Kontakt
Janet Samuel
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3710
E-mail: jasa@kl.dk
Socialministeriet har den 22. juni 2026 sendt et forslag til Lov om ændring af lov om socialtilsyn og forskellige andre love i høring.
Det har ikke været muligt, at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. KL tager endvidere forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
KL synes, det er meget positivt, at regeringen med dette lovforslag udmønter den politiske aftale af 9. januar 2026 og tager et første skridt til bekæmpelse og forebyggelse af velfærdskriminalitet. KL finder, at der er vigtige og effektive elementer i det fremsendte lovforslag, som vi har enkelte forslag til at forbedre.
Derudover er det KL’s opfattelse, at der er behov for yderligere tiltag til bekæmpelse af velfærdskriminalitet:
En uddybning af disse forslag fremgår nederst i høringssvaret.
KL kan tilslutte sig, at det fremover ikke bliver muligt at visitere borgere og anbringe børn og unge i kortere perioder på tilbud, som ikke er godkendt af socialtilsynet, og dermed at serviceloven § 4 stk. 4 og barnets lov § 12 stk. 3 bortfalder.
KL kan også bifalde den forslåede løsning, hvor kommunerne ved behov for en akut og midlertidig placering af et barn, ung eller voksen, hvor det ikke er muligt at finde et egnet døgntilbud, kan indgå en aftale med et godkendt tilbud, som har en forhåndsgodkendelse til at modtage en borger uden for rammerne af deres generelle godkendelse.
KL finder imidlertid, at den forslåede længde af en midlertidig placering på maksimalt 12 uger er for kort. Det vil ofte være ganske vanskeligt inden for denne periode at udrede borgerens behov, finde og matche med et egnet tilbud. KL vil foreslå, at perioden for en midlertidig placering på et forhåndsgodkendt tilbud forlænges – fx op til 24 uger.
Forhåndsgodkendelsen af døgntilbud og plejefamilier til akutte situationer er beskrevet åbent og uden krav om nærmere angivelse af målgruppe, antal borgere, fysiske rammer mv. Det fremgår heller ikke, hvordan de forhåndsgodkendte tilbud organisatorisk skal knyttes til de godkendte tilbud.
KL anerkender, at en konkret beskrivelse af godkendte tilbuds forhåndsgodkendelse til at modtage borgere i akutte situationer vil være begrænset og må rumme en vis fleksibilitet, herunder at den økonomiske ramme for den konkrete ydelse aftales mellem handlekommune og tilbuddet.
Med henblik på, at kommunerne kan få viden om, hvor der eventuelt kan være pladser, vil KL foreslå, at de forhåndsgodkendte pladser fremgår af Tilbudsportalen. Det må tillige være en betingelse, at socialtilsynene kan få indsigt i de konkrete aftaler, der indgås, således at de kan vurdere kvalitet og forsvarlig drift af det samlede tilbud.
Friplejeboliger, der er certificeret af Sundhedsstyrelsen, men ikke er omfattet af tilsyn efter ældreloven, skal fremover godkendes og føres tilsyn med af socialtilsynet. Formålet er at sikre, at tilbud til sårbare borgere med en botilbudslignende karakter ikke drives uden en generel godkendelse og socialfagligt tilsyn, så kvaliteten i tilbuddet samt sammenhængen mellem økonomi og indsatser er garanteret. Dette kan KL klart tilslutte sig.
Det fremgår ikke af lovforslaget, om Friplejeboliger og Sundhedsstyrelsens certificering af dem vil fremgå af Tilbudsportalen, KL vil foreslå, at dette sker.
Det er efter KL’s opfattelse godt, at de eksisterende regler om indhentelse af straffeattest for personale og ledere på tilbud udvides til også at gælde for bestyrelsesmedlemmer.
KL kan ligeledes tilslutte sig de foreslåede bestemmelser om, at et tilbud eller en plejefamilie alene kan godkendes og fastholde deres godkendelse, hvis det er sikret, at ledere, personale, vikarer og andre personer, der har deres omgang med borgere på tilbuddet, ikke er dømt for i socialtilsynslovens § 12a, stk. 4 nærmere fastsatte kriminalitetsformer. Der er tale om domme efter grovere overtrædelser af straffeloven i form af seksualforbrydelser, visse former for forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, forbrydelser mod den personlige frihed, terrorhandlinger, banderelateret kriminalitet, samt grovere tilfælde af personfaglig, berigelses- eller almenfarlig karakter.
