Høringssvar: Bekendtgørelser om rammer og vilkår for kommuners varetagelse af driftsopgaver for regionerne efter overgangsloven og sundhedsloven

KL har indledningsvist nogle generelle bemærkninger.

Det er overordnet vanskeligt at gennemskue, hvad forpligtelserne for kommuner og regioner er ind i de tre hjemler for kontrakter/regional anmodning. Det gælder f.eks. i forhold til opgørelse af aktiver og passiver.

Det fremgår af bekendtgørelse et og to, at der indtil d. 31. december 2026 kan indgås kontrakter eller sendes tillæg til anmodninger, hvis tillægget er en følge af nye regler eller retningslinjer. KL bemærker i den forbindelse, at det særligt ved regional anmodning efter overgangslovens § 5, stk. 3, kan være vanskeligt for kommunerne at tilpasse indsatsen, hvis regionens tillæg til anmodning f.eks. sendes til kommunen ultimo 2026 med ikrafttræden 1. januar 2027. Bør der ikke være en ramme for kommunerne til den nødvendige justering af indsatsen?

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2 i bekendtgørelse et og § 1, stk. 3 i bekendtgørelse to, at kontraktens gyldighedsperiode skal være mindst seks måneder. KL mener, at et horisontalt samarbejde inden for de fire områder, der er omfattet af opgaveflyt, som minimum bør strække sig over 12 måneder. Dette særligt henset til hensyn til økonomisk planlægning og medarbejdere – særligt i fald der skal ansættes/tiltrækkes medarbejdere med særlige kompetence

KL er videre af den opfattelse, at kommuner og regioner, der indgår kontrakter efter overgangsloven og sundhedsloven, eller hvor en region i øvrigt anmoder en kommune om drift af opgaver, som udgangspunkt bør have et opsigelsesvarsel på 12 måneder henset til muligheden for en rimelig og hensigtsmæssig afvikling af kontrakter m.v.

Bekendtgørelse et og bekendtgørelse to beskriver respektive § 2 rammer omkring aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte. Bestemmelsen er imidlertid formuleret forskelligt. I bekendtgørelse to står ”ved kontraktens ikrafttræden”. Samme formulering er ikke anvendt i bekendtgørelse et.

KL har en række bemærkninger til hver af de tre bekendtgørelser.

Bekendtgørelse 1 om kontrakter og anmodninger efter overgangslovens § 5, stk. 2 og 3, i forbindelse med overgangen til en ny sundhedsstruktur

KL tager indledningsvis til efterretning, at kontrakter og anmodninger om kommunal drift efter overgangsloven er midlertidigt gældende frem til udgangen af 2028.

KL lægger videre til grund, at adgangen til regional anmodning om kommunal drift er forudsat anvendt alene, hvor det er nødvendigt ud fra forsyningssikkerhedsmæssige hensyn. Det vil sige i situationer, hvor de ansvarlige myndigheder ikke har andre muligheder for at sikre den fortsatte drift af området.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 6. og § 3, stk. 8, at der indtil d.
31. december 2026 kan indgås kontrakter om tillæg til kontrakter efter stk. 1, hvis tillægget er en følge af nye regler eller retningslinjer for sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit lX. Det fremgår dog samtidig af følgebrevet, at kontrakter efter overgangsloven alene vedrører de opgaver, der flyttes fra kommuner til regioner, hvilket er i overensstemmelse med bestemmelser i lovforslag nr. L42.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, at kontrakter efter overgangslovens
§ 5, stk. 2, skal indeholde bestemmelser om aktiver og passiver. Der fremgår af samme bekendtgørelse imidlertid intet om, hvordan parterne skal forholde sig om samme ved regional anmodning jf. overgangslovens
§ 5, stk. 3.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at regionen skal anvise, hvorledes kommunen får adgang til kompetencer og udstyr for at løfte en opgave, kommunen ikke varetager i dag. Bestemmelsen bør efter KL´s opfattelse justeres, så regionen får ansvar for at stille relevante kompetencer og udstyr m.v. til rådighed, og ikke blot anvise, ifald kommunen ikke kan løse opgaven selv. Det kan fx dreje sig om adgang til lægefaglige eller andre sundhedsfaglige kompetencer f.eks. hos sygeplejersker eller terapeuter eller lægemidler på sundheds- og omsorgspladser.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 4, at en region, i fald en kommune groft har misvedligeholdt forpligtelserne, kan meddele kommunen, at kommunen ikke længere skal varetage driften af en eller flere opgaver på vegne af regionen og at meddelelsen kan være uden varsel eller med et kortere varsel end seks måneder. KL skal hertil bemærke, at en region på lige fod med en kommune kan misligholde forpligtelser, fx ved at undlade at stille relevante kompetencer og udstyr til rådighed eller ved at undlade at betale kommunens udgifter til udførelse af opgaver på regionens vegne. Det bør fremgå af bekendtgørelsen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 5, at regionen, hvis en kommune opsiger en kontrakt indgået med en region efter overgangslovens § 5, stk. 2 eller sundhedslovens § 118d, stk. 1, også efter d. 15. april 2026 kan anmode kommunen om fortsat at varetage driften af opgaver. KL er indforstået med, at hensyn til driftssikkerhed i overgangsperioden taler for, at regionen skal have mulighed for at anmode en kommune om drift af opgaver. KL mener dog samtidig, at bestemmelsen giver et skævt magtforhold i forhold til at indgå aftaler og herunder, at bestemmelsen ikke åbner op for, at kommunen kan opsige en aftale af gyldige årsager, fx som følge af, at regionen har misligeholdt sine forpligtelser. I sådanne situationer vil det være urimeligt, hvis regionen efterfølgende kan anmode kommunen om fortsat drift af opgaverne. KL skal i øvrigt efterspørge en ikrafttrædelsesperiode og konkret, hvor lang tid skal der gå fra anmodning til ikrafttrædelse?

