Hver femte er ny vælger i kommunen: Gør kommunalvalget uforudsigeligt

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Analyse: Jakob Christian Rafn, KL Analyse & Makro

Når valgstederne til kommunalvalget åbner den 18. november, så er det for mere end hver femte vælger første gang, de sætter deres fod i en stemmeboks i deres kommune. Det viser en ny Momentumanalyse.

Nærmere bestemt er 22 procent af vælgerne, ifølge analysen, ny vælger i kommunen, fordi de enten er flyttet til kommunen fra en anden kommune i Danmark, indvandret fra udlandet eller blevet 18 år siden valget i 2021. På landsplan er 60 procent af de nye vælgere tilflyttere, 14 procent er indvandrere, og 26 procent er førstegangsvælgere.

Den store andel af nye vælgere er unikt for kommunalvalgene, og især tilflytterne kan være en joker i valget. Det forklarer Ulrik Kjær, der er professor ved Syddansk Universitet.

»Det gør valget mere uforudsigeligt. De nye vælgere kan ikke forventes at kende kommunen lige så godt, og deres stemmer vil i højere grad være mere i spil,« siger Ulrik Kjær.

Han peger på, at tilflytterne ikke har kommunens historik og politikernes tidligere meritter med i rygsækken, når de træder ind i stemmeboksen. Så politikerne kan altså ikke regne med, at de nye vælgere nødvendigvis vil belønne tidligere politiske resultater.

»Når vælgerne sætter et kryds, så sætter de i virkeligheden to streger. En streg som bedømmelse for politikernes resultater og en for politikernes løfter om fremtidige tiltag,« siger Ulrik Kjær.

Men når mange vælgere ikke har nogen historik i kommunen, bliver det så meget desto vigtigere for dem, hvad politikerne har af planer og løfter for fremtiden i kommunen, forklarer Ulrik Kjær.

»Det betyder jo, at politikerne skal huske på, at deres program for de næste fire år er væsentligt vigtigere, og at de ikke kun kan fokusere på den større vælgergruppe af gengangere,« siger han.

Samsø, Læsø, Frederiksberg, Lejre og Odsherred er de fem kommuner, hvor tilflytterne udgør den største andel af de nye vælgere. Mellem 69  og 76  procent af de nye vælgere er tilflyttere fra en anden kommune.

Stiller krav til politikere

På trods af at de nye vælgere ikke er plagede eller prægede af fortiden i kommunen, så betyder det dog ikke nødvendigvis, at de er nemmere at overbevise end andre vælgere. Tværtimod kan der lægge et arbejde for politikerne i at forklare dem om de lokale forhold, forklarer Ulrik Kjær.

»De starter nok lidt mere fra bunden, hvis de lige er flyttet til kommunen og ikke har nået at sætte sig ind i alle hjørner af det kommunalpolitiske,« siger Ulrik Kjær.

Det er derfor, ifølge Ulrik Kjær, op til kandidaterne at give vælgerne et grundlag at sætte deres kryds på. Det vil sige, at de nye vælgere skal have mulighed for eksempelvis at lære om kommunens historik, hvilke initiativer der er blevet arbejdet med i de forgangne perioder, og hvilke udfordringer kommunen har.

Selvom de nye vælgere kræver lidt mere arbejde, så er det ikke desto mindre en vælgergruppe, der bør være interessant for de fleste lokalpolitikere. Det gælder selvfølgelig især i de kommuner, hvor der er rigtig mange nye vælgere såsom en række kommuner i Hovedstadsområdet, hvor andelen ligger på omkring 30 procent med Frederiksberg, Vallensbæk og Høje-Taastrup i top tre.

»Tilflyttere kan ikke stemme på den samme kandidat, som de gjorde ved sidste valg, så de er tvunget til at tage aktivt stilling til kandidaterne og til at sætte et helt nyt kryds,« siger Ulrik Kjær.

Få stemmer kan flytte mandater

I den anden ende af listen med relativt få nye vælgere er kommuner som Guldborgsund og Lolland og nogle af de store provinsbyer som Esbjerg, Skive og Frederikshavn, hvor blot omkring 15 procent af vælgerne er nye vælgere.

Selvom antallet af nye vælgere er noget lavere i disse kommuner, så er der dog stadig så mange, at de kan flytte mandater. Derfor kan politikerne ikke bare læne sig tilbage og fokusere på de vælgere, de allerede kender.

»I de kommuner, hvor der ikke skal flyttes mange stemmer for at ændre på, hvem der kan vinde valget, bliver det jo interessant for politikerne at få fat i de nye vælgere,« siger Ulrik Kjær.

For enkelte kandidater kan de nye vælgere også være den gruppe, der afgør, om man får en plads i kommunalbestyrelsen eller må prøve igen om fire år.

»I mange kommuner skal der relativt få personlige stemmer til for at kravle op ad listen og vinde et mandat, så selvom de nye vælgere er en lille gruppe, så kan deres stemmer alligevel være interessante for den enkelte kandidat,« siger Ulrik Kjær.