Høringssvar: Bekendtgørelser om nettilslutning og kapacitetsprioritering

KL noterer med glæde, at der med de seks bekendtgørelser tages et væsentligt skridt i retning af en mere systematisk håndtering af de kapacitetsudfordringer, som kommuner, virksomheder og borgere allerede oplever i elnettet.

KL finder det positivt, at reguleringen anerkender, at kapacitetsmangel ikke alene er et teknisk spørgsmål, men en samfundsmæssig udfordring, der kræver tydelige prioriteringer og bedre samspil mellem netselskaber, Energinet, myndigheder og lokale aktører. På længere sigt bør målet dog fortsat være, at elnettet udbygges og drives, så der er tilstrækkelig kapacitet til både erhvervsudvikling, elektrificering og grøn omstilling, samtidig med at forsyningssikkerheden og robustheden i elnettet fastholdes.

Det er desuden positivt, at der arbejdes med klarere rammer for prioritering af kapacitet, bedre information om tilslutningsmuligheder, og at bedre nye muligheder for direkte linjer og samplacering er på vej. Det kan bidrage til større gennemsigtighed og bedre mulighed for, at kommunerne kan udføre den fysiske planlægning i en tid, hvor elnettet reelt sætter grænserne for vækst flere steder.

KL glæder sig over at al ny boligudvikling uanset størrelse og erhvervsudvikling med behov på mindre en 3 MW indgår i kategori 1. Det er en væsentlig afklaring af hensyn til kommunernes planlægning, der muliggør fortsat udvikling af større sammenhængende byområder. Da kapacitetsmanglen vil medføre en reduceret samfundsudvikling, er det afgørende, at der sikres et godt samarbejde og løbende dialog mellem planmyndigheder, Energinet og netvirksomheder om udviklingsmuligheder i de øvrige kategorier.

Overordnede bemærkninger

KL anerkender behovet for at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af begrænset netkapacitet. En prioriteringsmodel er derfor nødvendig i en midlertidig periode, men modellen må ikke komme til at fungere som en parallel fysisk planlægning uden kommunal deltagelse eller som erstatning for rettidig netudbygning.

KL har syv overordnede bemærkninger til de seks bekendtgørelser:

1. Bekendtgørelserne kobler ikke prioriteringen af netkapacitet til kommunernes fysiske planlægning. Dermed risikerer kommunal viden ikke at indgå i behandlingen af kapacitetsansøgninger, samtidig med at kommunernes planlægning kan blive begrænset af efterfølgende nettilslutningsafgørelser. KL anbefaler, at den kommunale planproces og puljebehandlingen samtænkes, og at der etableres 10-15 lokale dialogfora mellem Energinet, kommuner og netvirksomheder, der kan håndtere udvekslingen af viden.
2. Bekendtgørelserne risikerer at underminere de politiske beslutninger, da beslutning om nettilslutning ikke skal tage højde for demokratiske vedtagelser andre steder i det offentlige system. KL anbefaler derfor, at offentligt vedtagne planer, varmeprojekter, udbud og investeringsbeslutninger indgår som relevante og dokumenterbare hensyn i prioriteringen.
3. 3 MW-grænsen kan få væsentlig betydning for, hvilke projekter der omfattes af de mere indgribende prioriteringsregler. KL anbefaler derfor, at grænsen konsekvensvurderes.
4. Bekendtgørelserne kan få indflydelse på kommunernes mulighed for at leve op til lovbundne mål og frister. Det anbefales, at håndteringen heraf afklares.
5. Ansvarsdelingen mellem kommuner, netvirksomheder og Energinet er uklar. KL anbefaler, at der stilles tydelige krav til dialog, gennemsigtighed og informationsdeling.
6. Reglerne om direkte linjer, samplacering og lokale energiløsninger kan eventuelt omgå prioriteringsmodellen. KL anbefaler derfor, at samspillet mellem prioriteringsmodellen, fleksible tilslutningsaftaler, direkte linjer, lukkede distributionssystemer, microgrids og tilslutningsafgørelser præciseres.
7. Det fremgår ikke klart, hvilke forhold der kan forbedre et projekts netvenlighed. KL anbefaler derfor, at Energinet og netvirksomhederne offentliggør de kriterier, forudsætninger og metoder, der anvendes ved vurderingen af netvenlighed.

