Høringssvar til udkast til forslag til ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og konsekvenslovforslaget

Det fremgår af høringsbrevet, at hovedloven er gennemskrevet på baggrund af det politiske ønske om en enklere lovgivning, der er nemmere at forstå for kommuner, a-kasser og borgere. Det betyder, at loven – foruden materielle ændringer fra den politiske aftale – også indeholder en sanering af særregler og en gennemskrivning af samtlige regler og lovbemærkninger. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. ophæves samtidig og sammenskrives med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.

KL’s høringssvar omfatter både den nye hovedlov for den aktive beskæftigelsesindsats samt lovforslaget med konsekvensrettelser som følge heraf (konsekvenslovforslaget). 

Generelle bemærkninger

Nye rammer for en forenklet og individuel beskæftigelsesindsats

KL vil indledningsvis gerne udtrykke stor tilfreds med, at regeringen og aftalepartierne har indgået en meget ambitiøs aftale om at forenkle og afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen, som den nye hovedlov skal udmønte. KL vil særligt fremhæve følgende overordnede elementer i den aftalte reform, som vil forbedre rammerne for beskæftigelsesindsatsen:

• Større frihed og færre proceskrav 
  KL er tilfreds med, at de nye rammer indeholder færre målgrupper, færre særregler og mindre bureaukrati. Rammerne giver i højere grad mulighed for at tilrettelægge en mere individuel indsats med udgangspunkt i borgernes- og virksomhedernes behov.
• Tillid til medarbejdernes faglighed
  KL er også meget tilfreds med, at de nye rammer i højere grad understøtter en beskæftigelsesindsats, hvor tilliden til fagligt dygtige medarbejdere er tydelig, og hvor relationen mellem borger og sagsbehandler får større betydning.
• Frihed til organisering af indsatsen 
  KL ser med stor tilfredshed på, at der gives friere organisatoriske rammer for beskæftigelsesindsatsen, da det vil give bedre mulighed for, at den enkelte kommune kan organisere beskæftigelsesindsatsen under hensyn til lokale forhold og nedbryde organisatoriske barrierer mellem beskæftigelsesindsatsen og de øvrige kommunale forvaltninger.
• Fokus på resultater, der understøtter kerneopgaven
  Endelig er KL meget positiv over, at styringen af beskæftigelsesindsatsen flyttes fra proceskrav til resultater, hvilket vil bidrage til at understøtte fokus på kerneopgaven med at bringe ledige i job eller uddannelse og bistå virksomheder med arbejdskraft.

En mere udførlig beskrivelse af KL’s synspunkter omkring forbedringer af rammerne for beskæftigelsesindsatsen og bekymringer for de aftalte besparelser kan læses i det tidligere afgivne høringssvar til det første lovforslag til beskæftigelsesreformen og anbefalinger fra Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats:

Høringssvar vedr. lovforslag om reform af beskæftigelsesindsatsen

Høringssvar: Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Der er dog enkelte elementer i hovedloven, som KL vurderer ikke til fulde udmønter intentionerne i den politiske aftale, som vi redegør nærmere for nedenfor.

Tilgang til skrivning af den nye hovedlov

Det fremgår af den politiske aftale om beskæftigelsesreformen, at der skal udarbejdes en ny hovedlov for den aktive beskæftigelsesindsats. 
KL har i forbindelse med bemærkningerne til ekspertgruppens arbejde anbefalet, at beskæftigelsesloven skrives forfra frem for en sanering og gennemskrivning af den eksisterende lov. KL ærgrer sig over, at man ikke har valgt denne mere ambitiøse tilgang til at skrive en ny hovedlov. Det skal særligt ses i lyset af, at der er tale om en unik mulighed for at udarbejde en lov, som forhåbentlig kan danne rammen for beskæftigelsesindsatsen i mange år eller årtier.  

Den valgte tilgang smitter af på strukturen og opbygningen af den ny hovedlov. Det ses eksempelvis ved, at en række sammenhængende elementer ikke står samlet i loven. Det ses eksempelvis, at lovens kapitel 6, 7 og 8 – som omhandler den første del af ledighedsperioden – ikke er skrevet på en sammenhængende måde, at organiseringsbestemmelser og generelle bestemmelser står flere forskellige steder i loven, og at mentorindsatsen ikke står i sammenhæng med de tilbud, som kommunen kan iværksætte. Det er fx også mærkværdigt, at kapital 3 om tolke under 18 år står som et af de første kapitler.

