Høringssvar: Lovforslag om ændring af sundhedsloven, lov om lægemidler og autorisationsloven m.v. (afregningstakster)

KL har både en række generelle bemærkninger og mere konkrete kommentarer til lovteksten, som fremgår nedenfor.

Indledningsvist ønsker KL at fremhæve en række særlige pointer. Pointerne er desuden uddybet i høringssvaret.

Som en del af DUT-sagen vedrørende opgaveflyttet er regionerne sikret finansiering til at etablere sundheds- og omsorgspladser, som skal efterleve en række krav i Sundhedsstyrelsens nationale kvalitetsstandard (2026) bl.a. til kapacitet. Kommunal betaling til regionen af en afslutningstakst vil dermed udgøre yderligere regional finansiering uden at dette forventeligt modsvares af yderligere regional kapacitet.

KL bakker op om, at færdigbehandlingstaksten ifm. udskrivning fra sygehus, med lovforslaget alene betales til staten og ikke regionerne. KL foreslår i den forbindelse, at det samme princip gælder for den kommende afslutningstakst for regionale sundheds- og omsorgspladser.

KL mener herudover, at færdigbehandlings- og afslutningstaksterne skal afspejle de faktiske kommunale omkostninger og derfor fastsættes på et lavere niveau end foreslået.

KL mener desuden, at regionerne skal forpligtes til at varsle kommunerne forud for både somatiske og psykiatriske patienters færdigmelding fra sygehus efter faste rammer, svarende til den varslingsordning for sundheds- og omsorgspladser, som blev aftalt parterne imellem i forårsaftalen 2025.

For psykiatriske patienter bør varsling fra region til kommune om færdigmelding altid ske så tidligt som muligt i indlæggelsesforløbet, men minimumsfristen bør være senest 96 timer inden en færdigmelding, da patienter, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse ofte, har behov for efterfølgende kommunale indsatser, som det kræver tid både at iværksætte og motivere patienten for.

Færdigbehandlings- og afslutningstakster bør i øvrigt i den forbindelse alene kunne effektueres, når regionen har overholdt de aftalte varslingsregler.

Evaluering af modellen

KL skal endelig bemærke, at ordningen omkring afregningstakst for regionale sundheds- og omsorgspladser bør evalueres på lige fod med andre centrale initiativer i sundhedsreformen, herunder udviklingen i den regionale kapacitet af sundheds- og omsorgspladser, udvikling i længde af ophold og borgers videre forløb efter afslutning af regionalt ophold.

KL forventer i den forbindelse, at der følges op på, om regionerne overholder de aftalte afslutningskriterier fra sundheds- og omsorgspladserne.

Vedr. færdigbehandlede borgere på somatiske sygehuse

Det fremgår af lovforslaget, at betaling pr. sengedag for sygehusbehandling til somatisk færdigbehandlede patienter fra kommunen udgør 2.800 kr. (2025-pl) pr. sengedag for første og anden sengedag og 4.200 kr. (2025-pl) for hver sengedag fra og med den tredje sengedag.

KL vurderer at en række kommuner vil kunne levere midlertidige pladser til en lavere takst end de 2.800 kr., og at takstniveauet dermed kan skabe et økonomisk incitament til, at kommunerne genopbygger kapacitet på området for borgere, som ikke kan opholde sig i eget hjem og som ikke er tildelt ophold på en sundheds- og omsorgsplads. En øget pladskapacitet i kommunerne, vil muliggøre en mere restriktiv visitation til sundheds- og omsorgspladserne – og det bør efter KL’s opfattelse ikke være hensigten, at kommunerne som følge af takstmodellen opbygger pladskapacitet der erstatter de sundheds- og omsorgspladser, som man med reformen har placeret ansvaret for hos regionerne.

Af Forårsaftalen 2025 fremgår i øvrigt, at kommuner med lave enhedsudgifter på midlertidige pladser, har døgntakster ned til 1.350 kr.

KL mener på den baggrund, at taksten bør sættes ned til et niveau, der på den ene side sikrer et kommunalt incitament til at hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalet til evt. videre indsatser i eget hjem, og på den anden side ikke ansporer til en genopbygning af en ny kommunal pladskapacitet.