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at regionen betaler kommunens udgifter ved drift af opgaver for regionen efter § 5, stk. 3 (anmodning). Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvorledes parterne skal forholde sig ved kontrakter efter overgangslovens § 5, stk. 2, uagtet, at det af lovforslag L213 (vedtaget d. 11. juni 2025) fremgår af § 5, stk. 4, at regionen betaler kommunens udgifter ved udøvelsen af de opgaver, kommunen varetager efter stk. 2 og 3 på regionens vegne. I forlængelse heraf fremgår af § 4, stk. 4, frister for kommunens opgørelse af omkostninger til drift for regionen. Men det fremgår ikke, om der er frister for opgørelse af omkostninger ved kontrakter efter overgangslovens § 5, stk. 2. Endelig fremgår det ikke, hvad fristen er efter § 3, stk. 8 (tillæg til anmodninger).

Det fremgår af udkastet til bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at omkostninger til forsikringer, udviklingsomkostninger, beregnede tjenestemandspensioner, beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer, beregnede skadesomkostninger (selvforsikring), forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægskapital samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen, ikke skal medtages ved opgørelsen af kommunes udgifter.

KL er helt uforstående overfor ovenstående og mener, at alle omkostninger bør indgå som en del af opgørelsen af kommunens udgifter. I modsat fald vil det betyde, at kommunerne ikke får dækket alle deres omkostninger ved drift af regionale opgaver.

Ovenstående skal desuden ses i sammenhæng med DUT-sagen for opgaveflyttet, hvor det er aftalt, at kommunerne afleverer de totale omkostninger til opgaverne. Konkret indebærer DUT-sagen, at kommunerne afleverer driftsøkonomi til opgaverne svarende til det nuværende udgiftsniveau, inkl. administration (jf. KL’s spørgeskemaundersøgelse) og tillagt 10 pct. til central overhead. Det samme bør selvfølgelig være gældende, når kommunerne opgør de totale omkostninger ved drift af regionale opgaver, inkl. 10 pct. til centralt overhead.

KL mener derudover, at opgørelsen af omkostningerne kan sidestilles med beregning af friplejeboligtakster. Det fremgår af ”bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven og tilbud efter ældreloven i forhold til friplejeboligleverandører”, at alle de indirekte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen skal indgår, f.eks. lokale- og kontorudgifter, indirekte lønomkostninger, IT-udgifter, udgifter til ledelse, administration m.v., forsikringer, udviklingsomkostninger, beregnede tjenestemandspensioner, beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer, beregnede skadesomkostninger (selvforsikring), forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægskapital samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen. (§ 4 i bekendtgørelsen)

KL mener, at beregningsreglerne for kommunens opgørelse af udgifter ved udøvelsen af de opgaver, som kommunen varetager på regionens vegne, bør ligne de regler, der er fastsat omkring beregning af friplejeboligtaksterne.