KL noterer sig, at den foreslåede bestemmelse § 12 a stk. 5 rummer lovhjemmel til, at tilbud kan videregive straffeattester for ansatte, ledere vikarer og medlemmer af bestyrelsen til socialtilsynet uden disse personers samtykke.
I serviceloven indsættes en § 142 a og tilsvarende i barnets lov en § 156 a, som forpligter handlekommunen til at sikre, at leverandører af enkeltydelser til borgere i tilbud under socialtilsynet har indhentet straffeattester på personer, der er ansat til at levere disse ydelser.
KL er helt enig i, at der ligger et vigtigt beskyttelseshensyn i at sikre, at der er indhentet straffeattester på personer, som leverer ydelser til børn, unge og voksne, som får et socialt tilbud. Det kan være ganske vanskeligt for kommunerne at have viden om den konkrete drift hos eksterne leverandører, hvorfor det er væsentligt at vide, hvad der menes med ’at sikre’. KL henstiller til, at det i vejledningen beskrive, om en sikring f.eks. kan ske ved en tro og love erklæring, eller der skal iværksættes en anden arbejdsgang
KL vil forslå, at der indføres bestemmelser om, at foreninger og private virksomheder, der vil varetage arbejdsgiverfunktionen for BPA-ordningen ikke kan godkendes eller kan fratages deres godkendelse efter socialtilsynslovens § 18 a, hvis de har begået eller begår forbrydelser nævnt i socialtilsynslovens § 12a, stk. 4.
KL vil ligeledes foreslå, at foreninger og virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktionen for BPA-ordningen, forpligtes til at indhente straffeattest for alle deres ansatte, herunder ledere, vikarer og øvrige personer, der har omgang med borgeren, og at de omfattes af bestemmelsen i socialtilsynslovens § 12 a stk. 5 og dermed kan udlevere indhentede straffeattester uden de ansattes samtykke.
KL kan klart støtte, at bestemmelserne i § 14 a udvides, sådan at beslutning om karantæne udvides til at omfatte direkte ejere eller indirekte ejere af en eller flere ejerandele eller stemmerettigheder i, bestyrelsesmedlem i eller ansat som leder af et tilbud. Samt at et tilbud ikke kan godkendes eller opretholde sin godkendelse, hvis det er ejet eller har en leder eller et bestyrelsesmedlem, som er en person med karantæne.
KL vil foreslå, at reglerne om karantæne suppleres, således at reglerne om karantæne også omfatter foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktionen for BPA-ordningen efter §18 b.
KL kan tillige støtte, at der i socialtilsynsloven (§14 b) gives mulighed for at anvende straffelovens rettighedsfrakendelse, hvis man som ansat eller leder eller plejefamilier dømmes for en lovovertrædelse efter de bestemmelser der fremgår af socialtilsynslovens §12 a, stk. 4.
§ 210 i barnets lov ændres, sådan at det fremgår, at både fysiske og juridiske personer kan straffes. Bestemmelsen udvides også, sådan at den omfatter alle ulovlige anbringelser.
Det fremgår af bemærkningerne, at det både vil være kommuner samt ledere og sagsbehandlere i de enkelte kommuner, der kan straffes. Det tilsvarende gælder på sociale tilbud. Det fremgår tillige af bemærkningerne, at bødeniveauet for førstegangstilfælde vil blive fastsat til 10.000 kr.
KL vurderer ikke, at økonomiske sanktioner af den foreslåede karakter vil medvirke til at styrke kvaliteten af indsatsen over for børn, unge og voksne med behov for støtte. KL kan derfor ikke støtte en skærpelse af bestemmelsen i § 210.
Der stilles øgede krav til tilbuddenes bestyrelser, idet en række personer ikke fremover må indgå i tilbuddets bestyrelse: Personer der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til tilbuddet, bestyrelsen, medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til tilbuddet, eller personer med bestemmende indflydelse i disse fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder. Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der enten udlejer ejendomme mv. eller sidder i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme, mv. Det samme gælder ansatte i ledende stillinger hos personer eller i fonde mv, der udlejer.