Det er med Forårsaftalen 2025 aftalt, at regionen varsler kommunen senest 48 timer før udskrivning fra sundheds- og omsorgspladserne (og 72 timer op til en weekend). I forlængelse heraf foreslår KL, at der aftales tilsvarende rammer for varsling ved udskrivning fra sygehus, at de aftalte rammer understøttes ved lovregulering og at afslutningstakster alene effektueres ved sygehusenes efterlevelse af varslingsreglerne.

Modellen med varsling ved udskrivning fra hospital anvendes i Sverige, og er med til at sikre et godt samarbejde og en god og hensigtsmæssig dialog om konkrete behandlingsforløb mellem sygehus og kommune.

KL tager i øvrigt til efterretning, at region og kommune kan aftale at afvige opkrævning af afslutningstaksten fx i situationer, hvor kommunen som led i en horisontal samarbejdsaftale varetager indsatsen på sundheds- og omsorgspladser.

Vedr. afsluttede forløb på sundheds- og omsorgspladser

Det følger af lovforslaget, at regionen kan opkræve kommunen betaling pr. sengedag for ophold på en sundheds- og omsorgsplads, hvis opholdet på sundheds- og omsorgspladsen er afsluttet. Taksten skal udgøre 1.400 kr. (2025-pl). Det følger herudover, at staten vil kunne opkræve afslutningstakst på op til 1.400 pr. sengedag fra og med den 21. sengedag efter afslutning.

KL mener, at afslutningstaksten ved færdigbehandling fra sundheds- og omsorgspladser skal betales til staten svarende til modellen for færdigbehandlede på sygehuse, hvor midlerne føres tilbage til kommunerne via bloktilskuddet. Derved honoreres de kommuner, der er gode til at hjemtage borgere fra en sundheds- og omsorgsplads relativt til andre kommuner.

Dette vil understøtte samarbejdet mellem regioner og kommuner om den bedst mulige udnyttelse af sundheds- og omsorgspladserne indenfor en ramme, hvor kommunerne har incitament til at hjemtage borgere fra dag 1, og hvor regionerne ikke har et incitament til hurtig udskrivning.

KL bakker i den forbindelse op om lovforslagets præcisering af, at regionerne er forpligtet til at varsle kommunerne 48/72 timer før afslutning af et regionalt ophold. Det er afgørende, at kommunerne sikres den fornødne tid til at tilrettelægge den videre indsats i borgers hjem, når denne afsluttes fra en regional plads. Nødvendigheden af samarbejde mellem kommune og region allerede ved tildeling af regionalt ophold, herunder varsling af kommuner, er også betonet i Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandard for regionale sundheds- og omsorgspladser.

KL bakker også op om, at det af lovforslaget fremhæves, at borgere skal afsluttes fra en regional sundheds- og omsorgsplads til eget hjem og ikke til en kommunal midlertidig plads. Det understreges også parterne imellem i den politiske sommeraftale fra juni 2026 mellem regeringen, Danske Regioner og KL.

KL tager endvidere til efterretning, at lovforslaget indebærer, at ministeren har mulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets del om en statslig takstafregning vedr. sundheds- og omsorgspladserne. Dette med henblik på, at der skal være etableret et datagrundlag før lovforslaget kan træde i kraft. KL ser i den forbindelse frem til at blive inddraget i arbejdet med at fastsætte en relevant ikrafttrædelsesdato.

Vedr. færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter

Det følger af lovforslaget, at eksisterende regler om færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter vil blive videreført.

KL noterer sig, at der i beskrivelsen af den psykiatriske færdigbehandlingstakst flere steder i lovforslaget henvises til ’kommunernes manglende incitament’ til at hjemtage færdigbehandlede patienter. KL finder denne formulering problematisk og misvisende. KL vurderer ikke, at der i dag mangler incitamenter for kommunerne til at hjemtage patienter, der færdigmeldes fra den regionale psykiatri, ej heller at færdigmeldte patienter ikke hjemmetages af kommunerne grundet økonomiske forhold.

