Gå til hovedindhold
Netværk
Dagtilbud
Børn og unge

Netværk om tilsyn og evalueringskapacitet i forvaltningen på dagtilbudsområdet i Region Nordjylland

Formålet med netværket er videreudvikling og kvalificering af deltagerkommunernes tilsynspraksis gennem sparring og mellemkommunalt samarbejde.

Indhold

    Netværk om tilsyn og evalueringskapacitet

    Formålet med netværket er videreudvikling og kvalificering af deltagerkommunernes tilsynspraksis gennem sparring og mellemkommunalt samarbejde. 

    Et centralt element i netværket er fælles at få afklaret muligheder, barrierer og gevinster ved at etablere et mellemkommunalt samarbejde om tilsyn og evalueringskapacitet på dagtilbudsområdet.  

    Deltagerne i netværket forpligter sig på at iværksætte prøvehandlinger, hvor deltagerkommunerne kommer helt tæt på hinandens praksis med forsøg ift. tilsyn og evalueringskultur. Desuden udpeger hver kommune en tovholder til at koordinere kommunens egne aktiviteter.

    Netværket skal opnå indsigter og erfaringer i arbejdet med at styrke kapaciteten i forhold til evalueringskultur og tilsyn. Desuden skal netværket være med til at identificere muligheder og barrierer, som der skal arbejdes videre med.

    Deltagerkommunerne skal opleve:

    • En forbedret kapacitet til at fremme udvikling af en stærk lokal evalueringskultur.
    • At de videreudvikler en kommunal tilsynspraksis af høj kvalitet.
    • At de får erfaringer med at samarbejde med andre kommuner i regionen om kommunal tilsynspraksis med henblik på at styrke uvildighed.
    • At videreudvikling af tilsynspraksis skaber bedre forudsætninger for kvalitetsløft og pædagogisk udvikling i dagtilbuddene. 

    Vi håber, I finder initiativet relevant og har interesse i at blive en del af netværket. 

    Der afholdes fire møder i netværket hen over en periode på et år.

    Mødegangene planlægges så der er tid og mulighed mellem 2. og 3. møde og mellem 3. og 4. møde, så de deltagende kommuner har mulighed for at gennemføre prøvehandlinger med mellemkommunalt samarbejde om tilsyn.

    1. møde: Fokus på evalueringskapacitet og etablering af det mellemkommunale samarbejde.
    2. møde: Fokus på tilsynspraksis og tilsynsmodeller.
    3. møde: Fokus på evalueringskultur og forandringsteori.
    4. møde: Fokus på forankring af systematisk evalueringskultur. Hvordan man går fra viden til justeret praksis?

    Ønsker I at deltage med 1-2 deltagere fra samme kommune er prisen i alt kr. 10.700 ekskl. moms. Hvis I deltager med 3-5 deltagere fra samme kommune, er prisen i alt 17.500 ekskl. moms. Prisen er årligt. Tilmeldingen er økonomisk bindende.

    Sidst opdateret: 26. juni 2025

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Claus Ortved Melcher

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3673

    E-mail: clom@kl.dk

    Student

    Emilie Louise Reimers Mai

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3040

    E-mail: elrm@kl.dk