Høringssvar: Kommunale input til høring over bredbåndspuljen for 2025
KL ser positivt på, at regeringen anerkender de eksisterende huller i bredbåndsdækningen med oplæg til endnu en bredbåndspulje. Men det vurderes dog generelt som en kortsigtet og dyr løsning, der kun hjælper en lille del af de adresser, der er uden tidssvarende dækning. KL vil derfor igen opfordre til en mere langsigtet strategi for at løse de såkaldte markedsfejl og sikre dækning til restgruppen.

Det er et generelt samfundshensyn at sikre en tilstrækkelige infrastruktur i hele landet. KL ser gerne en mere proaktiv tilgang til dækning af hullerne, hvor ansvaret for infrastrukturen ikke alene pålægges de nuværende beboere på adresser uden tidssvarende dækning.
Isoleret set er der dog gode takter i årets bredbåndspulje, som viderefører de gode tilpasninger fra sidste års pulje, samt en ny forbedret mulighed for småøerne.
Småøerne har særlige udfordringer – den rette ordning?
Det er relevant at stille spørgsmålstegn ved, om ordningen er den rette til at sikre dækning til småøerne, da kommunernes oplevelse er, at småøer i højere grad har svært ved at samle projekter på grund af den store opgave og omkostninger, der er ved at opstarte etablering af fibernet på en ø. Vi stiller derfor spørgsmålstegn ved, om puljens støttemuligheder er tilstrækkelige og eventuelt kommer til at trække for stor en andel af den samlede pulje. Vi opfordrer derfor til, at styrelsen sideløbende vurderer, hvordan der bedst sikres dækning på småøerne.
Krav til hastigheder bør følge bredbåndsmålsætning
I den foreslåede ordning er der to kriterier vedrørende eksisterende og kommende fast bredbåndsforbindelse. Dels er det kun muligt at søge, hvis der er under 100 Mbit/s forbindelse i dag, dels er det kun muligt, hvis der ikke er planlagt etablering af forbindelse over 100 Mbit/s download inden for de næste tre år. For så vidt angår sidstnævnte kriterium, vil vi opfordre til, at det kædes tættere sammen med den nuværende bredbåndsmålsætning på 1 Gbit/s download. (1 Gbit/s er kravet, der også sættes til kommende forbindelser, der kan få støtte under bredbåndspuljen).
Derudover foreslår vi, at der med kriteriet for den nuværende dækning med mobilt bredbånd sikres, at borgere også har den tilstrækkelige dækning ved spidsbelastning, sådan at borgerne ikke afskæres fra at ansøge puljen, hvis dækningen ikke er tidssvarende i de situationer, hvor der er særligt behov for dækning.
Gør det nemt og attraktivt at få dækning
Meldingen fra kommunerne er, at det flere steder er opgivet at få dækning eller tilskud fra bredbåndspuljen, fordi man i et område tidligere har ansøgt med afslag, eller det er en svær proces i et lokalområde. Vi foreslår derfor, at styrelsen prioriterer at gøre det let at ansøge årets bredbåndspulje. Mulige greb kunne være:
- Gør det attraktivt at få flere adresser med: Hvis ikke alle adresser i et område med dårlig dækning inkluderes i et projekt, er der risiko for, at adressen bliver endnu dyrere at dække på sigt. Vi vil derfor opfordre til, at det bliver attraktivt at få alle adresser i et område med, men som pt. ikke nødvendigvis er incitament til, da disse adresser kan hæve gennemsnitsprisen i projektet og dermed "straffes" i pointmodellen. Samme incitament kunne gælde adresser 200-500m (kriterie 4).
- Dækningskort bør afspejle faktisk udbygning: Vi ser det som afgørende, at kortene med dækning er opdateret i forhold til den faktiske dækning og dermed de støtteberettigede adresser. Flere kommuner har oplevet, at kortene har været misvisende for den faktiske udbygning, hvis der er ændret i leverandørernes projektplaner.
- Tilgodese de dyreste adresser: I pointmodellen tilgodeses adresser med laveste hastigheder (kriterie 1), men vi opfordrer til, at modellen også tilgodeser projekter med dyre etableringsomkostninger til opgradering. Erfaringerne fra kommunerne er, at det ikke nødvendigvis er adresserne med den laveste hastighed, der har de største omkostninger til opgradering til tidssvarende hastigheder.
- Giv tid til at samle projekter: Kommunerne ser det som helt afgørende, at der er nødvendig tid for borgerne til at samle et projekt. Det har givet udfordringer, at ansøgningerne de sidste år har ligget over sommeren og dermed ferieperioden.
- Giv mulighed for genbrug af ansøgning: Vi foreslår, at gøre det muligt at genbruge eller let genaktivere ansøgninger fra tidligere ansøgningsrunder. Det er en svær og tung ansøgningsproces i lokalområdet. Hvis det ikke er muligt med 2024-ansøgningerne, så kunne man måske se på løsninger for genbrug i årene 2025 og 2026.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte os for uddybning af vores vurderinger.