Kontakt
Line Folke
Arbejdsgiverpolitisk Center
Telefon: +45 3370 3472
E-mail: lifo@kl.dk
Steffen Nyhus Haurum
Arbejdsgiverpolitisk Center
Telefon: +45 3370 3231
E-mail: stnh@kl.dk
Holbæk Kommune har tidligere haft et højt frafald blandt social- og sundhedseleverne. Derfor har Holbæk Kommune valgt at gøre en indsats for at nedbringe frafaldet på uddannelsen. Målet er at skabe et attraktivt oplæringssted, hvor det bl.a. handler om at give mere støtte til den enkelte elev, faglig sparring, have fokus på trivsel og at skabe fællesskab for eleverne.
Problemer med visningen: Accepter cookies
Holbæk Kommune følger eleverne tæt allerede fra grundforløbet, hvor de bliver inviteret til flere eftermiddagsbesøg med kommunens uddannelseskonsulent og ansvarlige vejledere for at blive klædt på til uddannelsen samt opnå en tilknytning til kommunen som deres arbejdsgiver.
Alle nyansatte elever bliver undervist i demens i starten af deres første oplærings-periode, da det ikke er en del af deres uddannelse på skolen forud for første oplæringsperiode. Det gør Holbæk Kommune for at forebygge praksischok.
Der bliver i løbet af de første 14 dage af første oplæring afholdt introdag af en dags varighed med eleverne, hvor man gennemgår deres uddannelsesforløb i Holbæk Kommune, alle de praktiske spørgsmål som ferieregler mv. og hvor der også er fokus på, om eleverne trives i oplæringen og har fået en god start.
Der er udviklet nyt oplæringsmateriale, som skal hjælpe eleverne med at anvende den teoretiske viden, som de har med sig fra skolen i praksis. Der bliver afholdt ugentlige elevcafeer, hvor eleverne mødes på tværs af oplæringssteder. Udover elevcafeerne bliver der afholdt temaeftermiddage hvert kvartal med de daglige vejledere fra oplæringsstederne for at klæde dem på til at varetage vejledningsopgaven og elevernes evt. udfordringer.
Alle elever starter deres uddannelse i Holbæk Kommune på et plejecenter, da der her er kolleger rundt om hjørnet hele tiden. Det giver tryghed. På den måde bliver eleverne klædt på til senere at komme i praktik i hjemmeplejen, hvor de skal være mere selvstændige.
Holbæk Kommune har valgt at frikøbe 4 ansvarlige vejledere, som følger eleverne under hele uddannelsen.
Udvalget for Ældre og Sundhed i Holbæk Kommune besluttede i 2023, at det skal være muligt at ansætte alle elever under grundforløb 2, så de allerede fra grundforløbets start modtager løn og er sikret en uddannelsesaftale. Dette har haft en positiv betydning for Holbæk Kommunes mulighed for at rekruttere elever.
De nye tiltag har en god effekt på SOSU-eleverne, da frafaldet er faldet fra 2022 til 2023. Det bliver lettere for Holbæk Kommune at fastholde og ansætte eleverne efter endt uddannelse, grundet de nye tiltag.
Frafald hovedforløb |
2022 |
2023 |
SOSU-assistentelever | 37 % | 22 % |
SOSU-hjælperelever | 17,5 % | 11 % |
Figuren er et overblik over frafaldet i procent på SOSU-uddannelserne målt efter hovedforløbet. Målingen på eleverne er fra samme år, som eleverne er startet.
Holbæk Kommunes pressemeddelelse om tiltagene kan læses her
Nye tiltag får flere SOSU-elever til at gennemføre praktikforløb |
For yderligere information om Holbæk Kommunes tiltag, er du velkommen til at kontakte:
Kristine Fredslund
Uddannelseskonsulent
Telefon: 72367908
Mail: krifr@holb.dk
Som et led i KL’s handleplan, ’Flere hænder til ældre- og sundhedsområdet 2.0’, fra 2021, drifter KL en casebank med kommunale eksempler på vellykkede indsatser i forhold til rekruttering og fastholdelse på ældre- og sundhedsområdet
Her kan du finde forskellige kommuners initiativer på ældre- og sundhedsområdet til inspiration og vidensdeling på tværs.
KL vil indsamle og dele gode indsatser i forhold til rekruttering for at skabe inspiration blandt kommunerne. Indsatserne er oftest lokalt forankret, men kan give god inspiration på tværs.