Kontakt
Line Oxholm Thomsen
Kommunikation
Telefon: +45 3370 3536
E-mail: lnt@kl.dk
Med den nye ældrelov skal brikkerne til fremtidens ældrepleje lægges – og det kræver, at både kommunerne, staten, medarbejdere, civilsamfundet, private aktører og de ældre tager ansvar for at lægge dem korrekt.
Af Anders Winnerskjold, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for ældreområdet
100 dage. Sådan en milepæl runder den nye ældrelov om lidt – og rundt om i landet er helhedspleje, faste teams og nye samarbejder med civilsamfund og private leverandører godt på vej ind i hverdagen.
Kommunerne har nemlig allerede taget store skridt for at implementere loven, og vi kan være stolte af både det store arbejde, der ligger bag, og alt det, vi har opnået på 100 dage.
Men set i det store perspektiv er vi på mange måder kun lige begyndt.
For ældrereformen er ikke en færdig løsning – men derimod en begyndelse.
En begyndelse, der lægger brikkerne til fremtidens ældrepleje, hvor borgerens behov og ønsker er i centrum. Hvor faglighed, fleksibilitet og nærvær er nøgleord, og hvor vi sammen afsøger nye veje for blandt andet teknologi i ældreplejen.
Det er nødvendigt. For vi står midt i en virkelighed, hvor manglen på medarbejdere allerede presser ældreplejen – og hvor udfordringen kun bliver større i årene, der kommer. Derfor er det afgørende, at vi får alle brikkerne med, når vi bygger fremtidens ældrepleje.
Her skal civilsamfundet og de pårørende tættere på. Vi skal samarbejde mere med private aktører, hvor det giver mening. Og vi skal bruge data og velfærdsteknologi klogt og som et redskab til at styrke selvhjulpenhed, frigive tid og skabe mere nærvær.
Samtidig skal vi skabe arbejdspladser, hvor medarbejderne har lyst til at blive. Det kræver fokus på faglig udvikling, ledelse og arbejdsmiljø, og vi skal give plads til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed og være stolte af deres arbejde. For det er dem, der hver dag er tæt på borgerne og gør forskellen.
Ældrereformen er en fælles opgave. Den løftes ikke alene af kommunerne, men i samspil med staten, medarbejderne, civilsamfundet, private aktører og de ældre selv.
Og det er min klare forventning, at netop vores fælles ansvar vil være bærende for arbejdet og implementeringen i årene frem. Derfor er det vigtigt at holde fast i dialogen – også når det bliver svært.
For det er nu vores fælles ansvar at lægge brikkerne korrekt, så vi sammen skaber den ældrepleje, vi ønsker for vores ældre borgere, deres pårørende og vores medarbejdere.
Debatindlægget er bragt på NB Ældre den 1. oktober 2025