Debatindlæg: Pædagogik og autoritet skal gå hånd i hånd i folkeskolen

Af Christina Krzyrosiak Hansen og Morten Thiessen, hhv. formand og næstformand i KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Der har været sagt og skrevet meget, ikke mindst i Berlingske om et nyt børnesyn. Senest er der rejst en påstand om, at KL og flere kommuner og borgmestre skulle have et børnesyn, som understøtter individet og nedbryder fællesskabet. Bare for at slå det fuldstændig fast: KL og kommunerne står ikke på og har aldrig stået på et individualistisk børnesyn. Vi tror på fællesskabet. At børn skal kunne begå sig i et fællesskab, og at det desuden gør dem mere robuste at være i et fællesskab. Vi tror også på, at ro og orden er et afgørende fundament for, at børn kan trives og lære.

Landet over arbejder skolens voksne benhårdt på at lave den bedste folkeskole – i et tæt og stærkt samarbejde med forældrene. Mulighederne og udfordringerne er forskellige på tværs af landet. Derfor kan løsningerne være forskellige fra kommune til kommune og fra skole til skole.

Vi politikere skal give de stærke lokale ledelser og medarbejdere plads til at bruge deres faglighed. Skolerne skal kunne træffe beslutninger og ikke bede politikerne om lov til alt. Vi skal væk fra politisk topstyring og i stedet give et større ansvar til dem, der har fagligheden. Vi skal have færre rigide regler oppefra og mere fokus på det, vi ved, virker lokalt.

Skolernes medarbejdere ved, hvad der virker – de kender eleverne, forældrene, mulighederne. De skal have de redskaber, der skal til for at skabe en god skole med ro og trivsel. Som Trivselskommissionen helt rigtigt peger på, skal skolens voksne være autoriteter og have en tydelig tilgang med klare rammer fx i klasseledelsen. De voksne i klasserummet skal kunne stoppe en adfærd, der forstyrrer og ødelægger de andre elevers skolegang. De voksne i skolegården skal kunne stoppe en adfærd, der har negativ betydning for de andre elevers trivsel. Det kan være med pædagogiske redskaber, og det kan være et skærpet ordensreglement. Det er ikke enten eller, og det har vi aldrig ment.

Folkeskolen er en grundpille i vores velfærdssamfund. Det er her, kommende generationer bliver formet. Derfor er folkeskolen også altid til livlig diskussion. Hvilket er godt. Og det viser netop, hvor betydelig en del af vores samfund den er. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke bruger tiden på at skyde hinanden holdninger og intentioner i skoene, som vi ikke hver især har. Vi har alle en fælles opgave i at skabe en folkeskole, der fungerer for børnene og de voksne, der arbejder i den. Lad os sammen bruge kræfterne hér.

Debatindlægget er bragt i Berlingske den 21. august 2025