Høringssvar: To nye bekendtgørelser om kompensationsydelse

Høringssvaret skal være ministeriet i hænde senest den 14. august.

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til bekendtgørelser i henhold til DUT-princippet.

KL foreslår tydeliggørelse af regler vedr. kommunens overslag over kompensationsberettigende udgifter

Af udkast til de to bekendtgørelser fremgår det, at kommunen skal udarbejde et overslag for det kommende år over de sandsynliggjorte løbende og enkeltstående kompensationsberettigende udgifter.

Af bemærkningerne til lovforslaget L 201 om ændring af serviceloven og
barnets lov fremgår det, at kommunen ved udarbejdelsen af overslaget vil skulle begrænse sagsbehandlingen til en konstatering af, om borgeren eller familiens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet. Derefter skal kommunen udbetale kompensationsydelsen.

Det fremgår endvidere, at der dermed ikke vil skulle ske en sandsynliggørelse af den enkelte kompensationsberettigende udgiftspost og dennes størrelse, idet det vil være tilstrækkeligt med en konstatering af, at de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter samlet set overstiger minimumsbeløbet.

Dette fremgår ikke eksplicit af udkastet til bekendtgørelser. KL anbefaler
derfor, at dette tydeliggøres i en kommende vejledning vedr. kompensationsydelsen.

Det er vigtigt, at det fremgår klart, at det er tilstrækkeligt, at kommunens
sagsoplysning og begrundelse alene skal omfatte den del af de kompensationsberettigende udgifter, der udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Hvis familien eller borgeren søger om dækning af andre kompensationsberettigende udgifter derudover, forventer KL, at det alene vil være tilstrækkeligt, at udgifterne er nævnt i kommunens overslag, men at kommunen ikke skal forholde sig til, om de er nødvendige og sandsynliggjorte.

Hvis kommunen derimod skal forholde sig til alle de udgifter, der søges
dækket, vil det betyde, at den påtænkte forenkling af reglerne og den forventede lempelse af kravene til kommunens sagsbehandling og dokumentation ikke vil kunne opnås.

Af udkast til de to bekendtgørelser fremgår det, at kommunen træffer afgørelse om kompensationsydelse på baggrund af sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på over 6.660 kr. om året svarende til gennemsnitligt 555 kr. om måneden.

Det fremgår også, at når overslaget over de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet, skal kommunen uden yderligere sagsbehandling udbetale det standardbeløb, der er nævnt i barnets lov/serviceloven.

KL antager, at der er tale om en fejl, da det fremgår af de vedtagne regler i barnets lov og serviceloven, at kommunen yder kompensationsydelsen, når borgerens eller familiens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned.

På denne baggrund foreslår KL, at formuleringerne i de to bekendtgørelser rettes, så følgende fremgår:

-at kommunen træffer afgørelse om kompensationsydelse på baggrund af sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter er lig med eller overstiger minimumsbeløbet.

-at kommunen skal udbetale standardbeløbet, når kommunens overslag over de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter er lig emd eller overstiger minimumsbeløbet.

KL anbefaler, at der udarbejdes en oversigt over vejledende gennemsnitsudgifter

Af udkast til de to bekendtgørelser fremgår det, at kommunen ved udarbejdelsen af overslaget over de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter eller ved stillingtagen til dokumenterede kompensationsberettigende udgifter skal tage udgangspunkt i offentligt tilgængelige statistiske oplysninger, f.eks. statistikdatabaser, forskningsrapporter e.l., om det typiske forbrug for en familie med et barn eller en voksen på samme alder og i samme livssituation, som ikke har en funktionsnedsættelse eller (for børn og unge) en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Det fremgår af den politiske aftale om en ny model for kompensationsydelsen mellem Regeringen (SVM) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti samt Radikale Venstre af 21. januar 2025, at partierne skal drøfte med Sammen om Handicap, om der kan udarbejdes vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftstyper. Det skal ske, når der er opnået politisk enighed om, hvilke dokumenterede udgiftstyper, der skal kunne dækkes.

KL forventer på den baggrund, at der udarbejdes en oversigt over vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftstyper for børn, unge og voksne, som ikke har et funktionsnedsættelse eller (for børn og unge) en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. En oversigt over vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftstyper vil skabe et standardiseret sammenligningsgrundlag, som dels vil gøre sagsbehandlingen væsentligt lettere i kommunerne, dels ensarte kompensationen for alle borgere, uanset hvilken kommune de bor i.

