Ældre holder valgdeltagelsen oppe, mens andre grupper skal hjælpes til stemmeurnerne

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Når vælgerne skal til stemmeurnerne den tredje tirsdag i november og pege på deres kommunale repræsentanter, så bliver det især de ældre, der holder valgdeltagelsen oppe. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har lavet for Momentum.

Her er det især vælgere over 65 år, der er mest overbeviste om, at de kommer til at stemme den 18. november. 86 procent svarer ja, helt sikkert, mens det for vælgere mellem 40 og 54 år og 55 og 64 år er omkring tre fjerdedele af dem, der helt sikkert planlægger at stemme til kommunalvalget. Lige under halvdelen af de 17-24-årige vil helt sikkert stemme til november.

Svarerne bekræfter ifølge professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, at kommunalpolitik i høj grad er et emne, der mest fanger de ældre vælgeres opmærksomhed. Især er det generationen, der er født i årene efter 2. verdenskrig, der historisk set er særligt interesserede i politik og derfor ivrigt valfarter til valgstederne.

»De har været politiske aktive i langt højere grad end andre generationer, og vi kan se, at børn af politisk aktive også stemmer i højere grad end andre. De har så at sige fået det ind med modermælken,« siger Kasper Møller Hansen.

Udover det politiske engagement er der ifølge Kasper Møller Hansen en anden væsentlig grund til, at de ældre vælgere er flittigere til at stemme end de yngre.

»Der er en tendens til, at jo ældre du bliver, jo mere rodfast er du. Hvis man for eksempel har boet tyve år i den samme kommune og kender politikerne, så er der også større sandsynlighed for, at du interesserer dig for, hvad der foregår politisk i din kommune,« forklarer han.

68’ere med mange kontaktflader

Ældre vælgere svarer da også i undersøgelsen i højere grad, at kommunalpolitik er vigtigt, end de yngre vælgere gør. Blandt vælgere over 65 år mener 88 procent, at kommunalpolitik er vigtigt eller meget vigtigt. For de alleryngste vælgere mellem 17 og 24 år er det blot 55 procent, der mener, at kommunalpolitik er vigtigt eller meget vigtigt.

Forskellene er meget naturlige, for med alderen kommer også mere kontakt med kommunale funktioner, og det vil alt andet lige føre til øget opmærksomhed på kommunalpolitik og -valg, forklarer Kasper Møller Hansen.

»Jo mere etableret man er, jo flere kontaktflader har man med kommunen. Som husejer betaler du ejendomsskat til kommunen, og det er kommunen, der står for renovationen. Når du får børn, så kommer du i kontakt med de kommunale daginstitutioner og folkeskoler. Og når du bliver ældre, så får du ofte flere kontakter med sundheds- og ældrepleje. Så livssituationen betyder noget for, hvor stor indflydelse den kommunale sektor har på dig, og det påvirker motivationen for at stemme,« siger Kasper Møller Hansen.

Selvom de ældre generationer holder fast i en høj valgdeltagelse, så er den hellige gral ikke velforvaret, når det kommer til valgdeltagelsen til november og i årene, der kommer, fortæller Kasper Møller Hansen.

For de stemmeglade ældre bliver ældre, og valgdeltagelsen falder typisk, når vælgerne runder de 80 år. Det betyder, at de politisk engagerede 68’ere nærmer sig den alder, hvor deres valgdeltagelse begynder at falde.

»Vi ser ind i, at den mest stemmende generation i danmarkshistorien er ved at blive gammel, samtidig med at vi ser, at de yngre generationer slet ikke stemmer i samme grad. Så ligegyldigt om vi vil det eller ej, så tilsiger den demografiske udvikling, at valgdeltagelsen falder,« forklarer Kasper Møller Hansen.

Det er da også især vælgere over 65 år og vælgere mellem 55 og 64 år, der i undersøgelsen svarer rigtigt på spørgsmålet: ”Der er valg den 18. november 2025. Hvilket valg tror du, at det er?”. Hele 92 procent af de ældste vælgere ved, at der er kommunalvalg, mens det for de 55-64-årigeer 85 procent. Mens 63 procent af de 17-24-årige vælgere svarer korrekt.

Demografien er imod os

Netop den demografiske udvikling på flere forskellige parametre betyder ifølge Kasper Møller Hansen, at vi ved dette valg og de kommende kan forvente, at valgdeltagelsen vil være faldende.

