Gå til hovedindhold
Høringssvar
Børn og unge
Folkeskole

Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner

KL modtog den 4. november 2024 udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner og børnehaveklasse (Fælles Mål) i høring.

22. nov. 2024
  • Tegnsprog

Indhold

    KL er positive over, at der sker endnu en lempelse i Fælles Mål, og at færdigheds- og vidensområderne nu bliver gjort vejledende, således at det fremover kun vil være fagenes formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter i dansk og matematik samt kanonlisterne, der er bindende. 

    KL bemærker dog også, at færdigheds- og vidensområderne og færdigheds- og vidensmålene stadig er grundlag for udviklingen af prøver og test og derfor de facto fortsat kan opleves som bindende for undervisningen i de fag, hvor der er prøver og test. 

    Det har ikke været muligt at behandle høringssvaret politisk inden for høringsfristen, hvorfor der tages forbehold for senere politisk behandling.