Velkommen tilbage til nyhedsbrevet, hvor vi ser nærmere på de nyeste økonomiske tendenser. I denne udgave kan du læse om de reviderede nationalregnskabstal, den fortsat stigende lønmodtagerbeskæftigelse på historisk højt niveau samt det markante fald i prisforventningerne i industrien.
De reviderede nationalregnskabstal for andet kvartal 2025 viser en BNP-vækst på 1,0 procent. Væksten er nedjusteret med 0,3 pct.pt i forhold til opgørelsen fra sidste måned, hvor væksten blev opgjort til 1,3 procent. Sammenlignet med første kvartal, hvor BNP faldt med 1,3 procent, udgør dette dog en markant fremgang. Væksten bæres især af medicinalindustrien, som har været en afgørende drivkraft. Ser man bort fra denne sektor, viser væksten derimod en negativ udvikling på 0,3 procent.
Den nationalregnskabsopgjorte beskæftigelse steg også i andet kvartal, men mere beskedent, med 0,2 procent, svarende til omkring 6.500 personer. Beskæftigelsen er ikke revideret i forhold til sidste måneds opgørelse, og sammenholdt med første kvartal, hvor beskæftigelsen voksede med 0,5 procent, har væksten i beskæftigelsen oplevet et tempofald.
Beskæftigelsen fortsætter den positive trend, som har varet siden juli 2023. I august steg antallet af lønmodtagere med knap 3.600 og nåede dermed et historisk højt niveau på 3,061 millioner. Stigningen i august er næsten ligeligt fordelt mellem den private og den offentlige sektor, hvor den private sektor oplevede en vækst på 1.900 lønmodtagere, og den offentlige sektor en vækst på 1.700. Andelen af offentligt ansatte ligger dog fortsat historisk lavt på ca. 29 procent
Inflationen, målt ved ændringen i forbrugerprisindekset i forhold til samme måned året før, lå i august på 2,0 procent. Det er et fald fra 2,3 procent i juli måned. Som det fremgår af figur 6, skyldes den aftagende inflation især et lavere vækstbidrag fra bolig, el & varme, der i juli øgede inflationen med 0,7 pct.pt, hvorimod varegruppen i august kun bidrog med 0,4 pct.pt. Dertil har et lavere vækstbidrag fra både fritid og kultur samt fødevarer også medvirket til, at inflationen i august er lavere end i juli.
Omvendt har prisudviklingen inden for transport trukket inflationen op. Imellem juli og august er bidraget herfra steget med 0,3 pct.pt.
I modsætning til den aftagende vækst i inflationen i august, er kerneinflationen steget marginalt fra 2,2 procent i juli til 2,3 procent i august. Det skyldes primært prisstigninger på husleje. Stigningen i kerneinflationen kan ses som en fortsættelse af den trend, der begyndte i marts, hvor kerneinflationen var på 1,6 procent. I de efterfølgende måneder har kerneinflationen været marginalt stigende, og er nu på sit højeste niveau siden januar 2024.
Det overordnede billede af prisforventningerne for både bygge- og serviceerhvervene har været relativt stabilt gennem 2025. Der er dog registreret en mindre stigning i nettoandelen af virksomheder i serviceerhvervene, der forventer stigende priser (nettotal > 0), mens der i byggeriet har været et mindre fald i nettoandelen, der forventer prisstigninger (nettotal < 0).
I industrien ses derimod et markant fald i prisforventningerne. Nettotallet er faldet fra 5 til -15 procent fra august til september. Denne udvikling skyldes primært en kraftig stigning i andelen af virksomheder i industrierhververne, der forventer faldende priser, samtidig med at andelen, der forventer stigende priser, er stort set uændret. Det bør bemærkes, at opgørelsen er spørgeskemabaseret, og derfor kan være påvirket af ændringer i stikprøven, men fald i denne størrelsesorden fra måned-til-måned, alene fra stikprøveusikkerhed, er usædvanlige.
Omkring hver fjerde virksomhed i byggerierhvervene og hver femte i serviceerhvervene melder om mangel på arbejdskraft. I industrierhvervene fortsætter den nedadgående tendens, og det er nu kun ca. 7 procent af virksomhederne i industrierhvervene, der oplever mangel på arbejdskraft. Andelen af virksomheder der melder om mangel på arbejdskraft i industrien, har dog, i løbet af 2024 og 2025, fluktueret noget kraftigt, og der kan derfor være tvivl om det reelle pres i sektoren.
Gennem størstedelen af 2025 har der været en markant stigning i andelen af virksomheder i industrierhvervene, der melder om mangel på efterspørgsel. Andelen er steget kraftigt fra omkring hver 3. til næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder. Denne andel har dog været nogenlunde stabil de seneste måneder, men altså fortsat på et højt niveau også historisk set.
Inden for serviceerhvervene har andelen af virksomheder, der oplever mangel på efterspørgsel, været omtrent stabilt de seneste måneder og lå i september på 32 procent.
I byggerierhvervene er andelen af virksomheder, der melder om manglende efterspørgsel, også nogenlunde stabil, dog med en vis stigning i begyndelsen af året. Aktuelt er det omkring hver 4. virksomhed i byggeriet, der melder om mangel på efterspørgsel.
Ledigheden fortsætter den svagt stigende tendens og er i august opgjort til ca. 88.000 fuldtidspersoner, hvilket er 200 flere end i juli. Ledigheden som procent af arbejdsstyrken holder sig dog fortsat stabil på 2,9 procent, idet væksten i arbejdsstyrken matcher stigningen i antallet af ledige.