De syv hovedbemærkninger gennemgås nedenfor under de uddybende bemærkninger.

Uddybende bemærkninger

Nedenfor uddybes KL’s bemærkninger til bekendtgørelserne. Bemærkningerne har fokus på de forhold, som efter KL’s vurdering har størst betydning for kommunernes mulighed for at varetage fysisk
planlægning, varmeplanlægning, erhvervsudvikling og øvrige myndighedsopgaver i en situation med begrænset kapacitet i elnettet.

Samarbejde kan effektivisere behandlingen af kapacitetsansøgninger og den fysiske planlægning
Kommunernes viden kan styrke behandlingen af kapacitetsansøgninger, fordi den ofte belyser forhold, som ikke fremgår fuldt ud af selve ansøgningen. Kommunerne har i mange tilfælde tidlig indsigt i lokale projekters modenhed, placering, planmæssige forudsætninger, afhængighed af andre myndighedsprocesser og betydning for lokal udvikling. Det kan hjælpe Energinet og netvirksomhederne med at vurdere, hvilke projekter der er realistiske, modne og samfundsmæssigt væsentlige, og dermed reducere behovet for efterfølgende afklaringer.

Samtidig er netkapacitet i stigende grad en forudsætning for kommunal planlægning, varmeprojekter, erhvervsudvikling og elektrificering. Hvis kommunal viden og netvirksomhedernes kapacitetsviden først bringes sammen sent i processen, risikerer både kommuner, Energinet og netvirksomheder at prioritere og planlægge på et ufuldstændigt grundlag.

KL foreslår derfor, at der etableres 10-15 lokale dialogfora, hvor kommuner, Energinet og relevante netvirksomheder kan udveksle viden, før kapacitetsbegrænsninger og planlægningsmæssige bindinger bliver afgørende barrierer for projekternes gennemførelse. Dialogforaene skal ikke ændre kompetencen til at træffe afgørelse om nettilslutning, men skabe en fast ramme for tidlig, gensidig og transparent videndeling efter ensrettede regler og på tværs af geografi og enheder. Formålet er således både at styrke grundlaget for Energinets og netvirksomhedernes prioritering og at give kommunerne et mere realistisk grundlag for fysisk planlægning.

Kommunal viden kan styrke sagsbehandling af kapacitetsansøgninger

Inden virksomheder ansøger Energinet eller netvirksomhederne om kapacitet, vil de ofte have været i dialog med kommunen om lokalplanlægning, varmeplanlægning, miljøforhold, byggesagsbehandling eller andre kommunale processer. Kommunerne har derfor ofte tidlig og konkret viden om projekternes modenhed, placering, tidsplan, planmæssige forudsætninger og lokale betydning.

Denne viden kan anvendes af Energinet og netvirksomhederne til at styrke og effektivisere behandlingen af kapacitetsansøgninger. Kommunale oplysninger kan blandt andet bidrage til at afklare, om et projekt er planmæssigt modent, realistisk inden for den forventede tidsplan og forbundet med væsentlige samfundsmæssige eller lokale hensyn. Det kan give et bedre beslutningsgrundlag, reducere behovet for efterfølgende afklaringer og understøtte en hurtigere behandling af ansøgningerne.

Omvendt har Energinet og netvirksomhederne viden om eksisterende og forventede kapacitetsbegrænsninger, som er afgørende for kommunernes planlægning. Hvis denne viden deles tidligere, kan kommunerne i højere grad undgå at planlægge for energitunge erhverv, varmeprojekter eller andre større elektrificeringsprojekter på steder, hvor nettilslutning ikke kan opnås inden for en relevant tidshorisont.
En systematisk udveksling af viden mellem kommuner, Energinet og netvirksomheder kan dermed både styrke grundlaget for kapacitetsvurderingerne og give kommunerne et mere realistisk planlægningsgrundlag. Det kan samlet set reducere administration, mindske risikoen for omprojektering og bidrage til kortere og mere oplyste sagsforløb hos alle parter.

