Kommunalvalg: Næsten hver fjerde vælger har nået pensionsalderen

Af Emilie Kleding

Analyse: Jakob Christian Rafn, KL Analyse & Makro

Siden 2009 er der kommet flere af én type vælgere til kommunalvalgene: Nemlig de ældre.

Det viser en ny gennemgang af vælgergrupperne i landets kommuner, som Momentum står bag. Her fremgår det, at andelen af vælgere, som har rundet 67 år, er steget fra 17 procent i 2009 til 23 procent ved det kommende kommunalvalg den 18. november. Derved udgør gruppen nu også mere end 1,1 millioner vælgere.

Samtidig er andelen af børnefamilier og de 30-66-årige uden hjemmeboende børn faldet med 3-4 procentpoint i samme periode.

Og det kan meget vel præge valgkampen, mener Johannes Andersen, der er lektor emeritus ved Aalborg Universitet og blandt andet forsker i valg og politisk kommunikation.

»Tryghedsdimensionen kommer til at fylde rigtig meget i valgkampen. For i og med at der kommer flere og flere ældre, så skal omsorgen også være i orden – og det vil ramme lokalpolitikerne rigtigt hårdt, hvis vælgerne kan stille spørgsmålstegn ved netop den,« mener han.

Det er især de gamle, etablerede partier som Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet, som vil være særligt bevidste om ikke at skubbe de ældre vælgere fra sig, spår han. Det er nemlig de partier, som sammen med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er overrepræsenterede blandt ældre danskere.

»Og så skal man heller ikke glemme, at de ældre også er vigtige, fordi de – modsat de unge – i høj grad stemmer til kommunalvalget. Derfor vil de partier kæmpe om deres stemmer,« mener forskeren.

Kamp mellem fornyelse og stabilitet

På tværs af landet er der imidlertid store kommunale forskelle på vælgergrupperne, viser Momentums gennemgang. For mens ældre udgør over 40 procent af vælgerne i ø-kommuner som Læsø og Fanø, så er andelen blot på 12 og 17 procent i henholdsvis København og Aarhus.

I storbyerne ligger man modsat højt, når det gælder unge vælgere mellem 18 og 29 år, mens næsten hver tredje vælger i kommuner rundt om eller tæt på de store byer er forældre i børnefamilier. Her topper Skanderborg, Allerød, Rebild, Favrskov, Egedal og Solrød kommuner med den største andel.

Fra kommune til kommune ser vælgergruppen derfor vidt forskellige ud – og det betyder, at der ikke føres én valgkamp op til kommunalvalget, men nærmere 98, pointerer Johannes Andersen.

»Lokale forskelle, islæt og historier har enorm stor betydning for, hvordan partierne i de enkelte kommuner fører valgkamp,« siger forskeren og fortsætter:

»Men overordnet set tror jeg, at der kommer et sammenstød mellem to retninger: Dem, der kæmper for stabilitet – blandt andet for at please de ældre – og mod forandringer såsom indvandrere, solceller og vindmøller. Og dem, der derimod vil forny kommunen, tiltrække nye, unge borgere og børnefamilier og satse på kerneområder som daginstitutioner, skoler, billige boliger, cykelstier og offentlig transport.«

Herudover ser Johannes Andersen kultur som et område, hvor byrådskandidaterne kan prioritere forskelligt og føre valgkamp for, at enten den gamle fabrik bygges om til et ungdomskulturhus, eller at det lokale koncerthus styrkes.

»Kulturen er vigtig for de ældre, som i stor udstrækning går på biblioteket, til koncerter, i teateret og er frivillige. På den anden side vil de unge jo også gerne bo i en kommune, hvor de kan møde og spejle sig i fede ungdomskulturelle udtryk. Så her vil man så at sige skulle vælge side i valgkampen,« siger han og tilføjer:

»Bortset fra hvis man går efter de 30- og 40-årige i børnefamilier. Her er andre dagsordener vigtigere, for de har for lidt tid til kultur.«

Forsker: Ældregruppen kan inddeles i to

Til sidst understreger Johannes Andersen, at de ældre over 67 år er en meget stor vælgergruppe – og at man med fordel »groft sagt kan inddele dem i under og over 80 år.«

»Ældre under 80 år er ofte aktive, fylder meget i det offentlige rum og kan typisk se fornuften i, at hvis kommunen skal overleve, så skal de unge også flytte dertil,« siger han.

Går man efter deres stemmer, så kan det altså give mening at satse på fornyelse – især hvis kommunen har oplevet tilbagegang. Dem over 80 år er derimod mere indadvendte og begynder at blive afhængig af hjælp.

»Det er meget mere optagede af, om der nu også er en plejeplads til dem, og om de får den nødvendige omsorg,« siger Johannes Andersen og understreger til slut:

»Det er klart, at afhængigt af hvilken ældregruppe man taler til, er det også forskellige ting, man lægger vægt på.«