, Gribskov

    Sorø Kommune

    Ved at få bedre overblik over bygningernes potentielle energi- og vedligeholdstiltag, kan kommunen lave en  samlet handlingsplan. Det muliggør identificering af de bygninger, hvor tiltagene har en vis grad af overlap, og hvor kommunen dermed kan sikre vedligehold og opnå energibesparelser ved samme projekt.

    Taskforce cases, Sorø

    Værktøjet samler data fra energimærker, tilstandsvurderinger og energiforbrug og gør det muligt at samkøre oplysningerne. Det giver overblik over forbedringsmuligheder og understøtter en helhedsorienteret energiindsats – helt ned på bygnings- og udstyrsdele. Resultatet er et solidt, databaseret grundlag, der styrker både den økonomiske og energimæssige effekt.

    Planlægningsværktøj Sorø

    Viborg Kommune

    Viborg Kommune har centraliseret ejendomsdriften og udviklet et fælles værktøj, der visualiserer energiforbrug og besparelser. Det giver indsigt til både teknikere, direktion og politikere og styrker forståelsen for indsatsen, hvilket er vigtigt for at sikre opbakning og investeringer i energi- og klimamål.

    Taskforce cases Viborg

    Power bi 2023 Viborg kommune dashboard

    Holstebro Kommune

    Holstebro Kommune har udviklet et værktøj, der samler data fra energimærker og vedligeholdelsesplaner. Med et simpelt registreringsskema kan gamle energimærker opdateres, så forslagene bliver mere retvisende og lettere at planlægge efter. Værktøjet gør det muligt at koordinere vedligehold og energirenoveringer og er testet på fem bygninger med mulighed for skalering.

    Taskforce cases Holstebro, opdaterede tal fra kommunen, 30. maj

    Værktøjet kan hjælpe kommunen med at bruge gamle energimærker bedre ved at opdatere den data og viden, de allerede har. Det giver adgang til en datakilde, der kan styrke planlægningen af indsatser og understøtte synergieffekter mellem kommunens energi og vedligeholdelsesprojekter.

    Guide opdatering af gamle energimærker i energy10

    Holbæk Kommune

    Holbæk Kommune har udviklet en strategi for energieffektivisering. Strategien kortlægger 
    mål på tværs af kommunen med fokus på  bygningernes rolle i at nå målene. Den identificerer også tiltag, der kan støtte både energieffektivitet og målopfyldelse. Strategien er 
    en del af det overordnede strategiarbejde i kommunen og understøtter det parallelle arbejde med etablering af en ejendomsstrategi i kommunen.

    Sidst opdateret: 3. juli 2025

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Frederik Fenger Petersen

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3462

    E-mail: frfp@kl.dk