Høringssvar: Bekendtgørelse om kommuners og private virksomheders håndtering af lægemidler til brug for sygeplejerskers og lægers behandling af patienter i eget hjem og midlertidige døgndækkede pladser

Generelle bemærkninger

Opbevaring af ikke-cpr relateret medicin

KL har i forbindelse med ikrafttrædelsen af bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde efterspurgt, hvorvidt kommunerne får mulighed for at opbevare medicin uden cpr-nummer, som sygeplejerskerne ikke selv kan ordinere, men som kommunen kan udlevere hurtigt ved en lægelig ordination.

KL tolker bekendtgørelsen om behandling af patienter i eget hjem og midlertidige døgndækkede pladsers § 3 stk. 1 således, at kommuner godt kan opbevare medicin uden cpr-nummer, som sygeplejerskerne ikke selv kan ordinere, hvis kommunen har udpeget en læge, der er ansvarlig for lægemiddelhåndteringen i medicinskabet eller -rummet.  

Såfremt den ansvarlige læge udpeger en fx en kommunalt ansat sygeplejerske, som sin medhjælp, og dermed også har adgang til medicinskabet jf. bekendtgørelsens § 8 stk. 1, vil sygeplejersken have adgang til medicinskabet og medicin uden cpr-nummer, som sygeplejerskerne ikke selv kan ordinere, på lægelig ordination, da de almindelige delegationsregler så træder i kraft.

KL beder lægemiddelstyrelsen om at bekræfte, alternativt afkræfte denne forståelse af bestemmelsen.

Adgang til Fælles Medicinkort (FMK)

KL savner, at der fra statslig side, parallelt med dette arbejde, tages initiativ til at sikre, at de nødvendige tilretninger kommer på plads, så sygeplejersker får adgang til at opdatere FMK. KL bemærker i den forbindelse, at det vil kræve en økonomisk kompensation til kommunerne.

Manglende finansiering

I forhold til de lægemidler, som nævnes i bilaget til bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde, skal KL beklage, at der ikke fra centralt hold er afsat midler til kommunerne til at gennemføre de dele af virksomhedsområdet, der er omfattet af den kommunale opgavevaretagelse, jf. opgavefordelingsprincippet. Manglende finansiering vil vanskeliggøre en ensartet praksis i kommunerne, fordi kommunerne tvinges til at finde den nødvendige finansiering, fx til indkøb af lægemidler til igangsættelse af behandling, inden for egen økonomiske ramme.

KL mener derfor også, at det for kommunerne er mest hensigtsmæssigt, hvis sygeplejersker, i fald driftsherren beslutter at tage denne del af virksomhedsområdet i brug, alene ordinerer medicin, som borgeren herefter kan anskaffe på apotek.

I fald kommunerne vælger at opbevare og udlevere medicin til opstart af behandling mener KL, at det er vigtigt at skelne mellem lægemidler, der tjener et presserende behov i en kommunal kontekst, og hvor hurtig adgang til lægemidler fra et medicinskab kan være afgørende for en rettidig opstart af behandlingen og lægemidler, hvor der er et mindre akut behov og som borgeren med fordel derfor selv kan anskaffe på apotek.

Kommende sundhedsreform

KL ønsker at bemærke, at der i lyset af den kommende sundhedsreform, lægges op til flytning af de kommunale akutfunktioner og hovedparten af de midlertidige pladser til regionerne. Særligt flytningen af akutsygeplejen kan have betydning for, hvordan kommunerne tager den indeholdte fleksibilitet i det forbeholdte virksomhedsområde i brug.

Tekstnære bemærkninger

Til § 3 stk. 2

KL skal bede Lægemiddelstyrelsen forholde sig eksplicit til, hvad der tolkes som ”i passende omfang”. Der er en oplevelse blandt kommunerne af, at dette tolkes vidt forskelligt ved i forbindelse med statslige tilsyn.

Til § 5 stk. 2

KL skal bede Lægemiddelstyrelsen forholde sig eksplicit til, hvad der tolkes som ”rimeligt i forhold til behovet”.

Til § 12 stk. 3

KL skal bede Lægemiddelstyrelsen forholde sig eksplicit til, hvad der tolkes som ”en forsvarligt lukket taske”.

Til § 14 stk. 1

KL skal bede Lægemiddelstyrelsen forholde sig eksplicit til, hvad der tolkes som ”et passende omfang”.

Til § 14 stk. 1

KL skal bede Lægemiddelstyrelsen forholde sig eksplicit til, hvad der tolkes som ”passende intervaller”.

KL skal tage forbehold for senere politisk godkendelse.