KL foreslår, at dette håndteres i de foreslåede lokale dialogfora, hvor kommuner, Energinet og relevante netvirksomheder kan udveksle viden om kommende kapacitetsbehov, konkrete ansøgninger, forventede netbegrænsninger og kommunale planlægningsprocesser.

Bekendtgørelserne begrænser kommunernes fysiske planlægning

De foreslåede bekendtgørelser skaber et gennemførelsesforbehold til den kommunale planlægningskompetence. En planlagt anvendelse kan blive urealiserbar, hvis Energinet eller netvirksomheden efterfølgende ikke kan eller vil stille kapacitet til rådighed. Det er derfor meget uhensigtsmæssigt, at de foreslåede bekendtgørelser ikke tager højde for de mange implikationer, som lovgivningen har på kommunal planlægning.

KL finder, at bekendtgørelserne bør præciseres, så de ikke i praksis undergraver den kommunale planlægningskompetence efter planloven.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat formelt kunne vedtage kommuneplaner, lokalplaner og konkrete projektbeslutninger, men værdien af denne planlægning svækkes væsentligt, hvis afgørende kapacitetsforhold først afklares efterfølgende, og hvis Energinet eller netvirksomhederne uden forudgående kommunal inddragelse kan afvise eller nedprioritere projekter, der allerede er planlagt eller godkendt kommunalt.

Bekendtgørelserne bør derfor indeholde en udtrykkelig pligt til, at kommunalt vedtagne planer, godkendte varmeprojekter og andre offentlige plan- og investeringsbeslutninger indgår som relevante og dokumenterbare hensyn i prioriteringen. Der bør samtidig fastsættes krav om rettidig kapacitetsinformation og kommunal inddragelse, så elnetreguleringen ikke udvikler sig til en parallel planlægningsstruktur uden demokratisk forankring i den kommunale planlægning.

KL foreslår, at dette ligeledes håndteres i de foreslåede lokale dialogfora.

Forslag til konkrete ændringer i bekendtgørelserne

KL har ikke haft mulighed for inden for høringsfristen at foretage en fuldstændig juridisk vurdering af samspillet mellem alle seks bekendtgørelser og øvrig relevant regulering. På baggrund af høringsmaterialet vurderes dog, at der er behov for ændringer i de seks bekendtgørelser i stil med nedenstående forslag, såfremt de foreslåede bekendtgørelser ikke skal undergrave den kommunale planlægningskompetence:

Prioritering af samfundskritiske og offentlige hensyn

Reglerne om prioritering skal sikre, at knap netkapacitet anvendes dér, hvor behovet er størst for samfundet. Det kræver klare kriterier for samfundskritiske funktioner og for offentligt besluttede projekter. KL finder derfor, at bekendtgørelserne bør præcisere, hvordan offentlige og samfundsmæssige hensyn indgår i prioriteringen.
KL finder det afgørende, at kategorien for samfundskritiske funktioner bliver tilstrækkeligt konkret. Den forholdsvis åbne formulering kan føre til forskellig praksis på tværs af netvirksomheder og skabe tvivl om funktioner, som kommunerne er retligt og driftsmæssigt forpligtede til at opretholde. Vandværker, rensningsanlæg og beredskab er allerede nævnt, men KL anbefaler, at listen suppleres med kommunale funktioner til sårbare borgere samt kollektiv trafik.

Nogle projekter i alle kategorier, har et primært formål, men kan også have et større samfundsmæssigt formål. Det gælder for eksempel datacentre, der også leverer overskudsvarme, teknisk vand-projekter, der mindsker drikkevandsforbruget steder, hvor ressourcen er knap eller store varmepumper i tilknytning til et stort varmelager, der kan skabe fleksibilitet i elmarkedet. Disse projekter bør prioriteres over tilsvarende projekter uden et tilsvarende samfundsmæssigt formål.

