Kommunalvalget er de personlige stemmers valg

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Når stemmerne er talt op efter næste kommunalvalg, så vil omkring tre ud af fire stemmer formentlig være sat ud for navnet på en af de mange kandidater med byrådsambitioner.

Sådan har det i hvert fald været ved alle kommunalvalg siden 2005, viser en gennemgang af valgdata foretaget af Momentum.

76 procent af alle afgivne stemmer ved valget i 2021 var sat på en person frem for et parti, og billedet har set ens ud ved de foregående fire valg. I 2005 var det hele 80 procent af stemmerne, der var personlige. Dermed ligger andelen af personlige stemmer langt over folketingsvalget, hvor omkring halvdelen stemmer personligt, og regionalvalgene, som ligger på omkring 55-60 procent. Kun Europa-Parlamentsvalget har været deroppe ad, men her var det kun 64 procent, der stemte personligt ved seneste valg. Og der er ifølge kommunalforsker Roger Buch gode grunde til, at der bliver sat flere personlige krydser ved kommunalvalget.

»Kommunalpolitikerne er ofte nogle, vi kender, og som er tætte på os. De bor i vores lokalområder, er aktive i det lokale foreningsliv og erhvervsliv, og de handler i den samme Brugs som deres vælgere. De er bare tættere på os end fx folketingspolitikere, og det øger andelen af personlige stemmer,« lyder det fra Roger Buch.

Han er forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, og så har han i mere end 25 år beskæftiget sig med kommunalpolitik.

Roger Buch peger desuden på, at den politik, som kommunalbestyrelserne tager sig af, er tæt på vælgerne.

»Det handler om skoler, plejehjem, idrætsklubber og børnehaver. Altså en mere nær form for politik, der vedrører vælgernes hverdag. Det, tror jeg også, er en af grundene til, at vælgerne stemmer personligt i så høj grad,« forklarer han.

Personvalg giver skarp konkurrence

Der er dog også en række mere tekniske forklaringer på de høje personlige stemmetal, forklarer Roger Buch. I modsætning til ved folketingsvalg, hvor de personlige stemmer kun udgør omkring halvdelen af alle afgivne stemmer, så kan vælgerne ved kommunalvalgene stemme på alle de mest kendte kandidater. Det er ifølge Roger Buch en af de mest centrale forklaringer på den store andel af personlige stemmer.

»Når jeg her i Midtjylland stemmer til folketingsvalg, så kan jeg fx ikke stemme på Mette Frederiksen, hvis jeg ville det, og jeg kan heller ikke stemme på alle partiformænd og ministre. Men til kommunalvalget kan jeg stemme på både udvalgsformænd, borgmesteren og dem, der vil være borgmester. Altså alle de kendte politikere. Det er en væsentlig forskel,« forklarer han.

Kommunalpolitikernes eget fokus på personlige stemmer er også med til at skubbe andelen op. Langt de fleste partier bruger sideordnet opstillingsform, hvor de kandidater med flest personlige stemmer får partiernes mandater i kommunalbestyrelsen.

»Det giver skarp konkurrence om de personlige stemmer mellem kandidaterne fra det samme parti, og dermed bliver appellen til vælgerne og deres personlige stemmer jo meget kraftig fra politikerne. Og det er med til at løfte andelen af personlige stemmer, at kandidaterne hele tiden appellerer til vælgerne om at stemme på lige præcis dem,« siger Roger Buch.

Stemmeslugere

De mange personlige stemmer og muligheden for at stemme på de mest profilerede kandidater bidrager til, at kommunalvalgene kan levere nogle markante stemmeslugere. Momentums gennemgang af de seneste fem kommunalvalg viser, at der er mange eksempler på kandidater, der får så mange personlige stemmer, at de har tiltrukket mere end hver tredje af alle afgivne stemmer i kommunen.

Topscoreren er Christina K. Hansen (S) fra Holbæk Kommune, der ved valget i 2021 fik 46 procent af alle afgivne stemmer i kommunen. Også Frederikshavns tidligere borgmester Birgit S. Hansen (S) har opnået meget høje personlige stemmetal. Endda to gange i træk. Ved valget i 2017 stemte 43 procent af alle frederikshavnerne personligt på hende, og i 2021 fik hun 40 procent af alle stemmerne i kommunen.