KL ser positivt på en stramning af reglerne om sammensætning af bestyrelser, da det øger bestyrelsernes uvildighed og sammen med bestemmelserne om, at bestyrelsesmedlemmer kan få karantæne, skærper det ansvar bestyrelsen har, for at sikre en drift med kvalitet.
KL kan tilslutte sig den foreslåede udvidelse af tilbuddenes oplysningspligt, hvor tilbud fremover af egen drift skal oplyse om ansættelse af ny leder og skal oplyse socialtilsynet, hvis der ansættes personale, der er i familie med eller er nærtstående med ledelsen, ledergruppen, bestyrelsen eller ejerkredsen. Det foreslås også, at tilbud af egen drift skal oplyse, hvis fastansat personale er ansat i en eller flere virksomheder inden for en koncern eller koncernlignende konstruktion.
KL vil forslå en yderligere udvidelse af oplysningspligten. KL ser gerne, at tilbud af egen drift og umiddelbart skal orientere socialtilsynet ved afskedigelse af leder. KL ser også gerne, at bestemmelsen om, at det skal oplyses, hvis fastansat personale er ansat i en eller flere virksomheder, ikke begrænses til at gælde for en koncern eller koncernlignende konstruktion, men også skal gælde virksomheder, som tilbuddet har samhandel med. Endelig foreslår KL, at forpligtelsen til af egen drift at oplyse om ansættelser af familier og nærtstående også gælder, hvis tilbuddet for nuværende har ansatte, som er i familie med ledelsen, ejer(e) eller bestyrelsen, hvilken jobfunktion de varetager, samt hvilken løn disse ansatte får udbetalt.
KL mener, der er behov for en række tiltag, som kan give bedre styring og kontrol med tilbuddenes økonomi, og således også mindske risikoen for, at der sker snyd og eventuelt kriminalitet med de økonomiske midler.
Der er behov for tiltag, der skal skabe sammenlignelighed mellem budget og regnskab på tilbudsniveau. Dette kan bl.a. gøres bl.a. ved at indføre et lovkrav om, at alle tilbud skal anvende kalenderårsregnskab, og at tilbuddene skal indberette interne regnskaber til socialtilsynene, og at regnskaberne skal indeholde samme kategorier som budgetterne.
Der bør indføres regler om, at der skal ske tilbagebetaling til de kommuner der har anvendt tilbuddet, hvis:
Der bør indføres et loft fx på 5 % af omsætningen for så vidt gælder det overskud, som private kan trække ud af tilbuddet. Det øvrige overskud geninvesteres i driften.
Det bør præciseres, om tilbud må budgettere med et overskud. Det bør tydeligt fremgå, at socialtilsynene kan sætte en grænse for, hvor lav belægningsprocent man må budgettere med. Socialtilsynet skal endvidere kunne afvise et budget, hvis tilbuddet historisk har realiseret en væsentligt højere belægningsprocent end budgetteret, og hvis tilbuddet historisk har væsentlige afvigelser mellem budgettet og regnskabet.
Handel mellem det godkendte tilbud og nærtstående selskaber kan anvendes til at trække ressourcer ud af området. Det kan både være internt i koncerner eller via selskaber, som er kontrolleret af samme ledelse/ejerkreds som tilbuddet.
Følgende tiltag kan imødegå udfordringen:
Socialtilsynet oplever i nogle tilfælde at den øverste ledelse i tilbuddene modtager en uforholdsmæssig høj løn. Det kan også være i form af bonusser som ikke fremgår af budgettet. Der opleves samtidig en udfordring med at den øverste ledelse fungerer som leder i flere tilbud/selskaber, så den samlede aflønning bliver meget høj.
Følgende tiltag kan imødegå dette:
KL har, som det også fremgår at bemærkninger til lovforslaget, indgået et samarbejde med Hvidvasksekretariatet om kørsler for virksomheder på det sociale område. Disse giver et bekymrende billede af omfanget af underretninger. En række kommuner har som følge af dette iværksat procedurer via deres kontrolmedarbejdere, hvor kommunen indhenter underretning på tilbud i Hvidvasksekretariatet. Dette med henblik på at forebygge anvendelsen af tilbud, som kan medvirke til velfærdskriminalitet.
