Debatindlæg: Ældrereformens succes afhænger af, om vi får medarbejdere nok

Af Anders Winnerskjold, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for ældreområdet

2025 står i reformernes tegn. Der venter os i kommunerne nogle kæmpe opgaver, når vi bl.a. skal omsætte den grønne trepart, sundhedsreformen og folkeskoleaftalen til borgernes hverdag.

Og ældrereformen. For på ældreområdet står vi over for den største transformation i mange år. Jeg tror på, at vi her virkelig har en enestående mulighed for at give borgerne en meget bedre ældrepleje.

For vi kommer til at kunne sætte den enkelte ældres behov og ønsker meget mere i centrum. Selvbestemmelse bliver det nye sort. Og vi kommer til at give mere plads til medarbejdernes faglige vurderinger. Sammen bliver det en cocktail, der ikke alene handler om bedre pleje og omsorg, men som også kommer til at give bedre livskvalitet i alle faser af de ældres liv.

Alle løsninger skal i spil

Kommunerne er i fuld gang. Over halvdelen har fx allerede etableret faste teams i hele hjemmeplejen. Men der er også nogle udfordringer, som vi ikke må undervurdere. Og den største udfordring er manglen på arbejdskraft. Reformen står og falder ganske enkelt med vores evne til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Allerede i dag er manglen på social- og sundhedsmedarbejdere en stor udfordring, og behovet vil kun stige i de kommende år.

Frem mod 2035 forventes antallet af danskere over 80 år at stige med 144.000 personer. Hvis antallet af social- og sundhedsmedarbejdere skal følge med det stigende antal ældre, så skal der ansættes næsten 23.000 flere social- og sundhedsmedarbejdere i ældreplejen over de næste ti år, viser en undersøgelse fra KL’s analysemagasin Momentum.

Det kræver en fælles national indsats, der spiller på alle tangenter. Vi skal arbejde på at gøre det endnu mere attraktivt at uddanne sig til og arbejde i ældreplejen. Udbredelsen af faste teams er et skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke nok. Vi må tænke endnu mere ud af boksen.

Kommunerne er allerede godt i gang med indsatser, der spænder fra at få flere medarbejdere fra deltid til fuldtid til at reducere sygefraværet og indføre fleksible seniorpolitikker, der gør det muligt for erfarne medarbejdere at blive længere i jobbet. Vi må også vende blikket mod udenlandsk arbejdskraft, gøre mere brug af velfærdsteknologi og styrke samarbejdet med frivillige og lokalsamfund.

I min egen kommune samarbejder vi fx med frivillige fra Røde Kors om fællesspisning, mandefællesskaber, selvtræning, værksteder og lignende for ældre. Og vi forsøger at gøre vores arbejdspladser mere attraktive over for unge ved at øge fleksibiliteten, så de ansatte kan skrue op og ned for arbejdstiden alt afhængigt af, hvor i livet de er.

En samlet indsats på tværs

Men selv med alle de mange indsatser, der er i gang – og selvom vi har fået en rigtig god ældrereform – så kommer vi ikke uden om, at vi også nationalt er nødt til at have en mere grundlæggende forventningsafstemning med borgerne om, hvad ældreplejen fremover skal levere og ikke skal levere. For der vil ikke være hænder nok til det hele.

Ældrereformen er en nødvendig og ambitiøs plan for fremtidens ældrepleje, men den kan ikke stå alene. Og vi må ikke lade reformens potentiale gå til spilde på grund af manglende arbejdskraft. Med de rette investeringer, en målrettet indsats, et stærkt samarbejde og en stor portion mod skal vi i fællesskab sikre, at intentionerne i reformen realiseres. Det kræver en samlet indsats på tværs – både nationalt og lokalt.

Det skylder vi både de ældre, der har brug for hjælp, og de mange medarbejdere, der hver dag løfter denne vigtige opgave.

Debatindlægget er bragt hos NB Ældre den 20. februar 2025