Danskerne er trygge ved at sætte krydset til kommunalvalget - og med god grund

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Valgsvindel, fake news, hackerangreb og udenlandsk påvirkning fylder meget i den offentlige debat i disse år. Men når det kommer til det kommende kommunalvalg, så stoler danskerne i høj grad på, at de trygt kan gå til valgurnerne og sætte deres kryds den 18. november og stole på det efterfølgende valgresultat.

Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har gennemført for KL’s Momentum.

Ifølge befolkningsundersøgelsen er det nemlig et lille fåtal af danskerne, der er bekymrede for misinformation og utidig påvirkning af valget.

Blot syv procent af danskerne er bekymrede eller meget bekymrede for decideret valgsvindel, og trygheden er da også velbegrundet, lyder det fra professor ved IT-Universitetet i København og forsker i valgsikkerhed, Carsten Schürmann.

»Jeg er helt enig i, at der ikke er nogen grund til at være bekymret for valgsvindel. De danske valg er meget sikre, så det er meget svært at påvirke valgprocesserne. Det skyldes især, at det meste af valget foregår på papir, og at der er så mange foranstaltninger, der sikrer valgets integritet,« siger Carsten Schürmann.

Han peger på, at det meste af valghandlingen foregår analogt og i stor udstrækning også er meget decentral. Både stemmeafgivningen og stemmeoptællingen foregår stort set manuelt, og indberetningen af valgresultatet til Sundheds- og Indenrigsministeriet foregår på tre forskellige måder. Det betyder, at det er meget svært at fifle med valgresultatet, uden at det bliver opdaget.

Heller ikke digitale løsninger, der bliver brugt til valget – som f.eks. de digitale valglister, der skal sikre, at det kun er stemmeberettigede vælgere, der får en stemmeseddel på valgstedet – bør ifølge Carsten Schürmann give anledning til bekymring.

»Det er den risiko ved it-systemer, at de kan blive hacket, men valgstederne har også valglisterne på papir. Så hvis en vælger ikke findes på den digitale valgliste, kan vælgerens navn i stedet findes på papirlisten. Så det er ikke muligt at udelukke nogen fra at stemme på den måde. Og sådan er det med alle de digitale løsninger til valget – der er papirbackup til dem alle,« siger Carsten Schürmann og fortsætter:

»Indberetningen af resultatet vil også kunne ske fysisk med valgbogen, som så kan transporteres til valgmyndigheden eller via telefon. Så konsekvensen vil kun være, at valget bliver forstyrret, og at vi måske først får resultatet dagen efter,« siger han.

Regulering og transparens skaber tillid

I befolkningsundersøgelsen er det også blot ni procent af danskerne, der er bekymrede eller meget bekymrede for hackerangreb i forbindelse med stemmeoptællingen. Men det har de sådan set heller ikke nogen grund til at være, fortæller Lene Hartig Danielsen, der er chef for Borgerservice og valgsekretariatet i Aarhus Kommune.

»Stemmeoptællingen foregår helt manuelt, hvor de valgtilforordnede tæller stemmerne på valgstedet. Og de er først færdige med at tælle, når antallet af optalte stemmer er det samme som antallet af afgivne stemmer. Dagen efter bliver stemmerne talt igen af nye personer, hvor administrationen fintæller efter, inden resultatet igen bliver kontrolleret af en central administrativ ledelse. Så det er en proces, der er meget grundig, og som er så analog, at der ikke er noget at hacke,« siger Lene Hartig Danielsen.

Hun peger på, at de danske valg er gennemregulerede og meget transparente. Der er regler for rigtig mange emner; f.eks. hvornår brevstemmer kan afgives, og hvilken type papir stemmesedlerne skal trykkes på.

Derudover er der et højt informationsniveau og åbenhed om valgprocedurerne. For eksempel er stemmeoptællingen offentlig, og kommunerne har et højt informationsniveau om, hvor og hvornår stemmeafgivningen finder sted.

Folket styrer selv valget

Endelig understreger Lene Hartig Danielsen en af de vigtigste grunde til, at danskerne har så høj tillid til valget. Det er helt almindelige borgere, der sammen styrer slagets gang på valgdagen. For selvom der er et stort administrativt maskineri bag valget, så træder embedsværket et skridt tilbage, når selve valghandlingen skal gennemføres.

