Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelsesrum

KL takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget. Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling afhøringssvaret inden for høringsperioden. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politi­ske behandling afhøringssvaret.

Overordnede bemærkninger

Vi står i en helt særlig situation lige nu, med et alvorligt risiko- og trusselsbil­lede, og det stiller nye og højere krav til både regeringen, kommunerne og samfundet. KL bakker derfor klart op om formålet med det nye lovforslag.

Selvom vi ikke er i en situation, hvor beskyttelsesrum er nødvendige lige nu ifølge risiko- og trusselsvurderingerne, er det rettidig omhu at justere en lov­givning, der blev revideret i en anden verdenssituation.

Beskyttelsesrum handler om civilbeskyttelse i nogle af de mest alvorlige situ­ationer, vi kan stå i som samfund, og derfor bakker KL også op om, at der med dette lovforslag sættes en klarere ramme for nationale meldinger, som kommunerne kan agere på baggrund af. Det bør ikke være den enkelte kommune, som skal vurdere kommende trusselsbilleder og oversætte det til, hvad det konkret betyder i forhold til antallet og standen af beskyttelsesrum. Derfor bakker KL op om, at ministeren fremover har ansvaret for at vurdere behovet for nye beskyttelses- og sikringsrum og beslutte, hvis der skal opfø­res nye. Og at det tydeliggøres, at ministeren kan fastsætte et klargørings­varsel.

Specifikke bemærkninger

Øget tilsyn med sikrings- og beskyttelsesrum

Der lægges med forslaget op til øget tilsyn med sikrings- og beskyttelses­rum. KL finder det positivt, at der med forslaget gives hjemmel til at indhente oplysninger i forbindelse med tilsyn af sikringsrum. Det er dog vigtigt at poin­tere, at opgaven med tilsyn af beskyttelsesrum flere steder er overdraget til det lokale beredskab fra kommunen. Det bør derfor specificeres, om bered­skaberne har den samme hjemmel til at påbyde bygningsejere at udlevere oplysninger i forbindelse med sikringsrum.

Der lægges ydermere op til, at det bør tydeliggøres i loven, at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, at sikringsrum ikke benyttes på en sådan måde, at rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum forringes. Der udestår en specificering af, om dette i praksis vil betyde, at kommunerne skal føre fy­sisk tilsyn med samtlige sikringsrum, og hvad der skal kontrolleres efter.

Jf. § 15 c. skal kommunalbestyrelsen hvert fjerde år indberette det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og det samlede antal sikringsrums­pladser. KL finder det positivt, at der med forslaget lægges op til en løbende opdatering af kapacitet, men vurderer stadig, at det vil medføre en admini­strativ opgave for kommunerne. 

Klargøring

Sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum skal efter lovforslagets § 3 stk. 2 og§ 6 stk. 2 kunne klargøres med et varsel, som fastsættes af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. KL bakker op om denne tydeliggørelse, så der ikke er usikkerhed om, hvad der gælder her. Og at kommunerne får nogle klare rammer og nationale meldinger at arbejde ud fra, så det kan gø­res ensartet på tværs af landet.

Det er dog uklart ifølge lovforslaget, hvordan klargøringsvarslet fastlægges, og hvad det vil betyde for kommunerne. Der bør ved varsling af klargøring følge en vejledning for, hvorvidt en klargøring medfører indkøb af inventar, eller om det drejer sig om nærmere tekniske forbedringer.

Opførsel af nye beskyttelsesrum og sikringsrum

Jf. § 3 a. kan ministeren for samfundssikkerhed og beredskab pålægge kom­munalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, hvis væsentlige civile beredskabsformål tilsiger det. KL støtter, at denne kompetence lægges hos ministeren. Det er ikke den enkelte kommunes kompetence at vurdere beho­vet for beskyttelsesrum på baggrund af trusselsvurderinger fra statslige myn­digheder. Konkret behov for anvendelse af beskyttelsesrum må antages alene at ske i så alvorlige situationer, at det også tilsiger, at det er et natio­nalt anliggende.

Der vil i denne sammenhæng også være tale om en væsentlig potentiel ud­gift for kommunerne. KL forventer således også, at der vil følge finansiering med et krav om opførsel af beskyttelsesrum, da det ikke er en udgift kommu­nerne alene kan løfte.

KL støtter også, at ministeren fremover kan fastsætte regler om opførsel af sikringsrum ud fra samme rationale som beskyttelsesrum. KL vil gerne gøre opmærksom på, at hvis der pålægges en sikringsrumspligt for større private byggerier i enkelte kommuner, bør det tilstræbes, at denne ændring ikke vil medføre større uligheder landet over, hvis det fx viser sig, at erhvervsaktivi­tet eller nybyggeri er mere fordelagtigt i andre kommuner.

Endelig skal KL gøre opmærksom på, at der pt. udestår en høring vedr. lov­ forslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne, jf. DUT-vejledningen.

KL har tidligere efterspurgt en økonomisk høring og ser frem til snarest mu­ ligt at modtage en sådan fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered­skab.

KL står til rådighed for uddybning af svaret.