Ligeledes bør det sikres, at projekter, der er politisk vedtaget tillægges særlig prioritet. Disse projekter er allerede vurderet som væsentlige for offentligheden af demokratisk valgte repræsentanter. Det gælder for eksempel projekter efter varmeforsyningsloven, hvor elektrificering af varmeproduktionen, udfasning af naturgas, store varmepumper, elkedler eller varmelagre er nødvendige for at opretholde eller udvikle den kollektive varmeforsyning. Manglende adgang til netkapacitet kan i sådanne tilfælde få direkte konsekvenser for varmeforsyningssikkerheden. Det gælder særligt, hvor varmeanlæg forsyner hospitaler, plejecentre, botilbud, skoler eller andre institutioner med kritiske samfundsfunktioner, eller hvor forsinket nettilslutning kan føre til fortsat afhængighed af fossile brændsler og højere varmeomkostninger for borgerne.

KL forslår konkret følgende ændringer, for at understøtte en prioritering af samfundskritiske og offentlige hensyn:

Konsekvenserne af 3 MW-grænsen bør belyses nærmere

KL er nysgerrig på, hvad der ligger bag grænsen på netop 3 MW. KL finder i den forbindelse, at de praktiske konsekvenser af 3 MW-grænsen bør konsekvensvurderes.

Effektgrænsen kan få væsentlig betydning for, hvilke projekter der omfattes af de mere indgribende prioriteringsregler og vil potentielt kunne betyde at der suboptimeres for at komme under grænsen. Det bør derfor belyses, hvilke typer projekter der typisk vil ligge over 3 MW, og om grænsen rammer bredere end tilsigtet.

KL anbefaler, at vurderingen blandt andet omfatter større varme-, vand-, spildevands- og erhvervsprojekter, hvor effektbehovet kan være højt, men hvor projektet samtidig kan være tæt knyttet til kommunal planlægning eller offentlige forsyningshensyn.

På den baggrund bør det afklares, om 3 MW-grænsen bør suppleres med kriterier, der sikrer, at projekternes samfundsmæssige funktion og planmæssige modenhed kan indgå i vurderingen af større tilslutningsanmodninger.

Samspillet med kommunale frister og gyldighedsperioder

KL finder, at bekendtgørelserne bør beskrive mere præcist, hvordan længere ventetider på nettilslutning påvirker frister, gyldighedsperioder og allerede gennemførte myndighedsprocesser.

Hvis nettilslutning først kan ske flere år efter kommunal planlægning eller godkendelse, kan plangrundlag, miljødata og tilladelser miste aktualitet. Det kan betyde, at dele af processen må opdateres eller genoptages, selv om forsinkelsen skyldes manglende netkapacitet.

Det bør derfor afklares, hvordan prioriteringsreglerne spiller sammen med blandt andet planlovens §§ 24-25, miljøvurderingsloven, miljøbeskyttelsesloven, varmeforsyningsloven, diverse EU-frister og øvrige regler om frister, høringer og gyldighedsperioder.

KL anbefaler, at det samtidig præciseres, hvordan projekter med gennemført planlægning eller myndighedsgodkendelse håndteres, hvis gennemførelsen alene forsinkes af manglende netkapacitet.

Styrket informationsdeling mellem aktørerne

KL finder det væsentligt, at bekendtgørelserne understøtter en klar ansvarsdeling mellem kommuner, netvirksomheder og Energinet gennem styrket informationsdeling.

I takt med at netkapacitet bliver en stadig større begrænsende faktor, oplever mange kommuner, at borgere, virksomheder og projektudviklere forventer svar på spørgsmål om tilslutningsmuligheder og tidsplaner for netudbygning. Kommunerne har imidlertid ofte ikke adgang til det nødvendige beslutningsgrundlag eller de oplysninger, som ligger hos netselskaberne.

