Høringssvar: Serviceloven om takstlofter på §109 og §110, driftsaftaler og ændringer i refusionsordningen

KL's generelle bemærkninger

KL bakker generelt op om lovforslagets sigte på, at give kommunerne bedre muligheder for at styre kapaciteten på herbergsområdet ved at kombinere takstlofter med driftsaftaler og udbud af de ikke-offentlige herbergspladser.

KL bemærker, at lovforslaget giver ministeren en række bemyndigelser til en nærmere fastlæggelse af en række specifikke regler. KL ser frem til sammen med SKI at blive tæt involveret i dette arbejde.

Nedenfor kommenterer KL på konkrete elementer i lovforslaget.

Ændring af refusionsordning- og periode

KL kvitterer for, at der gives mulighed for at opnå refusion for hjælpen til borgere, der ikke har ophold på §110, fx borgere der har ophold på gaden.

KL kvitterer ligeledes for, at det foreslås, at den nuværende refusionsperiode på 120 dage for herbergsophold forlænges i yderligere to år, da forudsætningen om kommunernes adgang til billige boliger ikke lever op til det forudsatte i hjemløsereformen.

Takstlofter på kvindekrisecentre og herberger

KL anerkender intentionen om, at anvende takstlofter til at styrke reguleringen af de to områder, hvor der er selvmøderprincip. KL er dog af den opfattelse, at takstlofterne er fastsat for højt.

KL finder det påkrævet, at udviklingen i takster og økonomien på §109 området følges særdeles tæt, da dette område ikke vil være omfattet af krav om driftsaftaler og udbud, som på §110 området, hvor der dermed vil være en anden konkurrencemæssig situation.

Tilbuddene på begge områder skal også fremadrettet fastsætte taksterne omkostningsbaseret.

KL opfordrer kraftigt til, at ministeriet udarbejder en vejledning, hvor det præciseres hvilke ydelser der kan indgå i taksterne på de to områder, så tilbuddene fx ikke indregner udgifter til ydelser, der ikke er hjemlet i Serviceloven — for eksempel sundhedsydelser som psykologhjælp (særligt fsva 109 tilbud) og alkoholbehandling (særligt fsva 110 tilbud).

Driftsaftaler og udbud på herbergsområdet

KL bakker op om, at valget af leverandørerne foretages på baggrund af udbud, og at de leverandører, der opnår en kontrakt forpligtiges til at skulle indgå en driftsaftale med den kommune, hvor tilbuddet fysisk ligger.

Lovforslaget er upræcist ift. udbuddets geografi. KL mener, at det er afgørende, at udbuddet angår én samlet landsdækkende aftale. Dette vil også mindske de administrative byrder ved udbuddet.

KL bakker — jf lovforslagets bemærkninger- op om, at udbuddet sker på baggrund af de fem Kommunekontaktråds (KKR) stillingtagen til kapaciteten og behovet for spredning af tilbuddene i de konkrete KKR-områder. Det kan med fordel præciseres, at KKR og kommunerne skal tage politisk stilling til kapacitetsbehovet. I forlængelse her af kan det med fordel præciseres, at den politiske beslutning om kapacitetsbehovet taget afsæt i relevante data, men at der er ikke tale om en administrativ, mekanisk fastsættelse af kapaciteten ud fra bestemte data.

I bemærkningerne fremgår det flere steder i forhold til den foreslåede model, at kommunerne i regionen, f.eks. i regi af kommunekontraktrådene (KKR), skal koordinere udbud, fastsætte regionalt behov mv. Det bør præciseres i tråd med den politiske aftale, at dette skal ske i regi af KKR, således at det følger de tværkommunale samarbejdsstrukturer, og ikke den kommende regionsstruktur med fire regioner.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kommunerne på et hvert givet tidspunkt skal sikre at den samlede kapacitet svarer til behovet, og at der er den rette geografiske spredning. KL antager, at den forpligtelse medfører, at kommunerne også har mulighed for, at reducere i antallet af pladser såfremt det vurderes at kapaciteten overstiger behovet. Ændringer i både opadgående eller nedadgående retning sker således ikke alene via en regulering af den kommunale kapacitet.

