Efterårsprognose fra DØR med anderledes syn på dansk økonomi

I prognosen fra DØR er BNP-væksten noget lavere end skønnene fra Nationalbanken og fra Økonomisk Redegørelse, med en samlet vækst lidt over 4 procent henover de tre prognoseår. Til sammenligning er vækstskønnet hos Nationalbanken næsten 6 procent mellem 2025 og 2027. Forklaringen skal blandt andet findes i uenighed om den aktuelle konjunktursituation: DØR vurderer konjunkturen til at være en moderat højkonjunktur, imens Nationalbanken vurderer økonomien omkring neutral konjunktur. Når der i prognosen fra DØR indregnes en normalisering af konjunkturen, vil væksten helt naturligt aftage, beskæftigelsen falde og ledigheden stige. Til sammenligning vurderes økonomien af Nationalbanken at være omkring neutralkonjunktur, uden behov for en normalisering. I prognosen forbliver økonomien i den neutrale konjunktursituation, og væksten kan dermed forblive høj, med fortsat stigende beskæftigelse og omtrent uændret ledighed.

Det forskellige syn på konjunktursituationen giver som nævnt også udslag i vurderingen af beskæftigelsen og ledigheden, der af DØR vurderes hhv. faldende (beskæftigelsen) og stigende (ledigheden), men dog i et moderat omfang med et samlet beskæftigelsesfald på ca. 30.000 personer og ledighedsvækst på ca. 10.000 personer. Det skal ses i sammenhæng med den aktuelle beskæftigelse på over 3 mio. personer og ledighed omkring 88.000.

Inflationen skønnes lav i 2026 på blot 0,8 procent, men dette skyldes særligt frafaldet af elafgiften samt chokolade- og kaffeafgiften, som aftalt i finansloven. Det bevirker et éngangsfald i inflationen, som indtræffer i 2026. Herudover er skønnet hos vismændene generelt på linje med Nationalbanken og Økonomisk Redegørelse, hvor inflationen forventes moderat og stabil omkring 2 procent.

Det forskellige syn på konjunktursituationen har også stor betydning for skønnet for den faktiske, og efter højdetagen for konjunkturelle forhold, den strukturelle saldo. I prognosen fra DØR, er falder en faktiske saldo helt ned omkring balance allerede i 2026 og forværres yderligere frem mod 2030. På samme måde er skønnet for den strukturelle saldo, at der er balance i 2026 og forværringen frem saldomålsætningen (-0,5 pct. af BNP) i 2030 betyder, at DØR skønner den strukturelle saldo på -1,0 procent af BNP i 2030. Dermed bryder forløbet i prognosen fra DØR med saldomålsætningen, og sidenhen med budgetloven, idet den strukturelle saldo i 2032 skønnes til -1,2 pct. af BNP. Selvom dette teknisk bryder med budgetloven, er der for det første tale om et problem der kan nå at ’løse sig selv’ i takt med at vi får et bedre indblik i, hvilken vej økonomien bevæger sig frem mod 2030. Og for det andet er der tale om et relativt kortsigtsproblem, idet finanserne efter hængekøjens bund forbedres betydeligt, så langt øjet rækker. 

At den strukturelle saldo vurderes så meget værre i prognosen fra DØR sammenlignet med regeringens, betyder også, at DØR vurderer råderummet i 2030 markant lavere end regeringen. Konkret vurderer DØR råderummet 32 mia. kroner lavere end Finansministeriet: 51 imod 83 mia. kroner. Hvilket altså bunder i forskelligt syn på den strukturelle saldo, der i sidste ende beror på forskellig vurdering af en række strukturelle indkomstposter, navnlig aktieindkomst- og pensionsafkastsskatten, samt forskelligt syn på den strukturelle beskæftigelse. For et år siden vurderede DØR omvendt råderummet 25 mia. kroner større end regeringen. Efterfølgende opjusterede regeringen råderummet med historiske 58 mia. kroner på baggrund af en større revision af metodikken i deres prognose. Slutteligt er der i øjeblikket usikkerhed omkring størrelsen af det ’frie’ råderum, grundet den betydelige stigning i forsvarsudgifter, og hvorvidt og i hvilket omfang disse skal finansieres igennem råderummet.