2 ud af 3 er i tvivl om, hvor kommunalvalgskrydset skal sættes

Af Emilie Kleding

Kun hver tredje vælger er helt sikker på, hvor de skal sætte krydset til kommunalvalget den 18. november. Det viser en spritny befolkningsundersøgelse, som Momentum har foretaget.

For mens 42 procent af vælgerne er i tvivl om både parti, person, og om de overhovedet skal stemme, så har 23 procent besluttet sig for et parti, men overvejer, om de skal stemme personligt.

Det er både »et vildt tal« og samtidig slet ikke så overraskende, mener Ulrik Kjær, som er kommunalforsker og professor i statskundskab på Syddansk Universitet – og specifikt forsker i kommunalvalg.

»Vi ser en klar og voksende tendens til, at vælgerne i dag først træffer deres beslutning tæt på valgdagen – og det gælder især til kommunalvalget,« siger han.

I undersøgelsen nævner de mange tvivlere blandt andet, at de ikke føler, de kender kandidaterne godt nok, og at de mangler viden om partiernes lokale politik. Godt hver tiende er splittet mellem to eller flere partier eller kandidater, mens andre har svært ved at finde et parti, der repræsenterer deres interesser. Flere venter derfor på debatter og kampagneudmeldinger.

Og det viser netop, at valgkampen bliver enormt vigtig, pointerer Ulrik Kjær:

»For det bliver dér, hvor politikere og vælgere mødes, taler sammen, og hvor vælgerne finder ud af, hvad der er sket, og hvad der skal ske fremover. Det betyder alt sammen, at intet er afgjort endnu, og at kandidaterne har rigeligt at kæmpe om i de kommende uger.«

Vælgere skifter parti og vender på tallerkenen

Som Momentums undersøgelse viser, har to ud af tre vælgere ikke besluttet sig for, hvor krydset skal sættes.  

Samtidig peger Ulrik Kjær på, at Syddansk Universitet siden 2005 har lavet spørgeundersøgelser før og efter hvert kommunalvalg, som indikerer, at der endog er endnu mere at kæmpe om for kandidaterne. 

En del af vælgerne siger nemlig, at de har tænkt sig at stemme på et bestemt parti – men vender så på tallerkenen i løbet af den sidste måned og ender med at stemme på et andet parti.

»Så selv nogle af dem, der påstår at have besluttet sig i Momentums undersøgelse, kan nå at skifte mening under valgkampen,« påpeger kommunalforskeren.

Ulrik Kjær henviser herudover til, at undersøgelserne også viser, at omkring fire ud af ti vælgere skifter parti fra et kommunalvalg til det næste, hvilket er højere end ved andre valg.

»Det viser jo endnu engang, hvor meget der er på spil, og hvor afgørende de allersidste uger bliver,« siger han.

Unge er meget mere i tvivl end de ældre

I Momentums befolkningsundersøgelse står det klart, at nogle vælgergrupper er mere i tvivl end andre.

Flere kvinder end mænd har ikke besluttet sig for, hvor de skal sætte valgkrydset. Og så er der en klar tendens til, at jo yngre man er, jo mere i tvivl er man.

51 procent af de 65+-årige har således helt styr på krydset, mens det kun gælder 17 procent af de 17-24-årige.

»At unge vælgere er mest i tvivl, genkender jeg fuldstændig,« siger Ulrik Kjær og peger på, at politiske holdninger dannes over tid, og at jo flere gange man har stemt, jo mere fastlåst bliver ens politiske identitet.

Samtidig er de unge ofte i en livsfase, hvor de flytter til en ny kommune for at starte studie eller job og derfor ikke nødvendigvis er opdaterede på den lokale politik.

»Ligesom de måske heller ikke føler, at kommunalpolitik taler direkte til deres livssituation, hvis de hverken har børn, ejer bolig eller har forældre, som modtager kommunal pleje,« siger han og tilføjer:

»Men kommunalpolitik handler jo også om kultur, cykelstier, kollektiv trafik og boliger, som i høj grad berører de unge. Så der ligger måske en fælles samfundsopgave i at oplyse yngre vælgere om, hvorfor lokalpolitik betyder noget – og her kan valgkampen være et vindue til at forklare.«

Kampen om tvivlerne kan være demokratisk sundt

At mange vælgere er i tvivl behøver dog ikke at være et problem.

Tværtimod kan en intens valgkamp være et sundt demokratisk øjeblik, fordi både vælgere og politikere faktisk er opsatte på at tale sammen. Samtidig samles diskussionen og kan give vælgerne et godt indblik i både partiernes politik, og om den enkelte kandidat kan træffe beslutninger på deres vegne de næste fire år, mener Ulrik Kjær og uddyber:

»Det fordrer selvfølgelig, at valgkampen indeholder reel debat om de store prioriteringer i kommunen såsom skole, ældrepleje, daginstitutioner, kultur, trafik og sundhed. Og at kandidaterne er klare, tydelige, viser, hvem de er, og er villige til at fremlægge, hvad de vil prioritere de næste fire år.«

Kommunalforskeren advarer dog også om, hvad der kan ske, hvis valgkampen i stedet bliver styret af symbolpolitik, tomme slogans eller tilfældige enkeltsager:

»Ja, så risikerer vælgerne at stemme i blinde – og så kan vi jo stå med byråd, som ikke afspejler borgernes reelle ønske, og hvad de egentlig ville have valgt, hvis de havde haft ordentlig information,« siger han.

»Så når vælgerne endelig lytter, skal politikerne være tydelige,« afslutter Ulrik Kjær.