Stigende antal kvinder indtager kommunalbestyrelserne – og flere skal med

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Flere og flere af stolene i byrådssalene bliver besat af kvinder. Ved det første valg efter strukturreformen i 2005 blev 689 kvinder valgt ind i landets kommunalbestyrelser. Det svarer til 27,3 procent af kommunalbestyrelsesmedlemmerne. En andel, der siden er steget til 35,9 procent eller 874 kvinder ved seneste valg i 2021.

Trods fremgangen er der ifølge Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, stadig et stykke vej til ligestilling og flere gode grunde til fortsat at arbejde for at få flere kvinder ind i kommunalpolitik.

»Der kan være forskelle i interesser alt afhængigt af politikernes køn, og jo flere perspektiver, der er på de politiske beslutninger, des bedre beslutninger kan der træffes. Mangfoldighed i en kommunalbestyrelse giver også anderledes politiske processer. Og der er en symbolsk betydning i en mere balanceret kønsfordeling. Hvis vælgerne kan spejle sig i de demokratiske forsamlinger, der træffer beslutningerne, så understøtter det også de demokratiske institutioners legitimitet,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun forklarer, at der forskningsmæssigt ikke er noget bestemt mål for, hvad ligestillingsmålet optimalt set skal være. Nogle kilder peger på, at hvis en minoritet har en andel på 30 procent, så kan det være tilstrækkeligt til, at deres stemme bliver hørt i det politiske arbejde, mens der ligger en symbolsk værdi i at opnå noget, der minder om en numerisk ligelig fordeling på tværs af køn.

»Så vi kan altså ikke sige, om det er en tredjedel, 40 eller 50 procent, der skal være det afgørende mål,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Skeler vi til vores skandinaviske naboer, så har de en større andel af kvinder i kommunalbestyrelserne. I Norge er 40,6 procent kvinder, mens andelen i Sverige er på 43,3 procent.

Rekruttering og arbejdsvilkår

Mens andelen af kvinder i gennemsnit på tværs af landet nærmer sig en ligelig fordeling, så er der relativt store forskelle fra kommune til kommune.

I 64 af landets 98 kommunalbestyrelser er andelen af kvinder under 40 procent. I fem af kommunerne udgør kvinderne mere end halvdelen, og i fem kommuner er andelen af kvinder helt nede på under 20 procent.

Og det er ifølge Karina Kosiara-Pedersen afgørende at kigge på, hvordan det ser ud i de enkelte kommuner.

»Det generelle billede kan se nogenlunde ud, men i den enkelte kommune med meget lav repræsentation af kvinder i kommunalbestyrelsen, vil du kunne se de negative effekter. Så det er en udfordring, at der bag gennemsnitstallet er kommuner med meget få kvinder repræsenteret,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hvis andelen af kvinder i kommunalpolitik skal have endnu et nøk opad i fremtiden, så er der en bred palet af områder, der kan kigges på. Karina Kosiara-Pedersen peger blandt andet på partiernes rekruttering af kandidater som en af barriererne for kvinders deltagelse.

»Den mest almindelige vej til at blive kandidat er, at partierne rekrutterer fra deres egen organisation. I de fleste partier er det mænd, der sidder i toppen, og det betyder, at det oftest er dem, der bliver opfordret til at blive kandidat. Og så handler det også om, at mænd oftere netværker med mænd, og når man så skal finde nye kandidater, så peger man på dem, man ser mest. Meget firkantet sagt har mænd heller ikke nødvendigvis lige så åbne øjne over for kvinder i den her henseende, som de har over for andre mænd,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Dertil kommer, at det kommunalpolitiske arbejde på mange måder er indrettet, så det passer bedre til mænd end til kvinder.

»Arbejdsvilkårene har traditionelt været en udfordring for kvindernes deltagelse, fordi der stadig er en skæv arbejdsdeling i det huslige arbejde. Når møderne ofte ligger fra kl. 17 til 19, så vil en del kvinder føle sig pressede af ikke at være sammen med deres familie. Så der er et krydspres mellem familieliv, civil karriere og politisk karriere, hvor det tyder på, at det i højere grad afholder kvinderne fra politisk deltagelse,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Samfundsstrukturer står stadig i vejen

I Vesthimmerland Kommune har Signe Nøhr (K) siddet i kommunalbestyrelsen siden valget i 2013. I denne valgperiode er hun en ud af fem kvinder i den 27 personer store kommunalbestyrelse, og hun er ene kvinde i økonomiudvalget.