Målgruppe for §110 tilbud samt afgrænsning af tilbud til veteraner

Målgruppen for herbergsophold blev søgt tydeliggjort med lov nr. 482 af 12. maj 2023. Det er dog forsat KL's opfattelse, at der er behov for yderligere præciseringer af målgruppen således, at det bliver tydeligere, hvilke borgere der er i målgruppen. Manglen på en bolig alene er således ikke tilstrækkeligt for at kunne tage ophold på et §110 tilbud, borger skal også have særlige sociale problemer. Det kan fx være rusmiddelproblematikker, psykisk lidelse mv. Det er således ikke KL's opfattelse at der er behov for en stor variation af specialiserede tilbud på området, da hovedparten af 110-tilbuddene naturligvis skal være i stand til at tage borgere ind med de nævnte problematikker.

I lovforslaget gives ministeren en bemyndigelse til at undtage 110-tilbud til veteraner fra takstloftet. Når denne bemyndigelse udmøntes, er der derfor brug for en meget klar specificering fra ministeriets side af, hvad det særlige ved et tilbud, som gør at det kan karakteriseres som et veterantilbud. Det må fx ikke være sådan, at alene det, at et herberg har tilbud til fx mennesker med PTSD, er tilstrækkeligt til at blive defineret som et veterantilbud.

I samme ombæring gør KL opmærksom på en problemstilling, der ikke reguleringsmæssigt berøres i lovforslaget. Det drejer sig om de tilbud, hvor en leverandør både tilbyder pladser efter §107 og §110. Der kræves kommunal visitation til en §107 plads modsat en plads efter §110, og der er en betydelig forskel i serviceniveau mellem disse. Det er KL's opfattelse, at der i stigende grad sker en sammenblanding af disse pladser, og at en §110 begynder at indeholde samme ydelser som en §107 plads, hvilket også afspejler sig i den betaling, kommunerne opkræves. Denne afgrænsning bør også præciseres.

Forslag om anvendelse af digital løsning ved orientering om optagelse og udskrivning iht. servicelovens § 110, stk. 6-8

KL ønsker at foreslå, at der også i lovgivningen sættes et krav til anvendelse af en digital løsning ifm den lovpligtige orientering om optagelse og udskrivning iht SEL §110, stk. 6-8. I dag sender herberger hovedsageligt oplysninger om optagelse og udskrivning, manuelt via e-mail, ofte uden kryptering.

SKI har til KL oplyst, at de vil kunne stå for udviklingen og drift af en simpel og brugervenlig digital løsning som led i udbuddet. Løsningen vil kunne sikre overholdelse af GDPR-reglerne, og samtidigt lette den administrative byrde for både herberger og kommuner Den digitale løsning vil kunne blive stillet til rådighed for både herberger og kommuner, der kan tilgå løsningen via en webbrowser. Digital understøttelse af ind- og udskrivninger vil tillige understøtte kommunernes mulighed for systematisk at følge udviklingen i den lokale kapacitet og behov, herunder med henblik på at kunne varetage forsyningsforpligtelsen

Såfremt den foreslåede hjemmel etableres, foreslår KL endvidere, at der etableres hjemmel til administrativt at fastsætte regler om dataansvar. Eksempelvis således, at det fastsættes, at SKI er databehandler for kommunerne i forhold til den digitale løsning, samt at ministeren efter forhandling med KL fastsætter nærmere regler om kommunernes opgaver og ansvar som dataansvarlige og om SKI's opgaver og ansvar som databehandler. 

KL kan henvise ministeriet til den lignende ordning i § 15 e i lovbekendtgørelse nr. 953 af den 12. august 2024 om kommunal indsats for unge under 25 år (med senere ændringer), jf. bekendtgørelse nr. 1104 af 8. november 2019 om opgaver og ansvar for behandlingen af personoplysninger i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse.