Kronik: Ny professionsmaster er et tiltrængt rygstød til den borgernære velfærd

Af Martin Damm, formand for KL, Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, og Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister

Hvad vil du gerne være, når du bliver stor? Dét spørgsmål er vi sikkert mange, der har stillet enten til vores egne børn eller til venners børn. Måske du også kan huske, hvad du selv svarede som barn, når de voksne spurgte dig.

I praksis er det dog nok de færreste, der allerede tidligt i livet kan forudse den uddannelsesvej, som de ender med at vælge, eller hvad de kommer til at arbejde med. Som ungt menneske – eller som forældre til et - kan det være svært at få et overblik over de mange uddannelsesmuligheder, der er, og arbejdsmarkedet står heller ikke stille.

Én ting ved vi dog med sikkerhed: Det er vigtigt for mange unge, at uddannelse ikke lukker døre. Derfor vælger mange unge i dag også at holde valgmulighederne åbne ved først at vælge det almene gymnasium, hvor de kan følges med vennerne, efterfulgt af en lang universitetsuddannelse, som ofte åbner for en række forskelligartede jobmuligheder.

Samfundet har brug for alle kompetencer

Men som samfund har vi et ansvar for at sikre, at det fremstår lige så attraktivt at vælge en erhvervs- og professionsrettet uddannelsesvej som en akademisk. Det er helt afgørende, hvis Danmark også fremadrettet skal have dygtige faglærte og fagprofessionelle til de store samfundsopgaver, vi står med, for eksempel den grønne omstilling og udvikling af den borgernære velfærd.

Det skal uddannelsessystemet afspejle. Børn og unge skal i højere grad end i dag have både boglige og praktiske kompetencer. Det gælder ikke mindst på den nye ungdomsuddannelse epx, som giver flere unge mulighed for at få en gymnasial uddannelse.

Epx’en skal gøre det tydeligt for de unge, at det kan være både sjovt, spændende, meningsfuldt og udfordrende at tage en erhvervs- eller professionsbacheloruddannelse.

Den røde tråd gennem hele uddannelsessystemet skal være en anerkendelse af, at boglige kompetencer ikke er finere end praktiske, ligesom det omvendte heller ikke er tilfældet. Som samfund har vi nemlig brug for alle kompetencer. Derfor skal der være ligeligt fokus på faglig stolthed og dygtighed, hvad end det er akademisk eller praktisk.

Gode uddannelsesmuligheder hele livet

Og så skal vi væk fra den tankegang, at man kan nøjes med at uddanne sig først i livet. Det skal vi gøre ved at sikre gode muligheder for uddannelse, sporskifte og faglig udvikling gennem hele arbejdslivet. I marts måned landede en politisk aftale om en reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, som får betydning for blandt andet fremtidens pædagoger, sygeplejersker, handelsøkonomer og energiteknologer.

Et nybrud i reformen er en helt ny uddannelsesgrad på niveau 7 i kvalifikationsrammen, som giver nye muligheder for at udvikle og styrke velfærdsområderne. Den hedder en professionsmaster, og den er målrettet de mange dygtige fagprofessionelle, der i dag arbejder tæt på borgerne på tværs af dagtilbud, skoler, sygehuse og tilbud målrettet socialt udsatte.

I dag sker det alt for ofte, at professionsuddannede, der arbejder med velfærd, uddanner sig ud af deres fag, hvis de tager en kandidat på et universitet. Det er synd og skam, for vi har brug for faglige fyrtårne inden for alle fagområder.

Et tiltrængt rygstød

Med professionsmasteren bliver det mere attraktivt at vælge en uddannelse som eksempelvis lærer, pædagog eller socialrådgiver, fordi der kommer nye muligheder for at dygtiggøre sig yderligere og specialisere sig inden for sit fag senere i arbejdslivet. Det er vigtigt både for udviklingen af vores velfærdstilbud og for den enkelte, som kigger ind i et langt arbejdsliv og lægger vægt på muligheden for faglig udvikling undervejs.

Der venter nu et vigtigt udviklingsarbejde for at sikre, at de første professionsmaster-uddannelser er klar allerede i 2026. Vi håber og tror på, at den nye professionsmaster kan give et tiltrængt rygstød til den borgernære velfærd og være med til at udvikle kvaliteten i dagtilbud, skoler og sygehuse til gavn for os alle sammen.

Kronikken er bragt i Avisen Danmark den 18. juni 2025