Global uro får danskerne til at vægte velfærd og lokaldemokrati højere

Af Emilie Kleding

I en tid præget af geopolitiske spændinger, usikkerhed og hastige forandringer er den nære velfærd og lokaldemokratiet endnu vigtigere for mange danskere. Det viser en ny repræsentativ befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Momentum.

Her svarer 4 ud af 10 danskere, at et velfungerende lokaldemokrati og velfærdstilbud – såsom ældrepleje, skole og dagtilbud – er blevet vigtigere for dem i lyset af situationen i verden, mens praktisk talt ingen mener, det er blevet mindre vigtigt.

Og det er meget forståeligt, mener KL’s formand, Martin Damm.

»Verdenssituationen og fremtiden virker mere utilregnelig og usikker, end mange har oplevet i deres levetid – og her bliver det endnu vigtigere for os at rykke sammen og ty til det, der giver os tryghed og stabilitet: Nemlig vores velfærdssamfund og demokrati. Den tryghed skal vi kommuner fortsat blive ved med at skabe,« siger formanden.

I Momentums undersøgelse svarer 47 procent af danskerne da også, at en velfungerende kommune er blevet mere eller meget mere vigtig. Og selv om det måske kan være overraskende, at der er fokus på det lokale i en tid, hvor det globale spiller så stor en rolle, »så giver det omvendt meget god mening ud fra, at vi søger sammen i nære fællesskaber, når vi føler os truede,« siger Michael Bang Petersen og refererer til tidligere undersøgelser.

Han er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forskningsleder for Folketingets Magtudredning 2.0. og uddyber, at der derfor opstår et stærkere fokus på at hjælpe hinanden i fællesskaberne.

»På den måde er der også et solidaritetsaspekt i svarene i Momentums undersøgelse, fordi vores velfærdsinstitutioner i høj grad er det institutionelle ansigt på samfundets solidaritet,« siger han.

Samtidig handler et andet vigtigt aspekt om kontrol, understreger professoren:

»I en usikker verden forsøger vi at skabe mere kontrol over det, vi faktisk kan kontrollere såsom ældreplejen og folkeskolerne. På den måde bliver det lokale noget, man føler, man kan forholde sig til, påvirke og gøre noget ved.«

På Københavns Universitet er Mikkel Vedby Rasmussen, som er professor på Institut for Statskundskab, også overbevist om, at det handlingsorienterede fylder for danskerne.

»Det internationale er temmelig abstrakt og meget langt væk, mens det kommunale niveau tilbyder noget konkret. I en verden med store alliancer, geopolitiske forskydninger og abstrakte diskussioner kan det være en lettelse, at der findes et niveau, hvor man faktisk kan handle. At midt i de forandringer er der noget, man kan holde fast i. Ikke for at undgå forandring, men for at have kontrol over den,« siger han.

Lokaldemokratiet fungerer som et bolværk mod internationale tendenser

I Odense mener Ulrik Kjær, der er professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, at et velfungerende lokaldemokrati kan ses som et bolværk mod de internationale politiske tendenser, vi ser i eksempelvis USA.

»Hvor man slås, lyver, retter meget, meget hårde personangreb mod hinanden og blander egne hensyn og personlige interesser sammen med sin politik,« uddyber han.

Her er værdierne ret anderledes i en dansk kommune, påpeger Ulrik Kjær, som godt kan forstå, hvis verdenssituationen giver anledning til at stoppe op og tænke: at så må vi i hvert fald sørge for at holde fast i den måde, vi kører tingene på her.

»For kommunaldemokratiet er en slags velsmurt maskine, der er bygget på relativt bred enighed og fornuftstænkning. Nogen vil måske sige, at det er lidt kedeligt – men når vi så ser, at præsidenten i USA forsøger at gå uden om Kongressen, og at det kunne svare til, at borgmestre begyndte at køre uden om kommunalbestyrelserne… Ja, så er mange borgere nok ret glade for at bo i et land, hvor vi ikke gør den slags,« siger Ulrik Kjær og tilføjer:

»Mange, som tænker, at fakta, fordragelighed og fornuft da ikke er de dårligste værdier at bygge et demokrati på. Og at det netop kan være et bolværk mod nogle af de ting, man måske ikke bryder sig om at se i international politik.«

Netop troen på og opbakningen til det lokale demokrati kan også være forebyggende mod det, der kan true det. Derfor er det positivt, hvis borgerne sætter endnu mere pris på det nu, mener Mikkel Vedby Rasmussen.

