Høringssvar: Lovforslag om ændring af pædagogisk læringscenter til skolebibliotek

KL er positiv over, at der med forslaget følger et styrket fokus på elevernes læsning og ikke mindst læselyst, som forhåbentligt kan bidrage til at vendeudviklingen i elevernes læseresultater.

I dag varetager det Pædagogiske Læringscenter en vigtig opgave ift. at vejlede lærere og anden pædagogisk personale i at tilrettelægge god undervisning, videreformidle forskning- og evalueringsresultater og understøtte og vejlede i brug af læremidler. PLC fungerer mange steder som skolens lokale videncenter, hvor skolens vejledningsressourcer inden for fag, didaktik og pædagogik er samlet og samarbejder med skolens ledelse i arbejdet med kapacitetsopbygning, skoleudvikling og kvalitetsudvikling.

KL bakker op om en generel regelforenkling på skoleområdet. Men ved at skrive den del ud af lovgivningen, der handler om PLC’s understøttelse af det organisatoriske arbejde, skoleudviklingsindsatser og vejledningsindsatser, risikerer man at mindske fokus på den del, der handler om skolens videns- og støttestrukturer, herunder også specialundervisningsdelen. Specialundervisning handler i høj grad også om god pædagogik og didaktik og forudsætter høj faglig kvalitet og vejledningskompetencer, som i dag er samlet i skolernes PLC. Den funktion er helt afgørende i skolernes arbejde med at fremme trivsel, deltagelsesmuligheder og styrke klassefællesskabet i undervisningen. KL forudsætter, at lovændringen ikke ændrer i forudsætningerne for at fortsætte denne indsats.

I lovforslaget lægges der op til, at skolerne skal stille fysiske bøger til rådighed til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning. Mange skoler oplever et efterslæb ift. indkøb af fysiske bøger, og selv om der er afsat midler af til køb af flere bøger i Folkeskolens Kvalitetsprogram, er det KL’s opfattelse, at lovforslaget kan medføre et yderligere pres på at afsætte midler til flere bøger. Det fremgår imidlertid af lovforslaget, at der ikke følger yderligere midler med til denne opgave. KL vil derfor i sin dialog med kommunerne lægge vægt på dette forhold, og at opgaven for så vidt angår tilbud om fysiske bøger ikke ændres med denne lovændring.

Skolernes samarbejde med både kulturlivet, idræts- og foreningslivet og civilsamfundet er en væsentlig del af det med at lykkes med en mere praktisk, varieret og virkelighedsnær skole. Derfor foreslår KL, at også idræts- og foreningslivet skrives ind i lovforslaget på lige fod med kulturlivet, fx ved, at sætningen ”vejleder om kulturtilbud og litteratur” ændres til ”vejleder om litteratur og understøtter samarbejdet med idræts-, kultur og
foreningslivet.”

Til sidst en opmærksomhed på, at mange kommuner i dag har et veludbygget samarbejde med folkebiblioteket. KL bakker op om at styrke samarbejdet mellem skolebiblioteker og folkebiblioteker, som bl.a. også har været fokus for den nationale indsats for børn og unges læseglæde. Et styrket samarbejde betyder dog ikke, at folkebiblioteket fremover skal varetage opgaver med at understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Det har ikke været muligt at behandle høringssvaret politisk inden for fristen, hvorfor der tages forbehold for senere politisk behandling.