De store stemmeslugere er ikke noget spritnyt fænomen, for ved valget i 2005 opnåede for eksempel Kurt Hockerup (K) fra Vallensbæk personligt 38 procent af alle stemmerne, ligesom Lars Krarup (V) i Herning Kommune ved både valget i 2005 og i 2009 fik en tredjedel af alle stemmer.

Roger Buch peger på to oplagte forklaringer på, at så mange kommunalpolitikere støvsuger personlige stemmer.

»Den ene forklaring er, at der simpelthen er tale om nogle populære politikere, som er i stand til at trække så mange personlige stemmer. Og det er nok også fordi, de er dygtige, at de er populære. Den anden er, at valgene nogle steder udvikler sig til noget, der ligner præsidentvalg, hvor to kandidater står over for hinanden i kampen om at blive borgmester. Det er med til at koncentrere stemmerne om de to kandidater,« siger Roger Buch.

Få stemmer kan gøre forskellen

Det store fokus på personlige stemmer og koncentrationen af stemmer omkring spidskandidaterne betyder også, at der i nogle tilfælde skal relativt få stemmer til at blive valgt ind i en kommunalbestyrelse.

Momentums gennemgang viser, at der i hver tredje kommune ved valget i 2021 skulle under 100 stemmer til at blive valgt som sidste kandidat på listen. Det gælder især i de mindre befolkede kommuner, hvor der er relativt få vælgere, og i de kommuner, hvor de store stemmeslugere stiller op.

Det betyder dog ikke, at man bare kan stille op, få 100 venner og bekendte til at stemme på en og så være sikker på fire år i byrådssalen, siger Roger Buch.

»Det er klart, at hvis man allerede har en vælgerbase fra håndboldklubben, fagforeningen eller i kraft af, at man er kendt selvstændig erhvervsdrivende, så er man godt stillet. Men det er jo ikke nogen, der på forhånd kan afgøre, hvor mange personlige stemmer der skal til, og vi har før set, at det er en-to personlige stemmer, der afgør, hvem der får mandatet. Så man skal virkelig gøre alt for at skrabe de sidste stemmer hjem,« siger Roger Buch.

Ingen smutvej forbi kritiske vælgere

Selvom der nogle steder ikke skal så mange krydser ud for ens navn til for at blive valgt, så er der ifølge Roger Buch ikke noget, der tyder på, at der i kommunalpolitik er nem adgang til at blive valgt.

Han peger på, at der er flere eksempler på, at det at være et kendt ansigt ikke i sig selv er nok til at blive valgt.

»Det er heldigvis ikke nok bare at være kendt. Og det er jo enormt positivt. At være kendt fra tv er ingen garanti for, at man bare kan vade ind i kommunalpolitik. Først skal du opstilles af et parti, dernæst skal partiet vinde mandater, og til sidst skal man få nok personlige stemmer til at blive valgt. Og der er man altså oppe mod nogle erfarne og dygtige politikere,« siger Roger Buch og fortsætter:

»Selv hvis du er kendt som en dygtig politiker, så er det ingen garanti for, at vælgerne peger på dig. Vi har set flere eksempler på landskendte politikere, der forsøger sig i lokalpolitik, hvor det ikke går, som de havde regnet med.«

Når opstillingen er i hus, så skal man stadig forbi vælgerne, der ifølge Roger Buch fungerer som et solidt  bolværk. ”Vælgerne er meget mere seriøse, end de nogle gange bliver gjort til. Vi har flere undersøgelser, der viser, at vælgerne lægger stor vægt på politikernes evner og holdninger. De vurderer altså, om de tror på, at en kandidat bliver en dygtig politiker, og om kandidatens holdninger flugter med deres egne, fremfor om de kender kandidaten fra tv. Det, synes jeg, er enormt demokratibekræftende. Hvis vælgerne vurderer, at du er useriøs og ikke dygtig nok, kan du være nok så kendt – det hjælper dig ikke,” siger Roger Buch.