Der er derfor risiko for, at kommunerne i praksis kommer til at stå med et forventningspres omkring forhold, som de hverken har kompetence eller indflydelse på.

Særligt i forbindelse med kommunal energiplanlægning er det afgørende, at kommunerne modtager rettidige og tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om eksisterende og forventet netkapacitet. Uden disse oplysninger risikerer kommunerne at planlægge erhvervsudvikling, varmeprojekter eller større
elektrificeringsinitiativer på et grundlag, som senere viser sig ikke at kunne realiseres inden for en relevant tidshorisont.

KL anbefaler derfor, at der stilles tydelige krav til dialog, gennemsigtighed og informationsdeling mellem netvirksomheder, Energinet og kommunerne.

Direkte linjer, samplacering og lokale energiløsninger.

KL anbefaler, at bekendtgørelserne giver bedre mulighed for tidlig dialog om realistiske tilslutningspunkter, netniveauer og kapacitetsbegrænsninger, når tilslutning forudsætter kommunal planlægning. Samtidig bør samplacerede produktions-, forbrugs- og lageranlæg vurderes på baggrund af deres samlede dokumenterede udveksling med nettet, når fælles styring og begrænsning er teknisk sikret.

KL finder det uklart, hvordan reglerne om direkte linjer, prioritering og tilslutning samlet set understøtter lokale løsninger, hvor forbrug og produktion placeres nær hinanden. Det bør tydeliggøres, at direkte linjer, samplacering, fleksibel tilslutning, lukkede distributionssystemer og microgrids ikke behandles som omgåelse af prioriteringsmodellen, når formålet er at reducere belastningen af det kollektive net og understøtte lokal udnyttelse af energiressourcer.

KL anbefaler samlet, at Energistyrelsen præciserer samspillet mellem prioriteringsmodellen, fleksible tilslutningsaftaler, direkte linjer, lukkede distributionssystemer, microgrids og netvirksomhedernes tilslutningsafgørelser. Formålet bør være at sikre, at lokale løsninger, der dokumenteret aflaster nettet eller understøtter varmeforsyning og sektorkobling, ikke utilsigtet stilles ringere end mere traditionelle enkeltstående tilslutninger.

KL foreslår i den forbindelse, at ministeriet fortsætter arbejdet med muligheden for lukkede distributionssystemer og lokale microgrid-lignende løsninger. KL der gerne viden fra kommunernes arbejde med lokale energiløsninger, microgrid-lignende løsninger og lukkede distributionssystemer, til brug for ministeriets i videre arbejde.

Beskrivelsen af netvenlighed bør styrkes

KL finder, at netvenlighed er et centralt, men utilstrækkeligt præciseret kriterium i bekendtgørelserne. Det fremgår ikke klart, hvilke konkrete forhold der kan forbedre et projekts netvenlighed, hvordan kriterierne vægtes, eller hvordan ansøgere og kommuner kan indrette projekter og planlægning efter kriteriet. Det skaber risiko for uens praksis på tværs af netvirksomheder og for, at væsentlige kommunale projekter først sent i processen får klarhed over, om de kan prioriteres eller tilsluttes.

Selvom § 15 nævner bl.a. fleksibilitet, belastningsprofil, geografisk placering og tekniske egenskaber, finder KL, at kriteriet fortsat er for åbent til at sikre gennemsigtig og ensartet anvendelse.

KL foreslår, at prioriteringsbekendtgørelsens § 15 suppleres med krav om, at Energinet og netvirksomhederne offentliggør de kriterier, forudsætninger og metoder, der anvendes ved vurderingen af netvenlighed. Det bør fremgå, hvordan der lægges vægt på placering, effekttræk, belastningsprofil,
fleksibilitet, lagring, mulighed for afbrydelighed, samspil med varmeforsyning, overskudsvarme, teknisk vand og andre former for sektorkobling.

Det har ikke været muligt at behandle høringssvaret politisk i KL. Der tages derfor forbehold for politisk behandling af høringssvaret. KL imødeser de økonomiske høring af bekendtgørelserne.