Det er ikke KL’s opfattelse, at kontrol via 98 kommuner er den rigtige vej at gå i forhold til de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet. Også henset, at det alene er socialtilsynet, som kan foretage undersøgelser og iværksætte sanktioner overfor de tilbud, der er omfattet af socialtilsynenes godkendelses- og tilsynskompetence.
Det er derfor KL’s anbefaling, at ministeriet bør pålægge socialtilsynene den opgave, at socialtilsynene ved godkendelse af et tilbud og herefter en gang årligt indhenter underretninger fra Hvidvasksekretariatet ved alle sociale tilbud efter §4 stk. 1 nr. 2-5 og for BPA virksomheder efter § 18 a.
For at gør det muligt at gennemføre ressourcemæssigt effektivt økonomisk tilsyn er der behov for at gennemføre en række tværgående tiltag, som skal sætte socialtilsynet i stand til at målrette kontrollen.
Det er derfor KL’s opfattelse, at der bør indføres en dataløsning, som gør det muligt for socialtilsynet at trække data om tilbuddene – herunder BPA-virksomhederne - og sammenkøre disse på en effektiv måde. Følgende registre bør inkluderes i dataløsningen:
Dette kunne fx ske ved at Den Fælles Dataenhed får hjemmel til at levere de ønskede registerbaserede data til Socialtilsynet, så vidt det gælder CVR, CPR, Skat, Tinglysning og Motorregisteret.
Der er i ovenstående bemærkninger givet en række forslag til bestemmelser som KL ønsker også skal omfatte BPA-virksomheder. Men KL mener, at der ud over disse tilføjelser er behov for yderligere tiltag for at komme uhensigtsmæssigheder og snyd med offentlig midler på BPA-området til livs:
Socialtilsynsloven bør fremadrettet indeholder bestemmelser der:
Kommunerne bør endvidere have tydelig hjemmel til at kontrollere afregningen i BPA-ordninger og til at stille krav om nødvendig dokumentation for at sikre, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med afgørelsen.
Jf. udmålingsbekendtgørelsens § 14 skal der i dag udarbejdes et årligt regnskab for tilskud til ansættelse af hjælpere og til borgerstyret personlig assistance, og regnskabet skal også indeholde en opgørelse over udmålte og forbrugte timer.
Dette vurderes ikke at være et tilstrækkeligt grundlag for kontrol med midlerne. Derfor foreslår KL, at udmålingsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1292 af 19/09/2022) ændres på følgende punkter:
Socialtilsynet bør tilsvarende have klare og anvendelige kontrol- og sanktionsbeføjelser over for arbejdsgivervirksomheder på BPA-området.
Arbejdsgivervirksomheder og borgere bør have en udtrykkelig pligt til at udlevere relevante oplysninger til kommunen og socialtilsynet, når oplysningerne er nødvendige for kontrol med ordningen.
KL har set indikationer på, at sygefraværet er markant højere i BPA ordninger, som administreres af en privat virksomhed eller en forening end ordninger, der administreres af borgeren selv. Det indikerer, at der kan være en udfordring ift. firmaer, som også driver vikarbureauer. KL foreslår derfor, at der findes løsninger, som sikrer, at det ikke er muligt for arbejdsgiverfirmaer, at trække ressourcer ud af BPA ordningerne via afregninger for vikarydelser. Det kunne fx ske ved at det fastsættes i bekendtgørelse, at afregningen af vikarydelser skal ske til en timesats, som nogenlunde matcher timesatsen i ordningerne. KL går gerne i dialog omkring en konkret løsning.
KL er af den klare opfattelse, at der er stærkt behov for, at der iværksættes en analyse af omfanget og karakteren af den velfærdskriminalitet, som vi ved eksisterer i Danmark. Der er behov for, at analysen omfatter en bred paletten af velfærdstilbud, både på social-, beskæftigelses-, undervisnings- og ældreområdet.
KL vil forslå, at analysen iværksættes så hurtigt som muligt og forankres i den tværsektorielle task-force, som regeringen har varslet i regeringsgrundlaget. KL bidrager meget gerne til arbejdet med task-forcen og analysen.