Denne måneds nøgletalsnyt viser fortsat robust udvikling på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse og stabil ledighed. Samtidig tiltager inflationen en smule, mens manglen på efterspørgsel i industrien forbliver høj.
Beskæftigelsen fortsætter sin længerevarende opadgående trend. I august steg antallet af lønmodtagere med 3.600, hvilket bringer det samlede antal op på en ny rekord på 3.064.000 personer. Lang størstedelen af brancherne har oplevet vækst i beskæftigelsen i august, mens tilbagegangen i de få brancher med fald var ganske beskeden. Transportbranchen havde den største nedgang, på omtrent 140 personer. Omvendt var væksten størst i industrien, samt blandt operationel service herunder rengøring samt inden for ’offentlig administration, forsvar og politi’, hvor beskæftigelsen steg med henholdsvis ca. 500, 800 og 900 personer.
Væksten i august er primært drevet af den private sektor, som har oplevet en vækst på godt 2.300 nye lønmodtagere. Den offentlige sektor voksede med knap 1.300 nye lønmodtagere og beskæftiger nu i alt 890.000. Andelen af offentligt ansatte ligger dermed fortsat på et historisk lavt niveau på 29 pct.
I september steg forbrugerprisindekset med 2,3 pct. målt i forhold til samme måned året før. Dette er en stigning sammenlignet med august, hvor den tilsvarende stigning var 2,0 pct. Prisudviklingen i september var især drevet af stigende priser på fødevarer, som illustreret i figur 6. Samlet set har prisudviklingen for fødevare under ét været 4,5 pct., men trækkes bl.a. op af en kraftig vækst i prisen på kød og kaffe, der i løbet af året er blevet mærkbart dyrere. Allerede i juni var priserne på kød 6,5 pct. højere end i september 2024, og den opadgående tendens er fortsat. I september 2025 ligger kødpriserne nu 8,1 pct. højere end året før. Endnu mere markant har prisudviklingen været for kaffe. I september er priserne på kaffe hele 30,8 pct. højere end i samme måned sidste år.
Til sammenligning har fx brændstofpriserne udvist større udsving i løbet af perioden, men er aktuelt blot på niveau med fødevarepriserne under ét. I perioden omkring årsskiftet var brændstofpriserne omkring 10 pct. højere end september 2024, men er sidenhen faldet igen. I den helt anden ende, har prisudviklingen på bøger været faldende igennem længere tid. I juni var bogpriserne på deres laveste niveau og lå 4,2 pct. under niveauet fra september året før. Siden da er priserne steget en smule, og i september var bøger 1,7 pct. billigere end samme måned året før.
Ser man på udviklingen i kerneinflationen, viser den et mere afdæmpet billede. Kerneinflationen er målt til 2,2 pct. i september mod 2,3 pct. i august, og i begge måneder var det særligt prisstigninger på husleje, der bidrog opad til det samlede niveau.
De markante udsving i manglen på arbejdskraft i industrien, som har præget perioden siden 2023, ser foreløbigt ud til at være aftaget. I øjeblikket rapporterer omkring 8 procent af industrivirksomhederne, at de oplever mangel på arbejdskraft, og niveauet har ligget stabilt her de sidste par måneder.
For virksomhederne i bygge- og serviceerhvervene fortsætter den nedadgående tendens i oktober. Her melder henholdsvis 22 og 19 procent af virksomhederne i bygge- og serviceerhvervene om mangel på arbejdskraft.
I oktober har der samlet set ikke været nogen større ændringer i andelen af virksomheder, der oplever mangel på efterspørgsel. Den høje andel af virksomheder i industrien, der melder om mangel på efterspørgsel holder således ved og det gælder derfor fortsat, at næsten halvdelen af virksomhederne i industrierhvervene melder om mangel på efterspørgsel. Blandt virksomhederne i serviceerhvervene er det 33 procent, der oplever mangel på efterspørgsel, mens det samme gælder for 23 procent af virksomhederne i byggeriet.
Ledigheden fortsætter den svagt stigende tendens og blev i september opgjort til omkring 88.500 fuldtidspersoner, hvilket er en stigning på 300 i forhold til august. Ledigheden som andel af arbejdsstyrken forbliver dog stabil på 2,9 procent, idet væksten i arbejdsstyrken modsvarer stigningen i antallet af ledige.
Ledigheden som andel af arbejdsstyrken varierer betydeligt på tværs af landet. Generelt ses de højeste ledighedsprocenter i kommunerne med de store byer, herunder Aarhus (3,8 pct.), Aalborg (3,6 pct.) og København (3,8 pct.), samt på Fyn, hvor især Odense (4,1 pct.) og Kerteminde (3,4 pct.) skiller sig ud. Også kommunerne i og omkring hovedstadsområdet, herunder Ishøj (4,8 pct.), Brøndby (4,4 pct.) og Albertslund (4,2 pct.), samt flere af de Sydsjællandske kommuner, har relativt høj ledighed i forhold til andre kommuner.
I modsætning hertil ligger store dele af Midt- og Vestjylland, blandt de områder med den laveste ledighed, herunder særligt kommunerne Lemvig (1,5 pct.), Billund (1,5 pct.) og Ringkøbing-Skjern (1,6 pct.). Der tegner sig dermed et geografisk mønster, hvor ledigheden generelt er lavest i det vestlige Jylland og højest i dele af Nordjylland, samt Fyn og Østdanmark. Det skal dog bemærkes at størstedelen af kommunerne er placeret i de smalle mellemintervaller, med relativt små forskelle i ledigheden på tværs af kommunerne.