Tilgangen giver sig desuden til kende i skrivningen af lovforslaget, som eksemplificeret nedenfor i afsnittet om kontaktforløbet, hvor skrivningen bærer præg af et fokus på proceskrav frem for en individuel tilgang.

Formål

Det er helt centralt med en formålsbestemmelse, der sætter en klar retning og et tydeligt mål for beskæftigelsesindsatsen. Når området bliver frisat og forenklet, er der endnu mere behov for, at de politiske intentioner og ambitioner kommer til udtryk i formålsbestemmelsen. Det gælder både i forhold til virksomhederne og i forhold til de borgere, der er omfattet af beskæftigelsesindsatsen, dvs. de unge, de ledige, de sygemeldte og de udsatte længere fra arbejdsmarkedet.

Derfor hilser KL det velkomment, at det står tydeligt i formålsbestemmelsen, at beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Og at det er en kerneopgave for kommunerne at samarbejde med virksomhederne om rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft.

KL er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at uddannelsespålægget afskaffes. Der vil dog fortsat være unge, for hvem en uddannelsesrettet indsats vil være det rette. Derfor undrer det KL, at den nuværende stk. 4 i formålsbestemmelsen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke i en eller anden form har fået en plads i den nye hovedlov, så det stadig er tydeligt, at for unge uden uddannelse vil det også være et formål i beskæftigelsesindsatsen, at unge kan få en indsats målrettet ordinær uddannelse. 

Det er vigtigt, at der ikke sker et skifte fra et entydigt fokus på uddannelse til et entydigt fokus på job. I forhold til mange unge uden uddannelse, vil det fortsat være en central opgave at understøtte, at de påbegynder og fuldfører en ordinær uddannelse. For unge mellem 15-25 år, som er omfattet af den kommunale ungeindsats (KUI), er der krav om en sammenhængende uddannelsesplan, som skal indeholde den unges plan for uddannelse. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem de krav, der ligger i KUI om en sammenhængende uddannelsesplan og indsatsen på beskæftigelsesområdet

Det er derfor vigtigt, at formålsbestemmelsen favner, at indsatsen overfor de unge både kan være målrettet uddannelse og job, hvilket KL vurderer ikke fremgår tydeligt.

Målgrupper

Et opgør med de mange målgrupper i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har længe været en hovedanbefaling fra KL, da det er helt centralt for en gennemgribende forenkling. Derfor bakker KL op om forslaget om fem målgrupper som erstatning for de nuværende 13. KL er dog forundret over, at der i lovforslaget ikke er anvendt de samme navne for de fem målgrupper, som fremgår af aftaledokumentet ”Færre målgrupper – færre skift, mere enkelt”. Her hedder de fem målgrupper: Dagpengemodtagere, Jobparate ledige, Aktivitetsparate borgere, Sygemeldte borgere og Øvrige.

I de almindelige bemærkninger punkt 2.4.2.1 fremgår en oversættelse af de fem målgrupper til mere ydelsesorienterede, eksisterende målgruppebenævnelser, som er anvendt i lovforslaget. Der er ikke nogen forklaring på udmøntningsvalget.

KL vil anbefale, at det er navnene fra aftaledokumentet, der anvendes, da de er mindre systemorienterede og mere anvendelige i kommunikationen med borgerne.

Mødes som jobparat og visitation

Det fremgår af den politiske aftale, at alle borgere som udgangspunkt skal mødes med en positiv forventning om, at de kan varetage et job inden for de næste seks måneder. Alle kontanthjælpsmodtagere skal derfor som udgangspunkt registreres som jobparate.

Det fremgår ikke tydeligt, hvornår og hvordan kontanthjælpsmodtagerne skal registreres som jobparate.

Det fremgår af § 10, at kommunen skal visitere kontanthjælpsmodtagere som henholdsvis jobparate og aktivitetsparate ved første henvendelse. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at det betyder, at kravene til, hvornår kommunerne skal visitere kontanthjælpsmodtagere som hhv. jobparate eller aktivitetsparate vil blive skærpet.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen foretager vurderingen af en persons jobparathed på baggrund af den enkeltes forudsætninger og forhold.

Det kan tolkes sådan, at der reelt skal afholdes en samtale, så den enkeltes forudsætninger og forhold fyldestgørende kan afklares. Det er uklart, om det indbefatter, at vurderingen af personens jobparathed skal ske ved en samtale med fysisk fremmøde.

