Debatindlæg fra KL og DA: Dansk EU-formandskab giver os en historisk mulighed for at rydde op i bureaukratiet

Af Martin Damm, formand for KL, og Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Danmark har i dette halvår EU-formandskabet, og det er en historisk mulighed for at sætte dagsordenen. For mens meget i EU bidrager positivt til det danske samfund – se bare på den frie bevægelighed, det indre marked, miljøområdet og ligestilling – så oplever vi desværre også, at EU blander sig i arbejdsmarkedet med stadig mere detaljeret lovgivning. En udvikling, som svækker to af Danmarks største styrker: Den danske model og vores konkurrenceevne.

Vi ved, at hensigten er god, nemlig et sæt fælles spilleregler. Men resultatet er ofte det modsatte: Nemlig øget bureaukrati, tabt handlekraft og ressourcer trukket væk fra kerneopgaverne. Og det oplever vi både i virksomheder og i kommuner.

Derfor bør Danmark bruge sit halve år for bordenden til at sætte den rigtige dagsorden: Ikke bare at sige fra over for unødig regulering, men for at insistere på en ny tilgang i EU. En tilgang med respekt for forskellene mellem medlemslandene – og med tillid til de løsninger, der allerede virker.

Bureaukrati rammer hele arbejdsmarkedet

De seneste år har vi set en kraftig stigning i administrative byrder fra EU-lovgivning, og konsekvenserne er veldokumenterede. Ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening har ny EU-regulering i perioden 2015 til 2024 øget virksomhedernes årlige administrative omkostninger med omkring 13 milliarder kroner. Det svarer til ca. 16.500 årsværk, der er brugt på at håndtere EU-regler frem for at skabe værdi.

Og det stopper desværre ikke her. Nogle af de mange krav til registreringer, som kommer fra EU, er ikke kun opfundet af politikerne, men af EU-Domstolen, som ikke holder sig tilbage fra at opfinde nye byrder. Reglerne om registrering af arbejdstid er et godt eksempel. Regler, som ingen i EU har vedtaget politisk, skaber unødvendig administration i virksomhederne og kommunerne og bør afskaffes igen.

Det afgørende problem er, at EU-regler i stigende grad trænger ind på områder, hvor vi i Danmark traditionelt har fundet balancerede løsninger gennem dialog mellem parterne og kollektive aftaler.

Når Bruxelles stiller detaljerede krav til arbejdstid, ansættelsesvilkår og rapporteringspligt – uden hensyn til den danske model – forsvinder fundamentet for vores fleksible arbejdsmarked.

EU bør blande sig uden om det, der virker

Vi har derfor brug for et kursskifte i EU’s tilgang til arbejdsmarkedsregulering. Her er det vigtigste at have for øje, at ét detaljefyldt regelsæt ikke nødvendigvis passer til 27 forskellige arbejdsmarkeder. Særligt ikke, når det gælder lande som Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter tager ansvar og indgår aftaler, der er langt mere præcise og effektive end centralt dikteret lovgivning.

Derfor bør ny EU-lovgivning altid vurderes på sin virkning for konkurrenceevne og administrative byrder, før den fremsættes. Konkurrenceevnetjek bør være et obligatorisk trin i alle forslag, ikke en valgfri eftertanke. Og når regler udformes, bør EU ikke gå i detaljen, men i højere grad fastsætte mål og rammer med rum til at implementere i de enkelte lande med respekt for nationale regler og praksis.

Danmark må stille sig i front

Vi håber, at vi kan benytte Danmarks EU-formandskab til at sætte en ny retning, så vi fortsat kan have et dansk arbejdsmarked baseret på fleksibilitet, effektivitet og handlekraft, både i virksomheder og kommuner.

Det kræver mod at sige fra – også når hensigten er god. Det mod tror vi på, at vi har her i Danmark, så vi kan stille os i front. Vi har ikke råd til at lade EU-regulering stå i vejen for det, der virker. Lad os derfor bruge formandskabet til at insistere på, at EU skal skabe værdi – ikke bøvl.

Debatindlægget er bragt i Avisen Danmark den 6. oktober 2025