Kontakt
Janne Sommer Nielsen
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3515
E-mail: jani@kl.dk
KL's høringssvar til Analysekvalitetsbekendtgørelsen
KL takker for muligheden for at kommentere på udkast til ændring af bekendtgørelsen. Der tages forbehold for en politisk behandling af høringssvaret.
Høringssvaret er opdelt i afsnit med både generelle og detaljerede kommentarer.
Koordinering mellem analysekvalitetsbekendtgørelsen og drikkevandsbekendtgørelsen bør sikres, specielt i forhold til de nye pesticider.
Af paragraf 21 i Analysekvalitetsbekendtgørelsen fremgår det, at bekendtgørelsen træder i kraft 1. maj 2023, men i høringsbrevet står der, at man giver en implementeringsfrist på 2 måneder.
Ovenstående bør afstemmes med drikkevandsbekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft den 22. maj 2023. Eftersom vandprøver udtaget fx i juni efter drikkevandsbekendtgørelsen, så ikke er akkrediteret i forhold til minimumsperformancekrav for de pågældende pesticider. I princippet kan man i overgangsperioden risikere at tage en prøve, som ikke er omfattet af de fra 1. juli gældende kriterier og dermed efterfølgende skal gentages.
Bilag 1.4 Drikkevandskontrol af tabellen, der starter på side, 17 fremgår følgende:
• Side 21, PFAS (18 PFAS-forbindelser). LD (detektionsgrænsen) er
angivet til 0,001µg/l
• Side 22, PFOA, PFNA og PFHxS (3 PFAS-forbindelser). LD (detektionsgrænsen) er angivet til 0,0003 µg/l
• Side 22 PFOS (1 PFAS-forbindelser). LD (detektionsgrænsen) er angivet til 0,0002 µg/l
Detektionsgrænserne (LD) er uklare i forhold til Miljøministeriets svar i høringsnotatet af 3. oktober 2022 til den nugældende drikkevandsbekendtgørelse (BEK nr. 1383 af 03/10/2022). Se: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/399d7526-70d4-41bb-b782-
746fcea4ba8f/H%C3%B8ringsnotat%20drikkevandsbekendtg%C3%B8relsen%20okt%202022.pdf
I høringsnotatet til drikkevandsbekendtgørelsen præciserede Miljøministeriet i forbindelse med et svar til Skanderborg Kommune, at detektionsgrænsen for PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS er 0,0001 µg/l. Det vil sige, en lavere detektionsgrænse end dem, der fremgår af analysekvalitetsbekendtgørelsen. De forskelle i grænseværdier bør forklares nærmere.
I drikkevandsbekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. juli 2022, blev der
medtaget tre nye pesticider:
• 4-Bis-amido-3,5,6-trichlorobenzenesulfonat (R471811)
• 6-(tert-Butylamino)-1,3,5-triazine-2,4-diol (LM5)
• 4-(tert-Butylamino)-6-hydroxy-1-methyl-1,3,5-triazin-2(1H)-one (LM6).
Vi foreslår, at disse tre pesticider fremgår mere tydelig af Bilag 1.4 Drikkevandskontrol.
Tilsvarende for LM3, som tages med i den nye analysekvalitetsbekendtgørelse.
Når drikkevandsbekendtgørelsen og analysekvalitetsbekendtgørelsen ikke har samme ikrafttrædelsesdato, så kan det betyde. at nogle vandværker i mellemperioden kan få foretaget en vandanalyse, der ikke er akkrediteret mht. til enkelte pesticider.
Hvis note 7 i bilag 1c fastholdes i drikkevandsbekendtgørelsen, så bør det fremgå af analysekvalitetsbekendtgørelsen, hvordan iltforbruget skal måles.
Ændringer i analysekvalitetsbekendtgørelsen er en følge af ændringer i drikkevandsbekendtgørelsen, som KL har bedt om at få i økonomisk høring.