FAQ: Strømsvigt

KL henviser her til afsnittet om energimangel i Nationalt Risikobillede 2025. Her beskrives det grundlæggende, at ”konsekvenserne af et strømafbrud vil variere afhængig af varigheden, omfanget og de enkelte sektorers strømafhængighed og deres beredskab, herunder adgang til strøm via nødgeneratorer”. 

I afsnittet beskrives mangel på flere mulige energikilder (el, gas og olie), og hændelsestypens karakteristik, forekomst, konsekvenser og tendenser uddybes. 

Derudover opsættes der et fiktivt ’hvad nu hvis…’ scenarie med en værstefaldshændelse som inspiration til yderligere refleksion, ligesom der er tekstbokse med eksempler på tidligere, danske hændelsesforløb.

Nationalt Risikobillede 2025 |  SAMSIK.dk

Sektoransvaret for telekommunikation ligger hos telesektoren. Mobilmasterne henhører telesektoren, og ansvaret ligger derfor her. Det er ikke muligt at prioritere el til mobilmasterne, og det er derfor nødvendigt med et alternativ i en krisesituation, udtaler Malene Hein Nybroe, enhedschef i Center for beredskab, Energistyrelsen. Ifølge Nybroe har der har været en del dialog om, hvorvidt mobilmasterne kunne prioriteres i forbindelse med diskussioner om såkaldt brownout, hvilket hverken vil være lovligt eller teknisk muligt.

Et brownout er en kontrolleret, midlertidig strømafbrydelse, hvor strømmen for den enkelte forbruger vil være afbrudt i op til to timer. Afbrydelserne vil rulle fra et område til et andet område, og den enkelte forbruger vil derfor ikke blive ramt i mere end 2 timer. Formålet er at aflaste elnettet i situationer, hvor elforbruget overstiger produktionskapaciteten, så hele elnettet ikke bryder sammen og skaber et ukontrolleret blackout 

Man kan ikke prioritere i elsektoren. Det er der hverken lovhjemmel til, ligesom det ikke er teknisk muligt at prioritere mobilmaster grundet det store antal af master, udtaler hun. En prioritering af mobilmaster ville gøre det meget svært at bruge brownout som værktøj til at opretholde elforsyningen og dermed undgå et blackout.

Nybroe påpeger desuden, at flere selskaber har backup til deres mobilnet, men at dette ikke er tilstrækkeligt til at udgøre en garanteret mobildækning. Hvis man skal kunne kommunikere i en større krise, skal kommunerne derfor have alternativer. Her kan kobbernettet – dvs. fastnettelefoner – for nuværende være et godt alternativ, fordi systemet har god strømbackup.

Kobbernettet bliver dog afskaffet og udfaset fra 2024-2029, idet TDC NET, der ejer kobbernettet, har valgt at lukke det til fordel for andre løsninger – en tendens der også ses i andre lande (tænk.dk). Kobbernettet vil derfor ikke være en løsning på længere sigt. I energisektoren bruges SINE-nettet som backup hos mange virksomheder, ligesom der bruges satellittelefoner. 

Malene Hein Nybroe på KL’s webinar om 3 dages beredskab ift. særligt sårbare borgere den 19. marts 2025.

Sektoransvaret ligger hos Miljøstyrelsen, svarer Malene Hein Nybroe, Energistyrelsen. Nybroe kan dog informere om Energistyrelsens anbefalingerne til borgerne, der fx er, at man ved strømsvigt ikke åbner køle-/fryseskab unødigt, idet disse er relativt velisolerede og derfor kan holde fødevarer kølige længe. Derudover anbefales borgerne at have en mulig lyskilde samt en opladt power bank tilgængelig.

Malene Hein Nybroe, Energistyrelsen, på KL’s webinar om 3 dages beredskab ift. særligt sårbare borgere den 19. marts 2025.

KL arbejder på at indhente et svar fra Miljøstyrelsen på spørgsmålet.

Karen Geismer, Sundhedsstyrelsen, understreger, at SST ikke har indflydelse på, hvornår regionerne udarbejder beredskabsplaner. SST prøver altid at sørge for, at de ikke kommer samtidigt, men Geismer fortæller, at de kan se, at SST denne gang vil modtage regionernes beredskabsplaner samlet omkring sidste fase af valgperioden.

Geismer understreger vigtigheden af, at der gerne skal være et samarbejde mellem kommuner og regioner ift. de relevante borgere, så der på forhånd er tænkt over, hvordan problematikken håndteres i en krise. Det er noget, SST er opmærksomme på, og som fremgår af gældende vejledning. 

Karen Geismer, Sundhedsstyrelsen, på KL’s webinar om 3 dages beredskab ift. særligt sårbare borgere den 19. marts 2025

I forhold til hvem, der har ansvaret for sårbare grupper, kan KL henvise til et svar fra Sundhedsstyrelsen om ansvaret for fx respiratorpatienter. Her er meldingen, at regionen klart har et ansvar, hvis de har udleveret udstyret, ift. at det virker, sårbarheder ved det enkelte udstyr mm., men at kommunen skal være med til at se på, hvilke borgere det drejer sig om, og dermed også at vide hvor de borgere skal hen.

Regionen har ikke mulighed for at løse problematikken uden kommunernes hjælp, og derfor er det et fælles ansvar, understreger Karen Geismer, Sundhedsstyrelsen. Hun understreger desuden vigtigheden af, at der gerne skal være et samarbejde mellem kommuner og regioner ift. de relevante borgere, så der på forhånd er tænkt over, hvordan problematikken med, at nogle behandlinger ikke kan varetages kommunalt under et længerevarende strømsvigt, håndteres i en krise.

Karen Geismer, Sundhedsstyrelsen, på KL’s webinar om 3 dages beredskab ift. særligt sårbare borgere den 19. marts 2025