Høringssvar: Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige m.fl.
Skatteministeriet har den 7. februar 2020 sendt forslag til ændring af Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser) i høring.
Formålet med lovforslaget er at understøtte arbejdet med oprydning i gæld under inddrivelse. Ændringerne skal sikre, at så mange fordringer som muligt kan overflyttes til, og inddrives via det nye inddrivelsessystem, PSRM.
KL har bemærkninger til følgende elementer:
Yderligere udskydelse af forældelsen af fordringer under inddrivelse.
KL kan se nødvendigheden i at forlænge forældelsesudskydelsen med 3 år, så krav under inddrivelse tidligst forælder i 2024 for at undgå utilsigtet forældelse af fordringer under inddrivelse, alt imens arbejdet med at retskraftvurdere de såkaldte ”grå fordringer” pågår.
Forlængelse af paralleldriftsperioden, hvor inddrivelsen sker i flere systemer.
Baseret på de aktuelle erfaringer med onboarding af tre kommuners parkeringsafgifter til PSRM og det igangværende arbejde med retskraftvurdering af krav i DMI, kan KL se nødvendigheden i at forlænge parallel- driftsperioden med 3 år, således at perioden udstrækkes til at vare til og med den 31. december 2024. Det er samtidig positivt at skatteministeriet forventer at retskraftvurdere 14,3 mio. fordringer i perioden.
Lempelse af krav om sædvanlig rykkerprocedure og underretning ved overdragelse af fordringer til inddrivelse.
KL er enig, når det kommer til at undlade brugen af rykkerprocedure og skriftlig underretning før oversendelse til inddrivelse, for skyldnere uden kendt adresse og som samtidig er fritaget for digital post. Samtidig er det en god idé at lempe på kravene for gyldig oversendelse af krav til inddrivelse.
Men KL er fortsat af den opfattelse, at fordringshaverne bør følge principperne om god forvaltningsskik, så borgerne så vidt muligt er orienteret, før kravene sendes til inddrivelse. På samme måde som principperne om god forvaltningsskik anvendes i dag forud for modregning i udbetalinger fra det offentlige.
I forhold til de tre konkrete løsningsmodeller anser KL helt overordnet dem for at være en pragmatisk måde at håndtere den aktuelle usikkerhed på, om fordringshaver har rykket eller underrettet skyldner før oversen- delsen til RIM.
Indsigelse om forældelse senest i forbindelse med et inddrivelsesskridt.
KL tilslutter sig skatteministeriets forslag, at skyldner skal fremkomme med indsigelser om forældelse i umiddelbar forlængelse af det første forældelsesafbrydende skridt, der foretages af RIM, som led i deres inddrivelse. Som det er i dag, bruger fordringshaver og RIM uforholdsmæssigt mange ressourcer på at afdække forældelsesafbrydende skridt mere end 20 år tilbage i tid i enkeltsager som følge af skyldners indsigelse.
Opsplitning af hoved- og underfordringer under inddrivelse hos Gældsstyrelsen m.v.
KL har i udgangspunktet forståelse for, at usikkerhed omkring datakvaliteten for underfordringer i form af gebyrer og renter ikke skal forhindre en konvertering af hovedkravet til PSRM og dermed muligheden for en mere effektiv inddrivelse.
Men KL finder, at ændringerne sker på bekostning af gennemsigtigheden for borgerne, når oplysningerne om borgerens gæld ophører med at være transparente. Det fremstår uklart, hvordan det systemmæssige set up bli- ver imellem DMI/PSRM og kommunernes debitorsystemer, når hovedkrav adskilles fra gebyrer og renter i inddrivelsesfasen og samtidig skal for- blive samlet som et hovedkrav med tilhørende underfordringer i kommu- nernes debitorsystemer. KL finder derfor, at der er brug for afklaring af, i hvor høj grad dette fordrer omkostninger til udvikling af de kommunale debitorsystemer?
Restanceinddrivelsesmyndighedens anvendelse af modtagelsesdatoen i dækningsrækkefølgen for tidligere konverterede fordringer og ingen henvisning til modtagelsesdatoen i forkyndelser
KL betragter forslaget som en pragmatisk måde at løse udfordringen på, så flere krav kan konverteres fra DMI til PSRM, da det af lovforslaget fremgår, at ændringen ikke har nogen reel skadevirkning i forhold til skyldner, da de mest byrdefulde krav, som fx bøder med forvandlings- straf, fortsat vil blive dækket først.
Lempelse af krav til stamdatoer for fordringer og til beskrivelsen af stamdatoer i afgørelser m.v.
Som udgangspunkt anser KL forslaget som en pragmatisk måde at løse de konkrete udfordringer på.
Der er dog to områder i forslaget, som bekymrer KL:
- Det fremgår ikke tydeligt, om lempelsen af krav til stamdatoer har indvirkninger på det forudgående forslag vedrørende modtagelsesdatoer for krav modtaget til inddrivelse før 1. september 2013 – om de er i modstrid med hinanden?
- Hvordan sikres en fortsat overensstemmelse imellem kommunernes debitorsystemer og DMI/PSRM?
Udvidelse af hjemmel til at undlade at beregne inddrivelsesrenter af sammenlagte fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
KL har forståelse for lovforslaget, at skatteministeren bemyndiges til at undlade at forrente hele fordringspopulationer, hvor der er mistanke om sammenblandede fordringer for krav, under inddrivelse i EFI/DMI i perioden fra 1. september 2013 og frem til lovens ikrafttræden.
I forhold til den fremtidige brug af PSRM, er KL enig i, at kvalitetssikringen i oprettelsen af krav sker i forbindelse, med såvel forretningsonboarding af et givent forretningsområde, som i forbindelse med den tekniske onboarding.
Der tages forbehold for, at KL ikke har haft mulighed for at få høringssvaret politisk behandlet indenfor svarfristen.