KL ser frem til at blive inddraget i arbejdet med at udarbejde en oversigt
over vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftstyper.

KL foreslår præciseringer vedr. snitflade til anden lovgivning

Udkastet til de to bekendtgørelser indeholder en såkaldt ”positivliste”
med de udgiftstyper, der kan medtages, når kommunen skal tage stilling
til og træffe afgørelse om dækning af en familie eller borgers dokumenterede kompensationsberettigende udgifter.

Af positivlistens punkt 6 fremgår det, at der kan dækkes kompensationsberettigende udgifter til handicaprelaterede kurser. Der kan i dag også tilbydes kurser o lign. efter andre regler, f.eks. psykoedukation, der ydes jf. sundhedsloven, rådgivning, undersøgelse og behandling efter barnets lov § 81 eller rådgivning efter servicelovens § 12.

KL anbefaler, at snitfladen mellem reglerne om kompensationsberettigende udgifter og andre typer af rådgivning og vejledning om at leve med et handicap præciseres i en kommende vejledning, så det tydeliggøres, hvilke typer kurser, der skal dækkes efter henholdsvis det ene og andet regelsæt.

Af positivlistens punkt 7 fremgår, at der kan dækkes kompensationsberettigende udgifter til beklædning. Jf. Ankestyrelsens principmeddelelse C-08-04 skal særlige beklædningsgenstande i dag dækkes efter hjælpemiddelbestemmelserne i servicelovens § 112.

KL anbefaler, at snitfladen mellem reglerne om kompensationsberettigende udgifter og hjælpemidler præciseres i en kommende vejledning, så det tydeliggøres, hvilke typer beklædning, der skal dækkes efter henholdsvis det ene og andet regelsæt.

KL foreslår præcisering af regler om udbetaling af enkeltstående kompensationsberettigende udgifter

Af udkast til de to bekendtgørelser fremgår det, at familier eller borgere,
som modtager kompensationsydelse efter reglerne for gruppe II, kan aftale med kommunen, at enkeltstående kompensationsberettigende udgifter udbetales på det tidspunkt, hvor udgifterne er dokumenteret , i stedet for i månedlige rater sammen med de løbende dokumenterede kompensationsberettigende udgifter og det månedlige standardbeløb på 500 kr.

I de aktuelt gældende bekendtgørelser er det præciseret eksplicit, at en
familie eller borger, som er omfattet af personkredsen for henholdsvis §
86 i barnets lov eller § 100 i serviceloven og som ikke allerede får udbetalt merudgiftsydelse, fordi de ikke har nogen løbende sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, kan få dækket en enkeltstående udbetaling.

KL foreslår, at det præciseres i de to udkast til bekendtgørelser, at familier eller borgere, som ikke allerede modtager kompensationsydelse efter reglerne for gruppe II, fordi de ikke har nogen løbende kompensationsberettigende udgifter, er berettiget til at indgå en aftale med kommunen om, at de enkeltstående kompensationsberettigende udgifter udbetales på det tidspunkt, hvor udgifterne er dokumenteret, såfremt familien eller borgeren er omfattet af personkredsen for ydelsen og berettiget til den.

Det kan overvejes, at formuleringerne i bekendtgørelserne ændres til:
”Familier/borgere, som modtager eller er berettiget til kompensationsydelse…” efter [henvisning til de relevante paragraffer i henholdsvis barnets lov og serviceloven] kan aftale med kommunalbestyrelsen, at…”

Af de to udkast fremgår det desuden, at en aftale om udbetaling af enkeltstående kompensationsberettigende udgifter indebærer, at familien
eller borgeren i mindst 12 måneder regnet fra tidspunktet for aftalens indgåelse fortsætter med at modtage kompensationsydelse efter reglerne for gruppe II.

KL foreslår, at det præciseres i bekendtgørelsen og i en kommende vejledning, at udbetalingen i de efterfølgende 12 måneder kun gælder, hvis familien eller borgeren er i personkredsen for hjælpen i hele perioden. Hvis f.eks. en familie med et barn på 17½ indgår en aftale om at få udbetalt en enkeltstående kompensationsberettigende udgift, antager KL, at familien ikke længere vil være berettiget til hjælpen efter barnets lov § 86, når den unge fylder 18 år. Det samme antages at gælde, hvis familien indenfor 12-måneders perioden flytter til en anden kommune.