KL mener, at forslaget er imod aftalens intentioner, hvad angår procesregler og obligatoriske krav til samtaler. KL ser ikke noget behov for at indføre en ekstra samtale før den nuværende første jobsamtale, som skal afholdes inden 2 uger. Kommunerne afholder typisk den første samtale meget hurtigt efter henvendelsen. KL vil derfor anbefale, at visitationen af kontanthjælpsmodtagerne som hhv. jobparat eller aktivitetsparat sker i forbindelse med den første jobsamtale i kontaktforløbet.

Den politiske aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen indeholder som bekendt en markant besparelse på indsats og drift af jobcentrene. En ikke uvæsentlig del af besparelsen er beregnet på baggrund af en reduktion i krav til antallet af obligatoriske samtaler i beskæftigelsesindsatsen. Det trækker derfor i den helt forkerte retning, hvis der indføres en ny obligatorisk samtale.

Kontaktforløbet

Det er et centralt element i den politiske aftale, at borgerne skal have en individuelt tilrettelagt indsats. Efter KL’s vurdering er det ikke udmøntet tilstrækkeligt tydeligt i reglerne om kontaktforløbet, kap. 8 i lovforslaget.

Hovedproblemet er, at reglerne ikke er skrevet forfra, men at der blot er justeret i de gældende regler. Det betyder, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt, at der er tale om et individuelt kontaktforløb, som aftales mellem personen og kommunen. I lovforslaget er der bibeholdt en opdeling i jobsamtaler i de første 6 måneder, herunder særlige krav til den første jobsamtale, og jobsamtaler efter de første 6 måneder.

KL har følgende forslag:

• § 27 ændres til: Kommunen skal tilrettelægge et individuelt og fleksibelt kontaktforløb med personer omfattet af § 8, nr. 1-3 og 5, under hensyn til personens ønsker og forudsætninger. Kontaktforløbet aftales mellem personen og kommunen. Kontaktforløbet skal bestå af jobsamtaler og kan bestå af andre indsatser.
• Opdelingen i et afsnit om hhv. jobsamtaler før og efter de første 6 måneder bør udgå af lovforslaget.
• I stedet foreslås det, at § 28 omhandler første samtale. Det gælder for alle personer i målgruppe § 8 stk.1-3, at første jobsamtale skal holdes senest 2 uger efter personens tilmelding/første henvendelse og at den skal holdes ved personligt fremmøde. Det bør fremgå som en tydelig hovedregel, der hænger sammen med et individuelt og fleksibelt kontaktforløb.
• Herefter kan der være bestemmelser om de særlige krav om fire samtaler mv. de første seks måneder for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

KL finder endvidere, at muligheden for, at kommuner og a-kasser kan undlade at give én ud af fire ledige tæt på arbejdsmarkedet det aftalte antal samtaler, udmøntes uhensigtsmæssig. Det fremgår af § 28 stk. 1 og 2, at henholdsvis a-kasser og kommuner skal holde x samtaler med mindst 75 pct. af målgruppen. Den form for udmøntning medfører stor risiko for et nyt tællesystem vedrørende jobsamtaler, hvor intentionen med undtagelsesmuligheden forsvinder. KL foreslår i stedet en særskilt bestemmelse, hvor det fremgår, at a-kasser og kommuner kan undtage op til 25 pct. af målgruppen.

Når de to forsøg vedr. dagpengemodtagerne træder i kraft den 1. januar 2027, bliver den samlede rammer for kontaktforløbet for dagpengemodtagerne, i den første del af ledighedsforløbet, meget komplekst med mange aktører og overleveringer. Det er helt centralt, at forsøgene bliver udmøntet, så det for de berørte borgere bliver så enkelt og sammenhængende som muligt.

Årlig afklaring

Det undrer KL, at det i § 37, stk. 2 står, at den årlige afklaring skal bestå af kommunens vurdering af, om personen er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension. Det genfinder KL ikke som et indhold i den årlige afklaring, der er aftalt.

Det fremgår af den politiske aftale, at der indføres en årlig afklaring for borgere længere fra arbejdsmarkedet, hvor kommunen skal tage stilling til, om borgeren er på den rette ydelse og får den rette indsats. Formålet er at sikre, at borgerens sag er i tilstrækkelig fremdrift, og at ingen borger bliver glemt, når der er færre krav til indsats og samtaler. Det er ikke en del af den politiske aftale, at den årlige afklaring skal bestå af en vurdering af, om borgeren er i målgruppe for fleksjob eller førtidspension.