Når psykiatriske patienter har færdigbehandlingsdage, er årsagerne som oftest langt mere komplekse. Det skyldes bl.a. at kommunerne ofte ikke varsles i god tid om kommende udskrivelser, at regionerne ofte ikke udfylder de lovpligtige udskrivningsaftaler/koordinationsplaner, samt at borgerne kan vælge at takke nej til det botilbud kommunen tilbyder, hvorefter kommunen skal bruge tid på at finde et andet tilbud samt arbejde motiverende med borgerne, hvilket er vanskeligt, når borgeren er indlagt. Færdigbehandlingstaksterne risikerer dermed at trække midler ud fra investeringer i botilbud og tilbud på det specialiserede socialområde, som netop skulle give bedre muligheder for at borger kom godt og færdigbehandlet videre.

Dertil kommer, at et stadig stigende antal patienter alene er medicinsk stabiliseret, når de udskives fra den regionale psykiatri med den konsekvens, at de kommunale tilbud skal kunne rumme flere og flere borgere med stigende kompleksitet i deres sygdom. Dette gør det vanskeligt for kommunerne hurtigt at finde et passende tilbud til borgerne i og med at kommunerne i praksis uplanlagt overtager dele af den regionale behandlingsopgave.

Regionerne bør derfor ligestille det psykiatriske område med det somatiske og forpligtes til at varsle kommunerne forud for en patients færdigmelding fra en psykiatrisk indlæggelse på sygehus efter faste rammer, på samme vis som der er aftalt en varslingsordning for sundheds-og omsorgspladser.

Ved færdigmelding af psykiatriske patienter bør varslet fra region til kommune altid ske så tidligt som muligt i forløbet. Minimumsfristen for varslingen fra region til kommune bør dog senest være 96 timer inden en færdigmelding, da patienter, der udskrives fra psykiatrien ofte, har behov for efterfølgende kommunale indsatser, som det kræver tid både at iværksætte og motivere patienten for.

Færdigbehandlingstaksten fra kommunen til regionen bør alene kunne effektueres, når regionen har overholdt varslingsreglerne.

Gennemsigtighed for kommunerne ifm. takstafregning

Det er afgørende for KL, at der skabes gennemsigtighed for kommunerne i forbindelse med de regionale og statslige opkrævninger af færdigbehandlings- og afslutningstakster.

Derfor bør der i forbindelse med afregningerne stilles data til rådighed for kommunerne. Datasættene bør indeholde relevante data såsom cpr-numre, varslingsdato (jf. regler om varsling af kommunerne 48/72 timer før afslutning på en sundheds- og omsorgsplads), færdigmeldingsdato og dato for udskrivning.

Vedr. adgang til lægemidler på sundheds- og omsorgspladser og i den regionale akutsygepleje

KL bemærker, at regionerne med lovforslaget får adgang til at håndtere lægemidler på midlertidigt døgndækkede pladser, herunder sundheds-og omsorgspladser og til opstart af behandling i borgers eget hjem, herunder ved opstart af behandling i den regionale akutsygepleje. KL bakker op om, at borgeren får vederlagsfri adgang til lægemidler under regionalt ophold.

KL antager, at ministeriet udover sundheds- og omsorgspladser refererer til regionale pladser til specialiseret rehabilitering. KL skal bede ministeriet præcisere hvilke andre regionale midlertidigt døgndækkede pladser udover sundheds- og omsorgspladser adgangen til at håndtere lægemidler vil omfatte.

KL bemærker, at den regionale akutsygepleje kan bede borgeren anskaffe lægemidler på apotek til den videre behandling i regi af den regionale akutsygepleje henset til, at hjemlen alene gælder ved opstart af behandling i borgeres eget hjem. KL lægger i den forbindelse til grund, at den regionale akutsygepleje m.fl., i fald borger får lægemidler vederlagsfrit til opstart af behandling, sikrer borgeren adgang til at rekvirere lægemidler på apotek i situationer, hvor behandlingen videreføres af den kommunale sygepleje.

KL lægger til grund, at i situationer, hvor kommune og region har indgået en horisontal samarbejdsaftale om, at kommunerne driver sundheds- og omsorgspladser og/eller akutsygepleje for regionen og på regionens myndighedsansvar, er det regionens ansvar at sikre kommunerne den fornødne adgang til lægemidler, herunder sikre den fornødne finansiering.

KL forventer endelig, at det nærmere snit mellem regional akutsygepleje og anden regional hjemmebehandling og den kommunale sygepleje beskrives i kommende kvalitetsstandarder fra Sundhedsstyrelsen.

KL skal tage forbehold for senere politisk godkendelse.