Det fremgår desuden af udkastet til bekendtgørelsens § 4, stk. 6, at det skal fremgå af regionens anmodning, hvorledes betalingen gennemføres. Det kan enten være ved en fast ramme eller en fast takst pr. udført aktivitet.

KL mener at det bør være op til den enkelte kommune at beslutte hvilken betalingsmodel, den finder relevant. Nogle kommuner har behov for en høj grad af budgetsikkerhed og vil derfor have behov for at kunne vælge en betalingsmodel, der er baseret på en fast ramme.

KL undrer sig i øvrigt over, at bekendtgørelsen ikke forholder sig til endsige nævner forhold omkring regionens betaling af kommunale udgifter ved kontrakter efter overgangslovens § 5, stk. 2, jf. også oven for.

Bekendtgørelse 2 om kontrakter om samarbejde om kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, at kontrakter efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, skal indeholde bestemmelser om hvilke aktiver, passiver m.v. der overføres ved kontraktens ikrafttræden og ved kontraktens opsigelse. KL skal bede ministeriet præcisere, at det ikke gælder kontrakter om opgaver, der ikke er omfattet af opgaveflyt og hvor myndighedsansvaret dermed ikke overdrages til anden myndighed. Dette henset til, at § 118 d, stk. 1, er en generel hjemmel til at indgå kontrakter mellem myndigheder om samarbejde i det nære sundhedsvæsen efter sundhedslovens afsnit lX og altså ikke er begrænset til opgaveflyt alene.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk.4, 3. pkt., at hvis en eller flere kommunalbestyrelser opsiger kontrakten og regionsrådet og en eller flere kommunalbestyrelser ønsker at fortsætte samarbejdet kan parterne indgå en ny kontrakt, som tidligst kan træde i kraft tre måneder efter kontraktens indgåelse. KL skal hér foreslå, at parterne selv kan aftale ikrafttrædelsestidspunktet givet, at praktikken omkring videreførelse af samarbejdet afhænger af lokale forhold.

KL undrer sig over, at bekendtgørelsen ikke forholder sig til endsige nævner forhold omkring regionens betaling af kommunale udgifter ved udøvelse af de opgaver, kommunen varetager på regionens vegne jf.
§118 d, stk. 3 og 5 i lovforslag nr. L42.

KL skal endelig bede ministeriet overveje, om det er korrekt, at der indledningsvist i bekendtgørelsen refereres til sundhedslovens § 118 d, stk. 2 og ikke til sundhedslovens § 118 d, stk. 1.

Bekendtgørelse 3 om overførsel og deling af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte ved indgåelse, opsigelse og udløb af kontrakter om samarbejde om kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen mv.

KL hæfter sig ved, at bekendtgørelsens kapitel 2 om overførsel og deling af aktiver, passiver rettigheder, pligter og ansatte ved indgåelse af kontrakter, alene finder anvendelse for kontrakter efter sundhedslovens
§118 d, stk. 1. Det er i modsætning til kapitlerne 3 og 4, som også omfatter kontrakter efter overgangslovens §5 stk. 2 og 3.

Det er ikke klart for KL om dette skyldes, at spørgsmålet om overførsel og deling af aktiver, passiver rettigheder, pligter og ansatte ved indgåelse af kontrakter efter overgangslovens §5 stk. 2 og 3 er reguleret andetsteds. Det rejser imidlertid tvivl om omfanget af fleksibilitet i forbindelse med indgåelse af kontrakter efter §5 stk. 2 og 3.

Det er i den forbindelse væsentligt for KL, at det sikres:

• at der er mulighed for, at parterne i forbindelse med indgåelse af aftale om driftssamarbejde også efter overgangslovens §5 stk. 2 og 3, kan aftale vilkår, der fx indebærer nye bygninger ikke skal overgå vederlagsfrit ved evt. ophør af samarbejdet.
• at der i forbindelse med samarbejder efter §5 stk. 2 og 3 er mulighed for ved kontrakt at aftale, at aktiver og passiver overgår ved samarbejdets start.

KL skal tage forbehold for senere politisk godkendelse.