I sine 12 år i kommunalpolitik har hun oplevet det meste, når det kommer til barrierer for deltagelse, hvordan en ulige kønsbalance påvirker arbejdet og udfordringer i forhold til sit køn.

»Jeg taler ikke ud fra et eller andet woke perspektiv, men jeg har helt sikkert oplevet, at det betyder noget for vores politiske arbejde, at der er så relativt mange flere mænd. For nylig besluttede vi for eksempel, at kommunen skulle omdøbe mødregrupper for forældre på barsel til forældregrupper. Så det var tydeligt, at tilbuddet var til både mødre og fædre. Da vi talte om det i udvalget, var der en manglende forståelse for det, fordi opfattelsen hos nogle var, at det jo er kvinderne, der skal på barsel, så hvorfor dog ændre navnet. Så det politiske arbejde bliver ofte med udgangspunkt i mændenes perspektiv, hvor vi misser nogle nuancer,« siger Signe Nøhr.

I løbet af sin byrådskarriere er hun blevet mor til to børn – det ene har hun på armen, mens hun fortæller om byrådsarbejdet – og hun har oplevet, hvordan hun i højere grad end mænd har skullet arbejde hårdere for at få det hele til at gå op.

»Da jeg fik mit første barn for tre et halvt år siden, valgte jeg at fortsætte det politiske arbejde og ikke tage barsel fra byrådsarbejdet. Så jeg havde hende med til møder og andre aktiviteter, og det samme ser jeg ind i nu med den yngste. Det, kan jeg da nogle gange godt synes, er hårdt arbejde, men det er vilkåret for at være med,« fortæller Signe Nøhr.

Hun peger på, at det netop er en af barriererne for at få flere kvinder til at stille op til kommunalpolitisk arbejde.

»Vi er oppe imod, at der er noget mere strukturelt i samfundet, som der skal ændres på. Jeg har for eksempel aldrig hørt en mand sige, at han ikke har lyst til at stille op, fordi han skal være hjemme med sine børn. Men når jeg spørger kvinder, så lyder svaret, at de ikke kan få det til at passe sammen med familie, børn og arbejde,« siger Signe Nøhr.

På trods af at livet som kvindelig kommunalpolitiker ikke altid er lige let, så fortsætter Signe Nøhr. Til næste valg er hun igen spidskandidat for de Konservative, og hun oplever da også, at det er gået fremad i løbet af de 12 år, hun har været med i kommunalpolitik.

»Da jeg stillede op første gang i 2013, var der meget lidt fokus på at få flere kvinder på listen. Både i mit og andre partier. Men samfundet har været igennem en stor udvikling siden da, og der er kommet meget mere fokus på diversitet på kandidatlisterne. Så der er sket store fremskridt, og selvom det kan være hårdt arbejde, så er det jo også fedt at være med til at påvirke beslutningerne i kommunen,« siger Signe Nøhr.

Indført regler for opstilling

Katrine Skov (S) har siden 2006 siddet i kommunalbestyrelsen i Gladsaxe Kommune, og i 2017 var hun med til at tage initiativ til at oprette Helga Netværk; et netværk, der skal fremme mulighederne for kvinder i Socialdemokratiet.

»Kvinderne sidder ikke i samme omfang som mændene på formands- og kassererposterne, de er ikke i samme grad som mændene delegerede til vores årsmøde, og de er underrepræsenterede i vores hovedbestyrelse. Så kvinderne kommer ikke til magten i samme grad som mændene, og den skævhed slår også igennem, når vi opstiller kandidater,« siger Katrine Skov.

Blandt de initiativer, som Helga Netværk har været med til at få indført, er regler og principper for opstilling til kommunal-, regional- og EP-valg. Det skal modvirke effekten af nogle af de strukturer, der afholder kvinder fra at stille op. For eksempel skal de første seks kandidater på listen skiftevis være mand og kvinde. Og så skal partiforeningerne tilstræbe, at det ene køn ikke er repræsenteret med mere end 60 procent på listen.

»Jeg havde gerne set, at vi var gået længere, så kønsfordelingen på 60-40 blev et krav, og at vi havde skiftevis mænd og kvinder på hele listen og ikke bare de seks øverste. Men det er gode tiltag, som kan være med til, at flere kvinder bliver opstillet,« siger Katrine Skov og fortsætter:

»Og vi skal have flere kvinder med. Så de kan bidrage med nye perspektiver og andre nuancer i det politiske arbejde og være med til at kvalificere de beslutninger, som jo i høj grad også påvirker deres liv og hverdag.«