Hovedparten af dansk BNP-vækst skabes i få kraftcentre

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Analyse: Teis Bay Andersen, KL Analyse og Makro

De store vækstmotorer i den danske økonomi ligger i en lille håndfuld kommuner. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af et særtræk fra Danmarks Statistik af den kommunefordelte BNP-vækst over en femårig periode.

Undersøgelsen viser, at mens den gennemsnitlige årlige BNP-vækst på landsplan endte på blot 1,4 procent om året i 2019 til 2023, så var der nogle få kommuner, hvor væksttoget buldrede derudaf.

For virksomhederne i Ballerup, Kalundborg, Gladsaxe og Hillerød Kommune har den årlige BNP-vækst nemlig været på omkring 11 procent i de tre førstnævntes tilfælde og på 9,2 procent i Hillerød. Virksomhederne i de fire kommuner står dermed for næsten tre fjerdedele af den samlede BNP-vækst i Danmark i årene 2019-2023.

Ifølge KL’s analysechef Søren Aagesen er det især virksomheder inden for medicinalbranchen, der har trukket det største læs i perioden.

»Det er jo fire kommuner, som vi umiddelbart forbinder med medicinalindustrien og måske især Novo Nordisk, som i perioden havde en stærk vækst. Men der er også en række andre virksomheder inden for samme branche,« siger Søren Aagesen.

Han peger på, at mens fem af kommunerne i top-10 har forbindelse til Novo Nordisk, så er der også andre brancher, der bidrager til stærk vækst rundt omkring i landet.

»Vi kan ikke se direkte ud af tallene, hvilke virksomheder der skaber væksten, men i for eksempel Billund Kommune er LEGO den største virksomhed, og det er nok en rimelig antagelse, at LEGO har bidraget til, at Billund også er at finde i top 10,« siger Søren Aagesen.

Borgmester: Vores mål er at tiltrække virksomheder

I Ballerup Kommune, der topper listen over den højeste BNP-vækst, er der glæde hos borgmester Jesper Würtzen.

»Vi har i mange år arbejdet målrettet efter at skabe de bedst mulige vilkår for at drive virksomhed i kommunen. Det betyder, at både store og små virksomheder kan slå sig ned i Ballerup og tjene penge, der medvirker til at finansiere vores velfærd,« siger borgmesteren.

Ballerup er ifølge Jesper Würtzen en af de få kommuner i landet, der har flere arbejdspladser end borgere. Det vil sige, at rigtig mange af arbejdspladserne er besat af borgere fra andre kommuner, der nyder godt af indkomstskattebetalingerne.

»Det er en del af vores DNA i Ballerup, at vi er en stærk erhvervskommune. Det betyder selvfølgelig også, at mange af skattekronerne lander i andre kommuner, mens vi får en lille del af overskuddet, når det går virksomhederne godt. Og må undvære, når det går virksomhederne mindre godt. Men det ansvar tager vi gerne på os,« siger Jesper Würtzen.

Vil skabe flere arbejdspladser

Han fortæller, at Ballerup Kommune netop har vedtaget en ny erhvervs- og vækstpolitik, hvor kommunen går videre i samme spor med en ambition om at skabe endnu flere arbejdspladser i kommunen.

»Vi er en af de få kommuner i hovedstadsområdet, der stadig har bar mark, som kan give plads til flere virksomheder, ligesom der også er mulighed for fortsat at udvikle de eksisterende erhvervsområder,« siger borgmesteren.

Jesper Würtzen fremhæver kommunens erhvervsservice og uddannelsespolitik som to af de områder, hvor kommunen kan understøtte virksomhederne med andet end plads.

Kommunen har etableret én samlet indgang for erhvervslivet, når de har brug for at samarbejde med kommunen om beskæftigelse, lokalplaner og lignende.

»Når jeg er ude at besøge virksomheder i kommunen, så får vores erhvervsservice rigtig meget ros. Både for det generelle samarbejde, men også for at vi er gode til at skabe samarbejde og netværk på tværs af virksomhederne,« siger han.

Jesper Würtzen forklarer desuden, at mens det nok er de videnstunge virksomheder inden for medicinalindustrien, der driver de høje vækstrater, så er der også andre områder, der vokser i Ballerup Kommune.

»Vi har også oplevet en ret stor vækst i de mellemstore virksomheder inden for håndværk, service og produktion. Det er rigtig vigtigt, fordi det betyder, at der også bliver skabt arbejdspladser til de borgere i Ballerup, der ikke har gået på universitetet,« siger han.

At der er gang i væksten i Ballerup, kan også aflæses i tallene for BNP pr. indbygger i 2023, hvor de med lige under 2 millioner kroner per indbygger havde det største BNP per indbygger i Danmark. Gladsaxe havde det næsthøjeste på knap halvanden millioner kroner og i Billund var det næsten 1,4 millioner kroner.

»Det kan enten være et udtryk for, at de enkelte arbejdspladser har en meget høj produktivitet, eller at der er rigtig mange arbejdspladser per indbygger. Eller selvfølgelig en kombination af de to, som vi ser i for eksempel Ballerup, der har rigtig mange arbejdspladser,« forklarer analysechef Søren Aagesen.

Forbereder virksomheder på omstilling

Mens der er flere af kommunerne i top 10, der har haft en stabilt høj vækst i de fem år fra 2019 til 2023, så er der store variationer fra år til år. Tallene for BNP-udvikling på kommunalniveau kommer desværre med en vis forsinkelse, hvorfor 2023 er det senest tilgængelig år med valide data. Her ser man for eksempel, at virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune har haft en BNP-vækst på 27,5 procent, mens også Middelfart Kommune har sneget sig op på en tocifret BNP-vækstrate i 2023.

»Det viser jo dels, at der bliver skabt vækst og arbejdspladser mange steder i landet i mange forskellige sektorer. Og så viser det også, at det til en vis grad er et øjebliksbillede, der bliver påvirket af udsving i økonomien,« siger Søren Aagesen.

Han peger for eksempel på, at Ringkøbing-Skjern Kommune huser flere virksomheder inden for vindmølleindustrien, der har oplevet svære tider, mens industrien i 2023 var medvirkende til, at Ringkøbing-Skjern oplevede stor vækst hos de lokale virksomheder.

Her forklarer den nyligt tiltrådte borgmester Lone Andersen, at det både i gode og dårlige perioder er vigtigt både at have styr på den helt grundlæggende erhvervsservice – for eksempel myndighedsbehandling og byggetilladelser – og at holde blikket rettet mod fremtiden.

»Konjunkturerne skifter tilpas langsomt til, at det kan være svært at igangsætte store initiativer rettet mod bestemte virksomheder eller sektorer, der er inde i en svær periode,« siger hun og fortsætter.

»Men det, vi altid arbejder på, er at hjælpe vores virksomheder med at være bedst muligt forberedt på fremtiden.«

Hun peger blandt andet på, at der for tiden er tale om, hvor og hvordan Danmark skal producere ammunition og nye skibe til Forsvaret. Her samarbejder kommunen med det lokale erhvervsråd om at tilegne sig viden om området.

»Erhvervsrådet og vi i kommunen arbejder tæt sammen om at invitere professorer, ministre, embedsfolk og lignende hertil for at tale med vores virksomheder om, hvad der ligger ude i fremtiden. Det giver vores små og mellemstore virksomheder, der ofte er underleverandører til de store virksomheder, en mulighed for at være klar på at omstille sig og gribe de muligheder, der kan opstå,« siger Lone Andersen, der derfor også glæder sig over, at Ringkøbing-Skjern Kommune ret konsekvent ligger i toppen i diverse erhvervsmålinger.