Høringssvar: Bekendtgørelse om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger mod PFAS i drikkevand
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til bekendtgørelsen om tilskud til vandforsyningers beskyttelsesforanstaltninger mod PFAS i drikkevand. Tilskudspuljen er en del af udmøntningen af regeringens PFAS-handlingsplan. Bekendtgørelsen er overordnet tydelig og konkret i sine formuleringer, men KL har en række bemærkninger og forslag til præcisering og forbedring af udkastet.

KL hilser initiativet velkommen og finder det positivt, at der etableres en økonomisk støtteordning til håndtering af PFAS-problematikken i drikkevandet. Samtidig vil vi understrege, at beskyttelse af grundvandet bør være det primære politiske mål. Det er fortsat væsentligt billigere og mere bæredygtigt at forebygge forurening fra fx PFAS, pesticider og nitrat end at rense vandet, når skaden er sket. Vi bør fastholde princippet om, at danskerne skal kunne drikke rent grundvand uden behov for rensning – og ikke bevæge os i retning af en praksis, hvor dyr og kompleks vandrensning bliver normen.
KL tager forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Krav om kommunal tilladelse og overensstemmelse med vandforsyningsplan
Bekendtgørelsen bør tydeliggøre, at projekter kun kan modtage tilsagn om tilskud, hvis de er godkendt af kommunen og i overensstemmelse med den kommunale vandforsyningsplan. Dette fremgår ikke direkte af § 10 eller øvrige bestemmelser, men er afgørende for at sikre, at projekter ikke strider mod vandforsyningsloven. KL ønsker en præcisering heraf, evt. ved at knytte det til ansøgningsmaterialet.
Afgrænsning af tilskudsberettigede vandforsyninger
Bekendtgørelsen udelukker anlæg, der kun forsyner én husstand, fra at modtage tilskud. Dette skaber uhensigtsmæssig forskelsbehandling, da nogle af disse anlæg leverer til kommerciel eller offentlig aktivitet og derfor er underlagt samme PFAS-kontrolkrav som øvrige anlæg. Eksempelvis findes der i Herning Kommune omkring 150 af sådanne anlæg.
KL foreslår, at tilskud enten bør gælde alle vandforsyninger omfattet af PFAS-analysekrav, eller alternativt kun målrettes de almene vandforsyninger for at sikre enkle og effektive ordninger.
Økonomisk byrde for enkeltindvindere uden kommerciel aktivitet
Selvom differentieringen mellem enkeltindvindere og øvrige anlæg er forståelig, stiller den nogle private borgere urimeligt dårligt. For enkeltindvindere uden kommerciel/offentlig aktivitet, som ligger langt fra et alment vandværk, kan det være en meget stor økonomisk byrde at finansiere tilkobling.
Der bør overvejes en dispensationsmulighed, hvor enkeltindvindere med PFAS-problemer i drikkevand og med stor afstand til nærmeste almene forsyning (fx over 2–3 km) kan søge om tilskud til tilkobling til det almene vandværk.
Tydeliggør tilskud til forbindelsesledninger
Bekendtgørelsens § 3, stk. 3, giver mulighed for tilskud til etablering af forbindelsesledning til nærmeste nabovandværk. Det er uklart, om dette omfatter tilslutning af ikke-almene vandforsyninger til almene. Hvis dette ikke er hensigten, bør bestemmelsen omformuleres for at undgå misforståelser og sikre klar retsanvendelse.
Vurdering af tilskud til tekniske løsninger for ikke-almene anlæg
Det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at ikke-almene anlæg kan få tilskud til etablering af afværgeboringer, nye boringer og vandbehandlingsanlæg. I mange tilfælde vil en tilkobling til en nærliggende almen forsyning være en mere langsigtet og robust løsning. Det bør derfor også undersøges, om en sådan tilkobling i nogle tilfælde er en billigere løsning end at etablere nye lokale anlæg. Det vil kommunerne kunne være med til at belyse. Tilskudsordningen bør derfor i højere grad fremme sådanne løsninger, hvor det er muligt.
Tidsmæssig afgrænsning: Gældende og allerede igangsatte projekter
Bekendtgørelsen bør præcisere, om der kan gives tilskud til allerede igangsatte eller afsluttede projekter, eller om ordningen udelukkende gælder fremadrettede aktiviteter. I praksis har nogle vandforsyninger allerede iværksat nødvendige foranstaltninger på grund af akutte behov. Det bør overvejes, om disse projekter også kan modtage støtte med tilbagevirkende kraft.
Afklaring af ”forundersøgelser” i § 3
Begrebet ”forundersøgelser” i § 3 bør uddybes. Det bør præciseres, om det også omfatter:
- Indkøringsfase af anlægget
- Pilotforsøg med forskellige typer kul
- Analyser for gennembrudstid og filterkapacitet
- Øvrige tekniske og kemiske afklaringer
Disse aktiviteter er centrale for valg af løsning og kan udgøre en væsentlig del af de samlede udgifter. Det anbefales, at bekendtgørelsen eller ansøgningsmaterialet angiver, at disse omkostninger er støtteberettigede.
Prioritering af tilskud – antal forsynede og PFAS-niveau
Bekendtgørelsens § 8 om prioriteringskriterier kunne med fordel gentænkes. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt kun at prioritere ansøgninger efter højeste PFAS-niveau uden at se på antallet af personer, der forsynes eller alternativer til rensning. Der bør tages stilling til, om fx et lavt PFAS-niveau ved en almen vandforsyning skal vægtes højere end højt PFAS-niveau ved en ikke-almen. En tydelig prioriteringsmodel vil sikre transparens og retfærdig fordeling af tilskud.