KL finder det problematisk, hvis den årlige afklaring skal bestå af en vurdering af, om personen er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.

Først og fremmest er det et helt forkert signal, at kommunen for alle aktivitetsparate borgere – også meget unge – én gang om året skal tage stilling til, om fleksjob eller førtidspension kan være relevant. Det betyder, at der allerede meget tidligt i forløbet er et fokus på, om borger skal afklares til en permanent ydelse, frem for at fokusere på at arbejde med borgerens muligheder for at komme i job eller uddannelse. Og hvis man ønsker færre – også færre unge – på førtidspension, er det et helt forkert fokus i den årlige afklaring og dialogen med borgeren.

Det vil samtidig medføre uforholdsmæssige administrative omkostninger, hvis kommunen én gang om året for alle aktivitetsparate borgere skal lave en vurdering af, om personen er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension med alt, hvad det indebærer af sagsbehandlingsskridt mv.

KL vil kraftigt opfordre til, at § 37 stk. 2 justeres, så den bedre stemmer overens med intentionen i den politiske aftale og det beskæftigelsesrettede arbejde med aktivitetsparate borgere.

Ny opfølgningsmodel

KL er meget tilfreds med, at partierne bag aftalen har valgt at afskaffe skærpet tilsyn, som i mange år har været med til at skævvride den kommunale beskæftigelsesindsats.

KL er også meget tilfreds med, at den nye opfølgningsmodel både har fokus på kommunernes resultater, (job og uddannelse) samt den service og indsats, kommunerne yder borgere og virksomheder. KL har i en del år gennemført undersøgelser af virksomhedernes og borgernes tilfredshed med den kommunale beskæftigelsesindsats (rapport-virksomhedernes-tilfredshed-med-jobcentrenes-service-2025-1-kvartal-webtilgaengelig (3).pdf og Resultater af tværkommunal borgerundersøgelse på beskæftigelsesområdet).

Målingerne har blandt andet til formål at bidrage til en nuanceret debat om den kommunale beskæftigelsesindsats lokalt og nationalt. Målingerne har samtidig været et værktøj, som har bidraget til, at kommunerne kan arbejde proaktivt med at forbedre hjælpen til borgere og virksomheder. Fx har kommunerne mulighed for gå i dialog med de (få) virksomheder, som i tilfredshedsundersøgelsen har tilkendegivet, at de ikke er tilfredse. Hermed har kommunen kunne ændre den lokale indsats eller udrede eventuelle misforståelser med en konkret virksomhed.

Når STAR fremadrettet skal gennemføre tilfredshedsmålingerne, er det derfor afgørende, at kommunerne også fremover får mulighed for at reagere på dårlige målinger. Det er den bedste vej til at sikre en kontinuerlig forbedring af den kommunale service.

De tre resultatmål er meningsfulde og ligger i tråd med KL’s udspil på området. Når det er sagt, er KL optaget af at sikre den fremtidige model for sammenligning af de kommunale resultaterne bliver forbedret sammenlignet med den eksisterende benchmark-model. Derfor er KL også tilfreds med, at Beskæftigelsesministeriet har aftalt med KL, at vi inddrages i arbejdet med at opdatere den nuværende model.

Lovens § 165 skal udmønte den kommende opfølgningsmodel. Ordlyden bærer præg af, hvordan de eksisterende regler om skærpet tilsyn er beskrevet i loven. Derfor anbefaler KL, at paragraffen gennemskrives, så det bliver mere tydeligt, at den nye opfølgningsmodel har et klart og entydigt resultatfokus (de fem resultatmål). Fx kan ordet ”opfyldelseskriterie” i lovteksten forveksles med de eksisterende fokusmål, selv om dette næppe har været hensigten. Det kan ligeledes overvejes, om de fem resultatmål skal fremgå direkte af lovteksten i stedet for kun at være beskrevet i lovens bemærkninger.  

Hjemmel til kunstig intelligens

KL er tilfredse med, at der i aftalen ligger en hjemmel til at anvende kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen, og at der er lagt op til en bredere anvendelse end oprindeligt foreslået, fx i forhold til at kunne anvende kunstig intelligens til profilering.

