Kontakt
Line Folke
Arbejdsgiverpolitisk Center
Telefon: +45 3370 3472
E-mail: lifo@kl.dk
I 2023 igangsatte Brøndby Kommune projekt Brøndby-modellen. Formålet med projektet var at imødegå rekrutteringsudfordringer og manglen på kvalificeret arbejdskraft. Med projektet får ansatte social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og hjemmehjælpere ved Brøndby Kommune styrket deres kompetencer gennem et 45-dages uddannelsesforløb på SOSU H Brøndby. Projektet sikrer samtidig beskæftigelse for ledige gennem jobrotation, hvor ledige vikarierer for medarbejdere, der deltager i uddannelsen.
Projekt Brøndby-modellen blev igangsat i 2023. Projektet løber over en 4-årig periode fra 2023-2026 med henblik på, at alle kommunens 220 ansatte sygehjælpere, hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere gennemfører opkvalificeringsforløbet.
Uddannelsesforløbet løber over 9 uger i sammenhængende periode og foregår på SOSU H Brøndby. Under forløbet modtager deltagerne løn svarende til 37 timer pr. uge. Deltagerne er i perioden fritaget fra weekendvagter.
Formålet med forløbet er at styrke kompetencerne hos medarbejderne i målgruppen ved at give dem en faglig opdatering og en større forståelse for sammenhængen mellem sygdom og adfærd hos borgere.

Under uddannelsesforløbet vikarierer ledige gennem jobrotation for de medarbejdere, der deltager i uddannelsen. Den vikarierende ansættes på overenskomstmæssig løn. Formålet er at opkvalificere arbejdskraftreserven under Jobcenter Brøndby samt at bevilge jobrotationsvikariater i Brøndby Kommune.
Projektet er nu halvvejs i sin gennemførselsperiode, efter to års forløb. Indtil nu har 87 medarbejder fra tre ældrecentre og tre hjemmeplejeområder gennemført opkvalificeringsforløbet. Derudover er der 26 ledige, der har været ansat i jobrotation for at dække de medarbejdere, der har deltaget i opkvalificeringsforløbet.
Ifølge Brøndby Kommune har projektet være en succes, dels fordi en stor gruppe af medarbejdere har fået løftet deres faglige kompetencer, og dels fordi flere medarbejdere har valgt at videreuddanne sig til social- og sundhedsassistenter. Brøndby Kommune forventer derfor, at projektet har en positiv effekt på kvaliteten i ældreomsorgen. De fremhæver, at det er afgørende, at projektet fortsætter som planlagt, for at opnå de ønskede resultater. Brøndby Kommune laver løbende evalueringer for at sikre, at projektet forløber efter hensigten, og når sine mål.
En anden af projektets succeser er, at ledige der har været ansat i jobrotation, har opnået relevant erhvervserfaring inden for ældre- og sundhedsområdet. Det har resulteret i, at flere af disse ledige efterfølgende har fået vikariater og er påbegyndt eller planlægger at påbegynde en social- og sundhedsuddannelse.
Projektet har indtil nu modtaget midler til både opkvalificering af medarbejdere og jobrotation. Der er søgt om VEU-godtgørelse for de medarbejdere, hvor de ikke har været erstattet med en jobrotationsmedarbejder.
Lone Gitte Hansen – Fællestillidsrepræsentant FOA SOSU + Projektleder for Opkvalificerings forløbet for Social og sundhedspersonale i Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Lohas@brondby.dk
51255621
Som et led i KL’s handleplan, ’Flere hænder til ældre- og sundhedsområdet 2.0’, fra 2021, drifter KL en casebank med kommunale eksempler på vellykkede indsatser i forhold til rekruttering og fastholdelse på ældre- og sundhedsområdet
Her kan du finde forskellige kommuners initiativer på ældre- og sundhedsområdet til inspiration og vidensdeling på tværs.
KL vil indsamle og dele gode indsatser i forhold til rekruttering for at skabe inspiration blandt kommunerne. Indsatserne er oftest lokalt forankret, men kan give god inspiration på tværs.
Videoen er kun synlig på kl.dk, hvis du har accepteret alle cookies. Du kan ændre dit samtykke via det lille ikon nederst i venstre hjørne.