Kontakt
Teis Bay Andersen
Analyse & Makro
Telefon: +45 3370 3769
E-mail: tban@kl.dk
Denne måneds nøgletalsnyt byder blandt andet på reviderede nationalregnskabstal, højere inflation og en markant stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i januar.
Dette nyhedsbrev præsenterer reviderede nationalregnskabstal, hvor yderligere datakilder er blevet indarbejdet i opgørelsen. Revisionen blev foretaget i marts, hvor BNP-væksten i 4. kvartal er opgjort til 1,8 procent, fra tidligere 1,6 procent, dvs. en opjustering på 0,2 procentpoint. Den samlede BNP- vækst i 2024 opgøres dermed til 3,7 procent, hvilket er en opjustering på 0,1 procentpoint. Medicinalindustrien har været en vigtig drivkraft for væksten i de første tre kvartaler, men de nye tal viser at i 4. kvartal har den øvrige økonomi, bidraget med knapt halvdelen af den samlede BNP-vækst.
Ifølge Danmarks Statistik var investeringerne revideret markant op i fjerde kvartal, hvilket kommer af en tilsvarende stor opjustering af importen af patenter og fly i Betalingsbalancen, og har derfor ikke bidraget til øget BNP-vækst.
Væksten i beskæftigelsen for 4. kvartal er igen opgjort til 0,4 procent. Tilsvarende er de præsterede timer stort set uændret i forhold til sidste kvartal.
Beskæftigelsen fortsætter med at buldre derudaf efter den massive stigning i december på knap 4.000 personer. I januar voksede antallet af lønmodtagere med yderligere knap 5.500 og vidner dermed om et arbejdsmarked, der fortsat er i vækst og ikke viser tegn på afmatning på trods af de allerede høje beskæftigelsesniveauer. Udviklingen i januar var hovedsageligt drevet af den private beskæftigelse, som steg med ca. 4.200 personer, mens den offentlige beskæftigelse steg med ca. 1.100 personer. Andelen af offentligt ansatte har været svagt faldende siden foråret 2021, hvor den lå på 30,8 procent. I slutningen af 2024 faldt den yderligere til 29,1 procent, hvor den nu har stabiliseret sig på sit hidtil laveste niveau. Udviklingen peger således på en beskeden, men vedvarende nedgang i andelen af offentligt ansatte.
Inflationen, målt som stigningen i forbrugerprisindekset ift. samme måned året før, er i februar opgjort til 2,0 procent og er således steget en smule i forhold til januar-tallet på 1,5 procent. Kerneinflationen er også steget imellem januar og februar, fra 1,4 til 1,8 procent. Inflationen var i februar måned drevet af prisstigninger indenfor boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, samt fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, som var på henholdsvis 5,7 og 2,7 procent. Omvendt har prisfald på møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester, som i februar var opgjort til -1,6 procent, holdt inflationen nede.
Benyttes den annualiserede månedsvækst i kerneinflationen som et mål for det underliggende inflationspres, viser den, at inflationspresset over det seneste år ligger omkring 2,3 procent, og altså lidt i den høje ende af målet. De sidste to måneder har dog været præget af en høj annualiseret vækst på henholdsvis 4 og 13 procent i januar og februar.
Det overordnede billede indenfor prisforventningerne på tværs af industrien, byggeriet og servicebranchen er uændret. Her er der i industrien og servicebrancherne fortsat tale en lille overvægt af virksomheder, der forventer stigende priser (nettotal > 0). Imens det indenfor byggeriet er en lille overvægt af virksomheder, der forventer faldende priser (nettotal < 0).
Ses der nærmere på byggeri og anlæg, fremgår det, at i februar 2025 forventede størstedelen af virksomhederne – ca. 85 procent – uændrede priser, hvilket er en lille stigning, der kommer af et fald i både andelen af virksomheder med stigende prisforventninger og i andelen af virksomheder med faldende prisforventninger. Målt i nettotal, har disse effekter udlignet hinanden, hvilket medfører et uændret nettotal lige under 0.
Det er fortsat mellem hver 4. og 5. virksomhed inden for henholdsvis byggeri og serviceerhvervene, der melder om mangel på arbejdskraft, mens det de seneste 2 kvartaler har været ca. 10 procent i industrien.
Manglen på efterspørgsel er fortsat en udbredt produktionsbegrænsning, særligt inden for industrien og servicebrancherne. Den tidligere stigende tendens i industrien ser dog ud til at være stabiliseret på et niveau, hvor omkring en tredjedel af virksomhederne rapporterer efterspørgsel som en produktionsbegrænsning. Indenfor servicebrancherne har andelen siden medio 2023 også ligget på omkring en tredjedel. I 1. kvartal er andelen dog oppe på 37 pct.. I byggeriet er det fortsat mere end hver 3. virksomhed, der melder om mangel på efterspørgsel som en produktionsbegrænsning.
Ledigheden er i februar opgjort til ca. 87.400 fuldtidspersoner, og er således steget med omkring 1.300 personer siden januar måned. Som procent af arbejdsstyrken er den fortsat opgjort til 2,9 procent, hvilket har været tilfældet siden december 2023. Den uændrede ledighedsprocent skyldes, at arbejdsstyrken samtidig er steget i takt med den absolutte ledighed.