I relation til den nye hovedlov betyder det, at de tidligere begrænsninger for fx profilering ikke længere fremgår af bemærkningerne til hovedlovens § 192 om kommunernes brug af kunstig intelligens. De tidligere begrænsninger fremgår dog senere i lovforslagets afsnit om databeskyttelsesreglerne (afsnit 3.4. side 436). KL formoder, at der er tale om en konsekvensrettelsesfejl, som bør rettes.

Bredden af hjemmelsanvendelsen
I det første lovforslag om udmøntning af beskæftigelsesreformen (L66) fremgik det, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen i den kommunale beskæftigelsesindsats efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen § 3 stk. 2. Denne bestemmelse klargør, at beskæftigelsesindsatsen omfatter kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Det betyder, at hjemlen til at anvende kunstig intelligens fra 1. februar 2026 kan omfatte beskæftigelsesrettede opgaver efter de ovenfor nævnte love.

I forbindelse med gennemskrivningen af den nye hovedlov for den aktive beskæftigelsesindsats, vil lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen ophæves, og relevante bestemmelser skrive ind i hovedloven. Det betyder, at hjemlen til at anvende kunstig intelligens i beskæftigelsesindsatsen skrives ind i de enkelte relevante love via konsekvenslovforslaget.

Det kan dog konstateres, at der i konsekvenslovforslaget ikke er tilføjet en hjemmel til at anvende kunstig intelligens i lov om aktiv socialpolitik. KL formoder, at der er tale om en udmøntningsfejl. KL vil derfor anmode om, at denne fejl rettes, så beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv socialpolitik også fra 1. januar 2027 omfattes af hjemlen til at bruge kunstig intelligens.  

Samtidig fremgår det af konsekvenslovforslaget, at kunstig intelligens alene kan anvendes på integrationslovens § 23-24g. Det betyder, at man ikke vil kun anvende kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen i andre beskæftigelsesrettede opgaver i integrationslovgivningen, eksempelvis integrationslovens kapitel 5 om pligt til at udnytte arbejdsmuligheder. Denne afgrænsning giver ikke umiddelbart faglig mening, og KL vil opfordre til, at hjemlen om kunstig intelligens kan anvendes til alle beskæftigelsesrettede opgaver i integrationsloven og ikke kun § 23-24g.

KL finder endelig, at hjemlen til at anvende kunstig intelligens til alle beskæftigelsesrettede opgaver mere hensigtsmæssigt udmøntes ved i hovedloven at henvise til de love, hvor der er opgaver i beskæftigelsesindsatsen, jf. udmøntningen i det første lovforslag om beskæftigelsesreformen (L 66).  Det sikrer overblik over anvendelsen af hjemlen.

Enkle rammer og bemyndigelsesbestemmelser

KL ser det som et generelt opmærksomhedspunkt, at der ikke fremadrettet sker en gradvis opbygning af meget komplicerede og procesorienterede regler, som igen vil skrævride beskæftigelsesindsatsen.  

KL vil hertil bemærke, at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvor enkle rammer hovedloven fastlægger, idet loven indeholder mange bemyndigelsesbestemmelser. Det gør det i endnu højere grad vanskeligt at gennemskue omfanget og rækkevidden af det samlede lovkompleks og giver et mere komplekst lovfortolkningsgrundlag.

Derudover vil der være en risiko for, at der i bekendtgørelser fastlægges nye indberetningskrav eller proceskrav, som kan risikere at underminere intentionen i reformen.

Det skal også ses i lyset af, at mange af bemyndigelsesbestemmelserne er relativt overordnede og bredt formuleret, som det også fremgår af lovens afsnit om strukturen i lovforslaget.

KL vil opfordre til, at det overvejes, om yderligere elementer kan skrives ind i loven, eller der kan ske præcisering af formålet med bestemmelserne i lovbemærkningerne.

Desuden vi KL foreslå, at bemyndigelsesbestemmelser, som ikke er påtænkt anvendt ved lovens ikrafttræden, udgår. Såfremt der på et senere tidspunkt viser sig behov for en bemyndigelsesbestemmelse, vil den rette proces være at gennemføre en lovændring.

Endelig finder KL, at der i det videre politiske arbejde fortsat er et potentiale for at forenkle loven yderligere. Det gælder for eksempel reglerne om fleksjob. Samtidig ser KL et misforhold mellem de mere enkle rammer for den generelle beskæftigelsesindsats og de meget eksplicitte og administrativt tunge regler for arbejdspligten. 