»Demografien er på mange måder imod os. Indvandrere og deres efterkommere i Danmark er relativt unge, og de stemmer ikke så hyppigt, samtidig med at de er en voksende gruppe. Udenlandske arbejdstagere fra fx Østeuropa er en anden gruppe, der bliver større, men som ikke stemmer i så høj grad og derfor trækker valgdeltagelsen ned,« siger Kasper Møller Hansen.

Med udsigten til faldende valgdeltagelse, så er der ifølge Kasper Møller Hansen al mulig grund til at sætte alle sejl ind på at hæve valgdeltagelsen blandt de grupper, der lige nu er svære at få til valgurnerne.

»Det er så vigtigt, at vi får gjort alt, hvad vi overhovedet kan for at øge valgdeltagelsen, ikke bare de brede kampagner, men også ved at målrette indsatsen mod de grupper, som stemmer i meget lav grad – altså de unge, folk der bliver alene i alderdommen, udlændinge, folk der flytter kommune, og folk uden for arbejdsmarkedet. Det er sådan, vi måske kan holde skindet på næsen, selvom jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre,« siger Kasper Møller Hansen.

Kampagner kan få flere til at stemme

Pessimismen til trods, så påpeger Kasper Møller Hansen, at kampagner, der skal øge valgdeltagelsen, virker. Han henviser til, at de mange mobiliseringseksperimenter ved de seneste valg har vist, at for eksempel sms-kampagner og digital post målrettet unge vælgere løftede valgdeltagelsen med helt op til to procentpoint for den gruppe, der fik en sms-påmindelse om valget.

Unge, der har forældre, der stemmer meget, er også mere tilbøjelige til at stemme end andre unge i samme alder, forklarer Kasper Møller Hansen.

»Det handler om, hvad du får ind med modermælken så at sige. Hvis dine forældre er politisk engagerede og tager dig med til valgstedet, så vil du højst sandsynligt også selv være mere politisk engageret end andre unge, som ikke har fået den politiske opdragelse,« siger han.

Derfor er der så meget desto mere grund til at sætte ind, hvor man kan for at hæve valgdeltagelsen.

»Jeg er oprigtigt bekymret for, om vi ender med den laveste valgdeltagelse i 50 år, men vi skal forsøge at gøre den forudsigelse til skamme. Det bliver svært, når den demografiske udvikling er, som den er, men vi skal gøre, hvad vi kan, og hvad vi ved, der virker,« siger Kasper Møller Hansen.

Han nævner nudgingkampagner målrettet lavt-deltagende vælgergrupper, sms-beskeder, direkte information om hvor valgstedet ligger, arrangementer for udenlandske arbejdstagere, valgmøder på tyrkisk, arabisk, pakistansk og så videre.

»Vi skal selvfølgelig holde fast i de brede kampagner, som er gode til at gøre de store grupper af vælgere opmærksomme på, at der er valg, men jeg tror også, at vi ved at segmentere indsatsen i højere grad kan få mere ud af ressourcerne,« siger Kasper Møller Hansen.

Hold fast mellem valgene

Generelt mener Kasper Møller Hansen, at kommunerne gør en god indsats for at få flere til stemmeurnerne, men han aner en tendens til, at kommunerne, når valget er overstået, læner sig lidt tilbage.

»Så siger de: Pyha, så lykkedes vi med at holde valgdeltagelsen nogenlunde oppe, og nu er der heldigvis fire år til, at vi skal gøre det igen. Der kunne man godt forestille sig en mere langsigtet indsats, hvor man holder gryden i kog i stedet for at genopfinde den dybe tallerken hvert fjerde år,« siger Kasper Møller Hansen.

Derfor foreslår Kasper Møller Hansen, at kommunerne arbejder for, at de nye vælgere, der kommer til mellem valgene – unge, der når valgretsalderen, indvandrere der flytter til kommunen – bliver indført i demokratiet.

»Der kommer hele tiden nye grupper til, og man kan ikke fikse problemet med lav deltagelse ved at gøre noget nyttigt en gang. Man skal blive ved igen og igen, og et af tiltagene kunne være at holde kommunalt skolevalg, ligesom man gør for Folketingsvalg. Det kunne være en måde at få nye grupper af unge vælgere engageret i højere grad,« siger han.