To nye prognoser tegner samstemmigt billede af dansk økonomi i vækst, men med betydelige usikkerheder

Begge prognoser tegner overordnet set et billede af dansk økonomi der fortsat kan forvente høj vækst, moderat inflation og et arbejdsmarked i god gænge. De nyeste BNP-tal for 1. kvartal 2025, der viste et fald i BNP på 0,5 procent, giver altså ikke anledning til panderynker hos hverken regeringen eller DØR der begge spår høje vækstrater i 2025 (3,0 hhv. 2,6 pct.). Usikkerhed er dog, som nævnt, et centralt emne og BNP-væksten er i ØR blevet nedjusteret henover 2025 og 2026 med samlet set knapt 1 pct.pt. alene grundet toldeffekter, ligesom den potentielle effekt på beskæftigelsen vurderes (med betydelig usikkerhed) til omkring -11.000 personer i ØR.

Væksten i 25 forklares dels af et betydeligt overhæng fra slutningen af 2024, hvor en stærk vækst bærer over i væksten målt i 2025. Derudover forventes medicinalindustrien fortsat at bidrage betragteligt til væksten, vurderet af regeringen helt op til 1,1 pct.pt. I 2025, ligesom genåbningen af Tyra-feltet isoleret set vurderes at bidrage til BNP-væksten med 0,5 pct.pt.

Privatforbruget er fortsat en drivende faktor for BNP-væksten i Danmark, men forventningen til væksten heri er nedjusteret i bl.a. ØR med 1 procentpoint i 2025. Og det på trods af, at timelønsforventningerne ikke er ændret og den forventede udvikling i de realdisponible indkomster faktisk er opjusteret. Forklaringen på nedjusteringen skal findes i den meget lave forbrugertillid, hvor frygten for tilstanden af dansk økonomi samlet set er forværret betydeligt, selvom forbrugernes vurdering af deres egen økonomiske situation fortsat er god. 

Som fundament for det hele, ligger arbejdsmarkedet der bliver ved med at vise sig fra sin bedste side. Fra et i forvejen tårnhøjt niveau forventes beskæftigelsen at stige yderligere i 2025 (+29.000 iflg. ØR) og stabiliseres i 26. Det har da også ført til (endnu) en opjustering af den strukturelle beskæftigelse i både regeringens og DØRs fremskrivninger. Måske mest bemærkelsesværdigt, er de fortsatte meget begrænsede indikationer på ubalancer i økonomien: Der er fortsat få forgæves rekrutteringer, konjunkturindikatorerne for erhvervene udviser ikke usædvanlige bevægelser og selvom lønvæksten er relativt høj, er der ikke tegn på en løn-pris spiral eller eksplosiv lønvækst.

Begge aktører er enige om, at væksten i det offentlige forbrug bliver meget høj i 2025, særligt trukket op af de betydelige udgifter til forsvar der er aftalt i regi af bl.a. accelerationsfonden. Der er uenighed imellem de to prognoser ift. hvor stor en del af accelerationsfonden der går til offentligt forbrug: I ØR vurderes at 5 mia. går til offentligt forbrug, imens det i DØRs prognose er forudsat at være 10 mia.

Til trods for disse betydelige investeringer i bl.a. forsvar og generelt høje offentlige udgifter til forbrug, forventes den offentlige saldo at forblive positiv igennem hele prognoseperioden, bl.a. grundet høje person- og selskabsskatteindtægter.

Den strukturelle saldo er i begge prognoser, endnu engang, blevet opjusteret betydeligt dels grundet en opjustering af den strukturelle beskæftigelse og dels grundet øgede strukturelle indtægter fra selskabs- og aktieskatter. Det betyder også en opjustering af det økonomiske råderum – I første omgang hos DØR der brutto har opjusteret råderummet i omegnen af 15 mia. kroner. Regeringen forventes først at opdatere deres skøn for råderummet (med en ’betydelig opjustering’) i forbindelse med en opdatering og metodiske gennemgang af den mellemfristede fremskrivning i slutningen af juni 2025.