Specifikke bemærkninger

Indsatsen overfor de unge
KL anbefaler, at der i forbindelse med afskaffelsen af uddannelsespålægget tages eksplicit stilling til, hvordan datadeling og koordinering mellem beskæftigelses- og uddannelsesområdet fremadrettet skal sikres – både i lovgivningen og i de underliggende it-systemer (Ungedatabasen). Uddannelsespålægget har i dag en funktion som bindeled mellem beskæftigelses- og uddannelsesområdet – både fagligt og teknisk. Det giver mulighed for at registrere og følge op på unges uddannelsesvalg, optag og progression, og det muliggør datadeling med uddannelsesinstitutioner og centrale registre. Der er behov for at videreføre datadelingen på samme måde, som den foregår i dag, så kommunen har de bedste muligheder for at understøtte unges overgang og fastholdelse i uddannelse. 

Det fremgår af lovforslaget, at unge under 18 år med behov for en beskæftigelsesrettet indsats, skal udfylde ”søger job som”, jf. § 22, stk. 2, og udfylde et CV på Jobnet, jf. § 24. Gruppen af unge under 18 år der får en beskæftigelsesrettet indsats, er de unge, som er længst væk fra uddannelse og job. En del af dem vil være unge med kognitive udfordringer, for hvem det vil give meget lidt mening at stille krav om udfyldelse af ”søger job som” og CV. Når der tilmed er tale om unge under 18 år, som ikke er myndige, vil forældrene skulle inddrages. Der er her tale om en udvidelse af regelsættet for de unge under 18 år – altså ikke en afbureaukratisering, men en udvidelse af regler på området. KL ser et behov for, at der skal være mulighed for fagligt at vurdere, hvilke unge det vil være relevant at stille krav til om udfyldelse af ”søger job som” og CV, og hvilke unge der ikke skal mødes med det krav.

Præcisering af kommuners adgang til virksomhedsdata i kontrolindsatsen
Kommunernes kontrolindsats på beskæftigelsesområdet omfatter både kontrol af borgere og virksomheder, som modtager ydelser fra kommunen. De kommunale kontrolenheder er derfor afhængige af data fra diverse offentlige registre, bl.a. fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

I forbindelse med modernisering af de relevante systemer er der opstået tvivl om de juridiske rammer for kommunernes adgang. Derfor har KL skrevet et brev til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på at få præciseret reglerne. En præcisering vil sikre, at kommunerne fortsat har adgang til de oplysninger, som de i dag bruger til kontrolindsatsen. Derfor vil KL anbefale, at der sikres den nødvendige præcisering i forbindelse med vedtagelse af dette lovforslag.

Upræcis bemyndigelsesbestemmelse til at andre aktører skal videregive oplysninger
Det fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen i § 6, at bestemmelsen kan omhandle ”andre aktørers pligt til at give kommunen de nødvendige oplysninger om personer”. KL mener, at det i § 6 bør skrives mere præcist, hvilke personer andre aktører skal videregive oplysninger om.

Registrering af jobmål og CV-oplysninger
KL er tilfreds med forenklingen og ensretningen af kravene til registrering af jobmål. Det fremgår af lovforslaget, at der indføres et nyt krav om, at ledige senest inden to uger fra tilmeldingen skal angive, hvad de søger job som. Samtidig afskaffes bestemmelserne om, at der skal registreres jobmål i personens CV-oplysninger.

Det er uklart, hvorfor målet for jobsøgning og krav om at angive CV-oplysninger er to adskilte bestemmelser. KL vil foreslå, at man skriver bestemmelserne om, hvad ledige søger job som og registrering af CV sammen, da det er tæt forbundne i processen ved tilmelding som ledig.

KL er desuden enige i at fjerne krav om at angive jobmål og uddannelsesmål i planen, men opfordrer til, at det fortsat er en mulighed, at disse kan indskrives i planen.  

Det er desuden uklart i lovforslaget, om den kommende målgruppe 5 i § 8 (undtagen førtidspensionister), samt personer omfattet af varslingspuljen (§136), som får en indsats, stadig skal registrere CV-oplysningerne umiddelbart i forbindelse med, at de får indsatsen. Det bør præciseres.

