Debatindlæg: Vi har brug for at tiltrække flere medarbejdere til social- og sundhedsfagene. Og det haster

Af Martin Damm, formand for KL. Anders Kühnau, formand for Danske Regioner. Mona Striib, forbundsformand for FOA

Når en ældre borger har brug for sundhedsfaglig pleje og hjælp i sit hjem, er det ofte de dygtige og engagerede medarbejdere i social- og sundhedsfagene, han eller hun forlader sig på. Det samme er virkeligheden på hospitaler og plejecentre.

Sagt helt enkelt: Hvis vi også i fremtiden skal kunne levere sundhed og pleje af høj kvalitet, er det en afgørende forudsætning, at kommuner og regioner kan tiltrække og fastholde faglærte social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Og det er ikke så enkelt som det lyder.

Både i forbindelse med Robusthedskommissionens arbejde og ikke mindst i lyset af den nye omfattende sundhedsreform er der peget på meget store rekrutteringsudfordringer på social- og sundhedsområdet.

Manglen på uddannet social- og sundhedspersonale er en af velfærdssamfundets helt store udfordringer. Derfor føler vi os forpligtede til at råbe vagt i gevær. Vi repræsenterer kommunerne, regionerne og de ansatte, og vi er parate. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for et bredt samarbejde med regeringen og SOSU-skolerne, for at nå i mål.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye meddelte i begyndelsen af 2024, at regeringen vil indkalde til trepartsforhandlinger om ”flere lærepladser og løn under uddannelse”. Det er et godt initiativ – og lad os nu se at komme i gang.

Der er flere veje til at løse de udfordringer, vi sammen står overfor – og vi er nødt til at sætte alt i spil. Vi skal fastholde medarbejderne, nedbringe sygefraværet, og flere skal på fuld tid. Vi skal have mere fart i udviklingen og brugen af velfærdsteknologi og AI-baserede løsninger – for her er der også et stort potentiale til at frigøre medarbejdernes tid til borgerne.

Men alle de vigtige og væsentlige løsninger kan ikke stå alene. Det er helt afgørende, at flere får en social- og sundhedsuddannelse. Vi er allerede i gang, og vi kan se, at det virker. I 2024 blev der ansat 50 pct. flere elever end i 2017, og fra 2020 til 2023 steg antallet af nyuddannede med over 40 pct. Derfor er vi også enige om at fortsætte arbejdet med at tiltrække flere til fagene og sikre gode, fleksible og attraktive veje ind på social- og sundhedsuddannelserne – både for de unge, de erfarne og dem, der skifter spor midt i arbejdslivet.

Netop fordi ældreplejen og sundhedsvæsenet er inde i en rivende teknologisk udvikling, samtidig med at begge områder står midt i et omfattende reformarbejde, så er det vigtigt, at indhold og faglighed på uddannelserne er i fokus og afspejler de kompetencebehov, der er på arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden.

Frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne er for højt, især på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Hver tredje elev på hovedforløbet falder fra. Derfor er det positivt, at regeringens udspil til de kommende trepartsdrøftelser indeholder en række vigtige initiativer, der skal få frafaldet ned.

Vi støtter som parter op om et styrket samarbejde mellem skole og oplæringssteder samt regeringens initiativ om at tydeliggøre, at skolen har det overordnede ansvar for elevens samlede uddannelsesforløb, for at hjælpe samarbejde mellem skole og oplæring, og for at eleven får bevilget støtte med ud i oplæringen.

Det ser vi som vigtige tiltag for at styrke elevernes tilknytning til uddannelsen og mindske frafaldet.

Det er ikke nogen enkel opgave at gøre social- og sundhedsuddannelserne mere attraktive og finde de rigtige løsninger på rekrutteringsudfordringerne. Her er der ingen snuptagsløsninger. For os er det en af tidens helt store politiske opgaver. Og en opgave vi kun løser i fællesskab.

Vi er klar til at tage fat. Og vi opfordrer undervisningsministeren til at sætte gang i treparten. Du ringer bare Mattias, vi er klar!

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 4. september 2025