Hver tiende vælger til kommunalvalget kan have udenlandsk statsborgerskab

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Analyse: Jakob Christian Rafn, KL’s Analyse & Makro

Når valgstederne åbner i landets kommuner til november, ser det ud til, at omkring hver tiende vælger ikke har det rødbedefarvede pas i baglommen. En andel, der har været kraftigt stigende ved de seneste valg, viser en ny Momentum-analyse af Danmarks Statistiks befolkningstal.

I runde tal er det næsten en halv million vælgere med udenlandsk statsborgerskab, der har mulighed for at stemme til kommunalvalget. Her kan man nemlig stemme, hvis man  enten er EU-borger, nordmand, brite eller islænding med fast adresse i Danmark, eller har boet i Danmark i mindst fire år. Det er i modsætning til Folketingsvalget, hvor retten til at stemme kræver dansk statsborgerskab.

Antallet af udenlandske statsborgere med stemmeret til kommunalvalget har været støt stigende siden 2009. Her kunne omkring 230.000 udenlandske statsborgere stemme, og det tal ser ud til at blive fordoblet ved det kommende kommunalvalg, hvor omkring 480.000 vælgere uden dansk statsborgerskab har ret til at sætte et kryds.

Udfordringen er, at de mange udenlandske statsborgere stemmer i meget lav grad. På tværs af nationaliteter var valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2021 lige under 30 procent. Kombineret med et stigende antal er det en gruppe af vælgere, der ifølge valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen bliver vigtigere og vigtigere at få lokket til valgstederne, hvis stemmeprocenten ikke skal styrtdykke.

»Alle stemmer tæller med, så når en voksende gruppe af vælgere stemmer i så relativt lav grad, så trækker de den i forvejen lave valgdeltagelse rigtig meget ned. Og ikke mindst slår den demokratiske integration fejl,« siger Kasper Møller Hansen, der er ophavsmand til analysen af udlændinges valgdeltagelse i 2021.

Kræver særlig indsats

Mens udlændingenes valgdeltagelse gennemsnitligt ligger på 30 procent, så er der store forskelle, når man kigger på vælgernes nationalitet. Udlændinge med vesteuropæisk statsborgerskab, som for eksempel tyskere, svenskere, englændere og hollændere, har en valgdeltagelse på mellem 40 og 50 procent. Men for de to største grupper af udenlandske statsborgere – nemlig polakker og rumænere – ligger deltagelsen helt nede på henholdsvis 13 og 11 procent.

»Det er to grupper, som er vokset og vokset. De er oftest kommet kun for at arbejde i en tid, hvor vi i Danmark har manglet arbejdskraft. Men de har måske ikke haft den store interesse for at blive integreret eller være demokratisk aktive,« forklarer Kasper Møller Hansen.

Derfor kan man heller ikke forvente, at de udenlandske statsborgere vil stemme i stort tal til november. Han peger på, at for eksempel østeuropæiske arbejdere, der ikke kan dansk og fokuserer på at arbejde i en periode for så at vende tilbage til hjemlandet, sjældent vil bevæge sig til et valgsted, når den eneste information, de har fået, er et valgkort på dansk. Der skal mere til.

Tyske tilflyttere og EU-studerende

En af de kommuner, der gør en indsats for at få udenlandske statsborgere til at deltage i lokaldemokratiet, er Sønderborg. Her er 12 procent af kommunens vælgere udenlandske statsborgere.

Morten Jacobsen, der er  presseansvarlig i kommunen, fortæller, at  den sønderjyske kommune dels har store virksomheder som Danfoss og Linak, der tiltrækker udenlandsk arbejdskraft, dels har en afdeling af Syddansk Universitet, der tiltrækker udenlandske studerende. Og så er der over de seneste fem år flyttet rigtig mange tyske statsborgere til kommunen.

For at løfte valgdeltagelsen til november laver kommunen en særlig indsats for unge vælgere mellem 20 og 30 år, borgere med anden etnisk oprindelse end dansk og EU-borgerne, som i høj grad er studerende, arbejdstagere og tyske statsborgere.

Sønderborg Kommune har omkring 500 EU-borgere, som studerer og bor i kommunen – et tal, der er steget en smule i forbindelse med studiestart i september – og så er der kommet 300-400 tyske tilflyttere hvert år siden omkring corona-tiden.

»Vi laver materiale på tysk og på engelsk, der skal forklare dem, hvilke opgaver kommunen varetager og har indflydelse på, og selvfølgelig, at de kan stemme til valget til november,« forklarer Morten Jacobsen.

Kampagnens elementer er de ved at lægge sidste hånd på i kommunen, men planen er indtil videre, at der udover informationsmaterialet på tysk og engelsk også skal afholdes informationsmøder på de videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne, ligesom kommunen producerer plakater, postkort og anden merchandise, som gør opmærksom på kommunalvalget.