»I Danmark har vi valgt at betro hinanden demokratiet. Når du kommer ud på et valgsted på selve valgdagen, så er der en valgsekretær og nogle få administrative medarbejdere, men resten er helt almindelige mennesker, som er mødt op for at sikre, at valget forløber efter bogen. Jeg tror, det bidrager enormt til tilliden til valget, at det er en af forældrene fra skolen, der scanner dit valgkort, og en fra den lokale forening, der holder øje med valgurnen,« siger Lene Hartig Danielsen.

Danske valg er da også generelt set i en international kontekst præget af høj integritet. F.eks. har Electoral Integrity Project, der hvert år måler demokratiets tilstand rundt om i verden, i sin seneste rapport placeret Danmark på en andenplads.

Den høje tillid til valgene og de mange procedurer til trods, så har Aarhus Kommune ifølge Lene Hartig Danielsen øget opmærksomhed på området.

 »Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at debatten om misinformation og påvirkning fylder i offentligheden, så vi samarbejder blandt andet med KL og statslige myndigheder, som også er opmærksomme på at sikre valgets integritet. Derudover handler det for os og alle andre kommuner om at sikre lødig og ordentlig information om valget,« siger hun.

Og det er ikke kun i Aarhus Kommune, man er blevet mere opmærksom på, at den ændrede sikkerhedssituation kræver øget fokus på en sikker valghandling. Det var også et tema i KL’s økonomiforhandlinger med regeringen, hvor det blev aftalt, at kommunerne på baggrund af centralt udmeldte retningslinjer skal styrke beredskabet i forhold til at forebygge, identificere og håndtere uforudsete situationer i forbindelse med afholdelse af valg.

Næppe risiko for udenlandsk indblanding

Selvom danskernes bekymring for spredning af misinformation om valget og kommunalpolitikerne er en smule højere end bekymringen for valgsvindel og hackerangreb – nærmere bestemt er 16 procent af danskerne bekymrede eller meget bekymrede – så er det stadig i den lave ende.

Michael Bang Petersen, der er professor ved Aarhus Universitet og forsker i danskernes tillid til det politiske system, forklarer, at den relativt lave bekymring for misinformation kan bunde i, at danskerne ikke vurderer, at kommunalvalget vil være mål for misinformationskampagner.

»Når manipulation af valg og spredning af misinformation er på dagsordenen, så er det i høj grad forbundet med store internationale aktører som fx Rusland og senest USA i forbindelse med Grønland. Så resultatet er nok et udtryk for, at borgere ikke mener, at Rusland eller Donald Trump er specielt interesserede i, hvad der foregår i en dansk kommune. Der er nok en oplevelse af, at kommunalvalget kan forløbe relativt afskærmet fra nogle af de store internationale udviklinger, som generelt set skaber en bekymring for påvirkningen af valgene,« forklarer Michael Bang Petersen.

Misinformation kan komme fra egne rækker

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke kan forekomme misinformation i forbindelse med kommunalvalget til november, forklarer Michael Bang Petersen. Bekymringen skal dog rettes mod afsendere inden for landets grænser.

»Det, man måske i virkeligheden bør være bekymret for, er ikke så meget udenlandsk påvirkning, men mere at kandidater til kommunalvalget selv spreder misinformation. Det kan være i form af f.eks. forkerte påstande, som kan påvirke debatten, eller at de vinkler deres budskaber på sociale medier så hårdt, at det nærmer sig misinformation,« siger Michael Bang Petersen.

Han kalder den form for misinformation for en gråzone, der måske nærmere bør kaldes dårlig information, men som ikke desto mindre kan være en udfordring for en velfungerende offentlig debat.

»Dårlig information giver i hvert fald ikke vælgerne et kvalificeret grundlag for at afgive deres stemme, så derfor er det noget, man bør bekymre sig om. Især i de områder, hvor der ikke er en stærk lokal presse, der kan være med til at kvalificere debatten. Der vil politiske aktører have friere spil i forhold til at sprede dårlig information,« forklarer han.