Høringssvar: Grænse for kommunernes udgifter til ØVO og mentor samt indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion

Kommunerne har stadig behov for at investere i effektiv beskæftigelsesindsats

En effektiv beskæftigelsesindsats er helt afgørende for at sikre lav strukturel ledighed samt bidrage til, at færre borgere ender på varig offentlig forsørgelse. Som Det Økonomiske Råd har påpeget flere gange, kan en mindre effektiv beskæftigelsesindsats risikere at føre til højere strukturel ledighed. Det vil have menneskelige omkostninger for de ledige, og det vil samtidig være stærkt uhensigtsmæssigt i en tid, hvor mangel på arbejdskraft er en af de helt store udfordringer. KL har derfor løbende advaret imod de store besparelser på drift og indsats.

KL tager til efterretning, at der er indgået en bred politisk aftale om reformen inkl. en samlet besparelse på indsatsen. KL anbefaler dog, at Beskæftigelsesministeriet og Folketinget løbende følger op på, om kommunerne har de fornødne økonomiske rammer til at sikre en effektiv beskæftigelsesindsats.

Grænse for kommunernes udgifter til ØVO og mentor

På trods af KL’s bekymringer for indførelsen af en grænse for udgifterne til ØVO og mentorordningen vil KL gerne kvittere for den gode proces i de fælles drøftelser om den konkrete udmøntning af grænsen.

KL er ligeledes tilfreds med, at der er er fundet en model, som sikrer, at den statslige kompensation af udgifterne til ØVO samt mentorordningen vil følge udviklingen i ledigheden. Det har været helt afgørende for KL.

KL vil gøre opmærksom på, at lovændringen har betydning for byrdefordelingen mellem kommunerne. Derfor anbefaler KL, at man i det kommende arbejde med udligning mellem kommunerne er opmærksom på konsekvenserne af grænsen for kommunernes udgifter til ØVO og mentor.

Indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion

Det er KOMBIT, som på kommunernes vegne drifter Ydelsesrefusion (YR), som beregner kommunernes refusion og medfinansiering af ydelser på beskæftigelsesområdet. Da systemet i dag skal opbevare store mængder af data i 10 år, betyder det omkostninger til dataopbevaring, uden at det har betydning for outputtet.

KL har derfor foreslået at forkorte perioden for dataopbevaring i YR og ser det som positivt, at fristen nu begrænses til det løbende og de tre for- udgående regnskabsår.

Det bemærkes, at denne del af lovforslaget indgår i samarbejdsprogrammet mellem KL og regeringen i forbindelse med økonomiaftalen for 2026. Kommunerne er derfor allerede underlagt de økonomiske konsekvenser af forslaget, hvilket bør tages i betragtning ved de kommende forhandlinger om de økonomiske konsekvenser af forslaget.