For de tyske statsborgere er planen, at der skal udsendes digital information om valget gennem kommunens netværk for tyske tilflyttere.

En fælles opgave at løfte deltagelsen

I Ishøj Kommune på den københavnsk vestegn har 26 procent af vælgerne udenlandsk statsborgerskab. Det vil sige, at næsten 4.800 af kommunens 18.500 vælgere ikke har dansk statsborgerskab. Og så har kommunen en relativt lav valgdeltagelse, der ligesom på landsplan er nedadgående, fortæller Merete Pagter, der er centerchef for Ledelse og Strategi, hvor indsatsen for at hæve valgdeltagelse er forankret.

»Vi starter måske fra et lidt lavere udgangspunkt, men vores udfordring er den samme som i andre kommuner. Så vi er meget optaget af at få den store andel af borgere med stemmeret til kommunalvalget til at bruge den,« siger Merete Pagter.

Kommunen har derfor identificeret nye i Danmark som en af fire grupper, der skal gøres en særlig indsats for at få til at stemme til kommunalvalget. Indsatsen har især fokus på den relationelle tilknytning til det lokale fællesskab, forklarer Merete Pagter.

»Vi prøver på alle mulige måder at komme ud med information om lokaldemokratiet i foreningslivet, de almene boligorganisationer og andre dele af civilsamfundet, hvor vi indgår i samarbejder om aktiviteter i forbindelse med valget. Blandt andet har vi et stort fokus på, at du gerne må stemme til kommunalvalget efter fire år i Danmark – også uden dansk pas. Det har vi mødt forvirring over, fordi reglerne ikke er ens fra folketingsvalg til kommunalvalg,« siger hun.

Dertil arbejder Ishøj med at finde ambassadører, som vælgerne kan spejle sig i. Og så bruger Ishøj også de grene af den kommunale organisation, hvor de udenlandske statsborgere møder kommunen, til at informere om valget – altså i skoler, daginstitutioner, jobcentret og lignende.

»Når vi forsøger at nå ud i alle afkroge af kommunen, så er det også for at tydeliggøre, at det er en fælles opgave, som vi skal løfte på tværs af organisationen. En ting er at lave kampagnen, som bestemt er vigtig, men vi skal også have fat i alle de mennesker i vores organisation, som har en mere naturlig adgang til vælgerne. Derfor opfordrer vi dem til at være medarbejderambassadører for demokratiet,« forklarer Merete Pagter.

Fejlslagen demokratisk integration

Mens udfordringen med at få de udenlandske statsborgere til stemmeurnerne for at modvirke et fald i valgdeltagelsen til november er en mere akut udfordring, så er der også på længere sigt god grund til at hjælpe den demokratiske dannelse på vej, peger valgforsker Kasper Møller Hansen på.

»Selvom mange af de udenlandske statsborgere planlægger at være i Danmark i en afgrænset periode, så ender mange af dem jo med at blive her i længere tid. Og hvis de så står her med kone og børn uden at være blevet indført i demokratiet, så bliver deres valgdeltagelse ved med at være lav,« siger Kasper Møller Hansen.

For selv om for eksempel en polsk programmør eller en indisk slagteriarbejder bliver boende i Danmark og får statsborgerskab, så er det ikke ensbetydende med, at deres valgdeltagelse med et fingerknips bliver den samme som etnisk danske vælgeres.

Mens etnisk danske vælgere ved kommunalvalget i 2021 havde en stemmeprocent på 72, så var det markant anderledes for danske statsborgere med indvandrerbaggrund. For den gruppe var valgdeltagelsen blot 50 procent, og endnu værre så det ud for efterkommere med dansk statsborgerskab. I denne gruppe stemte blot 38 procent.

»Vi er rigtig dårlige til demokratisk integration i Danmark. Så både indvandrere i første og anden generation har meget lav valgdeltagelse. Også dem, som er født og opvokset i Danmark,« siger Kasper Møller Hansen.

Han peger på, at det især drejer sig om, at både gode og dårlige demokratiske vaner bliver givet videre i arv. Så hvis mor og far ikke interesserer sig for lokaldemokratiet, så kommer deres børn højst sandsynligt heller ikke til at gøre det.

»Vi har forsømt at forklare indvandrere, hvad demokratiet går ud på, og hvorfor det er vigtigt at stemme. Og de dårlige, demokratiske normer har forældrene så fået sendt videre til deres børn,« siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

»Så der er al mulig grund til, at vi i højere grad tænker over, hvordan vi får udenlandske statsborgere til at stemme. For ellers bliver valgdeltagelsen bare ved med at falde og falde.«