»Hvis man i sit nærdemokrati stoler på dem, der tæller stemmerne op, kan se at det gør en forskel, hvad man stemmer, og hvor man oplever, at folkevalgte faktisk træffer valg, også selvom man ikke er enig, så følger en større tillid og robusthed med. Og så bliver det sværere for udenlandske efterretningstjenester at påvirke vores debatter,« siger professoren fra Københavns Universitet.

I Momentums undersøgelse er 77 procent dog bekymrede for, at situationen i verden kan påvirke Danmarks tryghed og stabilitet, mens næsten halvdelen af danskerne er bekymrede for, om udviklingen i verden kan påvirke demokratiet i Danmark negativt.

I og med at teknologien forandrer sig, magtbalancerne ændrer sig, at vi ser skrøbeligheden i USA’s demokrati, og hvordan håb for udviklingen i Rusland eller Kina bliver gjort til skamme…

»Så ville det da som et lille land være mærkeligt, hvis ikke vi bekymrede os for, hvordan det påvirkede os,« mener Mikkel Vedby Rasmussen og ser samtidig et stærkt håb, når danskerne i undersøgelsen synes, at både kommuner, lokaldemokrati og velfærden er blevet vigtigere.

»For det viser netop, at vi spørger os selv: Hvad kan vi lære? Og hvordan undgår vi at ende samme sted? Jeg ser det som et håb for, at opgaven er set og forstået. At vi netop ikke er handlingslammede og bare står og kigger på verden udenfor,« understreger han.

Eksperter: Det er demokratisk afgørende, hvordan man fører politik

Landet over venter der de nyvalgte kommunalbestyrelser, som netop har sat sig til rette i byrådssalene, en stor og enorm vigtig opgave med fortsat at skabe rammerne for en tryg og stabil hverdag for borgerne. Det mener KL’s formand, Martin Damm.

»For det er lokaldemokratiet, som skaber nærhed, sammenhæng og håb i hverdagen, og hvor fundamentet for vores stærke fællesskaber dannes. Og det fundament er vigtigere end nogensinde, når verden omkring os er præget af krig og konflikter,« slår formanden fast.

Det er Mikkel Vedby Rasmussen enig i. Borgerne forventer, at der bliver leveret – ikke bare på serviceydelser og  valgløfter, »men også på løftet om demokratiet selv,« siger han. Derfor gør det en forskel, hvordan man diskuterer ved talerstolen, i lokalavisen, på Facebook og i byrådssalen.

»For når 47 procent svarer, at en velfungerende kommune er blevet mere vigtig, så handler det selvfølgelig dels om, at kommunerne skal kunne klare det, hvis vandforsyningen bliver hacket. Men rigtig meget handler også om det politiske og fællesskabets rolle i en verden, hvor det selvsamme er udfordret,« mener han.

Samme toner lyder fra Ulrik Kjær ved Syddansk Universitet. Hvis man som kommunalpolitiker ikke ønsker at bevæge sig i retning af det, der sker i international politik, så har man også en forpligtelse til at holde orden i eget hus.

»Det er et lidt gammeldags udtryk,« griner han.

»Men det giver faktisk meget god mening her. For så bør man jo ikke begynde at kopiere de ting, man kritiserer andre for i deres måde at føre politik på. Altså ikke blive usaglig, forsøge at splitte befolkningen eller begynde at tale ekstremt grimt til hinanden, hvis man gerne vil holde fast i, at dansk demokrati bygger på fakta, fornuft og brede løsninger,« siger professoren ved det fynske universitet og opfordrer både borgerne og politikerne til at spørge sig selv, om vi vil holde endnu mere fast i den måde, vi gør tingene på i Danmark – eller om vi vil bevæge os i en anden retning.

Professor og forskningsleder for Folketingets Magtudredning 2.0, Michael Bang Petersen, arbejder netop med spørgsmålet om, hvordan vi fremtidssikrer det danske demokrati.

Også han råder politikerne til at stille et spørgsmål til sig selv. For som politiker personificerer man demokratiet. Man bærer det med sig i den måde, man opfører sig på, og meget af den tillid, borgerne har til demokratiet, hænger tæt sammen med, hvordan politikerne agerer, understreger han.

»Når man spørger borgerne, hvad de oplever som den største demokratiske udfordring, peger mange på den måde, politikere opfører sig på. For eksempel et stort fokus på magt, løftebrud eller partihopperi. Ting, der kan give indtryk af, at politikere sætter egne interesser over borgernes,« Michael Bang Petersen og afslutter:

»Derfor skal man som politiker være meget bevidst om, at man i høj grad holder borgernes tillid i sine hænder, og de kunne med fordel ofte spørge sig selv: Er det her noget, der styrker borgernes tillid til demokratiet – eller noget, der svækker den?«