Fleksibel opfølgning for fleksjobmodtagere
KL ser gerne, at kommunerne får mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af opfølgningen på fleksjob, så kommunerne kan lave opfølgningen på andre måder end ved en personlig samtale. Det vil ligge i tråd med aftalens generelle fokus på opblødning af centrale krav til samtalernes form og indhold. Det vil samtidig være en fordel for virksomhederne.

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
Det fremgår af §§ 40 og 41, at kommunen og den region, hvori kommunen er beliggende, skal indgå en samarbejdsaftale om hhv. sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen, samt i hvilke sager, kommunen er forpligtet til at bruge klinisk funktion.

KL påpeger, at § 41, stk. 1, let kan misforstås således, at kommunen kun må indhente sundhedsfaglig rådgivning og lægeattester, når der er tale om sager om allerede tilkendte fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende – og altså ikke i andre typer af sager. KL foreslår, at formuleringen i højere grad følger den nuværende ordlyd i organiseringslovens § 15, hvor sagstypen nævnes først, og begrænsningen i sundhedsfaglige bidrag nævnes bagefter.

KL undrer sig desuden over rækkefølgen i § 41, hvor stk. 1 regulerer indhentning af sundhedsfaglig rådgivning mv. i allerede tilkendte fleksjobsager og sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, mens stk. 2 fastsætter, at kommunen skal bruge sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion, før der træffes afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. KL foreslår, at der byttes rundt på stk. 1 og stk. 2 i § 41 for at følge logikken i et sagsforløb og understrege, at nuværende stk. 2 ikke er en delmængde af den nuværende stk. 1.

Hjælpemidler
Det fremgår af § 145, at kommunen kan give tilskud til hjælpemidler til forskellige formål og efter visse overordnede betingelser. Først i § 147 fremgår yderligere betingelser for at give tilskud til hjælpemidler.

KL foreslår, at betingelserne samles, så den nuværende § 147 kommer lige efter den nuværende § 145. På den måde bliver det tydeligt i læsningen, hvilke betingelser, der gælder, før det fremgår, hvilken typer af hjælpemidler, der kan gives tilskud til.

Overgangsbestemmelse stk. 21
Det fremgår af overgangsbestemmelsen i § 220, stk. 21, at § 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024 med senere ændringer, finder anvendelse for kommunerne, til og med den 31. december 2029.

KL undrer sig over, at der i overgangsbestemmelsen henvises til Lov om organisering og understøttelse, som ifølge høringsbrevet ophæves og sammenskrives med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv. Efter KL’s forståelse vil lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen ikke eksisterer efter 1. januar 2027. Samtidig fremgår det af den nævnte lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, at § 4 er ophævet.

Fejl i lovforslaget

KL er desuden faldet over mindre ting i lovforslaget, som vi antager, er en fejl i skrivningen, som vi gerne vil gøre opmærksom på:

• Pris og lønniveau
  KL undrer sig over, at timelønnen ved ansættelse i løntilskud i § 67 stk. 2, er angivet i 2025-niveau, mens selve løntilskuddet i § 69 stk. 2 er angivet i 2019-niveau. KL vil foreslå, at det angives på et ensartet pris- og lønniveau.
• Henvisning i § 70 om privat løntilskud til private arbejdsgivere
  I § 70 om løntilskud til private arbejdsgivere henvises der til stk. 4-7 i samme paragraf. Paragraffen indeholder dog kun stk. 1-5.  
• Nedlæggelse af Region Sjælland
  Det fremgår af hovedlovens § 160, at der nedsættes et beskæftigelsesråd i hver region, herunder også et i Region Sjælland. KL vil hertil bemærke, at Region Sjælland på tidspunktet for lovforslaget ikrafttræden 1. januar 2027 er nedlagt. Lovforslaget bør tage højde for dette.

Understøttelse af en kompleks reform

Der er tale om en omfattende og kompleks reform, som det bliver en stor opgave for kommunerne at udmønte. KL forventer derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en fyldestgørende vejledning til loven, og at de relevante bekendtgørelser udstedes mindst tre måneder før lovens ikrafttræden 1. januar 2027.

Forbehold for økonomiske konsekvenser

KL tager forbehold for lovforslagets økonomiske konsekvenser. Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har givet tilsagn om, at de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser af de lovforslag, der udmønter beskæftigelsesreformen, forhandles allerede under lovprocessen. Da de første lovforslag forventes fremsat i november, forventer KL snarest at blive indkaldt til forhandlinger.