Især kvinder sender sundhed og ældrepleje helt til tops som vigtigste kommunalvalgsemner

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Politikernes holdninger til sundhed og ældrepleje bliver afgørende, når danskerne står i stemmeboksene til kommunalvalget den 18. november. De to emner er nemlig – sammen med klima og miljø – de klart vigtigste for de danske vælgere.

Det viser en ny rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, som Voxmeter har lavet for Momentum i maj 2025.

Sundhed og ældrepleje topper suverænt listen, hvor 41 og 40 procent af vælgerne har dem blandt deres tre højst prioriterede emner. Klima og miljø afrunder top tre, hvor 32 procent af vælgerne har det blandt deres vigtigste emner. Herefter er der igen et hop ned til folkeskolen, trafik og kollektiv trafik og skat, der ligger på henholdsvis 23, 21 og 20 procent.

»Sundhed og ældre er typiske kernevelfærdsområder, som vælgerne forbinder med det nære, og hvor de vurderer, at det har stor betydning, hvem de stemmer på. Og så er de relativt store forskelle emnerne imellem jo et udtryk for, at vælgerne rent faktisk forholder sig til de kommunalpolitiske emner og vurderer relevansen af dem,« siger Ditte Shamshiri-Petersen.

Hun er lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med valg og vælgere.

Markant forskel på køn

Det er især kvinderne, der vil sætte deres kryds ud fra politikken på sundhedsområdet og ældreplejen, viser rundspørgen. Hele 51 af de kvindelige vælgere mener, at sundhed er et af de vigtigste emner, mens 46 procent af kvinderne peger på ældrepleje. For mændenes vedkommende peger blot 30 og 34 procent på de to emner som afgørende for deres stemme ved kommunalvalget. Mændene har dog stadig også både sundhed og ældreområdet i top tre.

»Det er en markant forskel. Det følger det, vi normalt ser hos vælgerne, nemlig at kvinderne er mere optagede af de klassiske velfærdsopgaver, mens mændene oftere er optaget af skat og forsvar for eksempel, men forskellene her springer i øjnene,« siger hun.

Ditte Shamshiri-Petersen peger på, at kvinderne også i højere grad end mændene i rundspørgen vælger det lidt blødere socialområde, mens mændene lægger mere vægt på trafik, beskæftigelse og erhverv.

»Mænd og kvinder går lige meget op i politik, men det afspejler, at mænd og kvinder typisk har forskellige prioriteter i forhold til, hvad de synes er vigtigst, hvor kvinderne typisk peger på de lidt blødere emner,« siger hun.

Klima vinder frem

Klima- og miljøområdet er derimod højt placeret hos både mænd og kvinder, og det er et emne, som er blevet markant vigtigere for vælgerne, hvis man sammenligner med 2013, hvor blot 12 procent af vælgerne havde det blandt topprioriteterne. Og det overrasker Ditte Shamshiri-Petersen en smule.

»Man kunne godt have forestillet sig, at det var et emne, som vælgerne mente skulle håndteres på et andet niveau end det kommunale. Men rundspørgen tyder på, at vælgerne mener, at det betyder noget, hvad kommunerne gør af tiltag, og at vælgerne også forventer noget af kommunerne på det område,« siger Ditte Shamshiri-Petersen, der også peger på, at Nordic Waste-sagen fra Randers kan have været med til at bringe emnet tættere på det lokale niveau.

Blandt de emner, som til gengæld er forsvundet lidt ud af vælgernes opmærksomhed, er beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken. I 2013 var det nummer to på listen, og 37 procent af vælgerne havde det i deres top tre. Nu peger blot 15 procent på det som et af de vigtigste emner.

Det er ifølge Kurt Houlberg, professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, et tegn på, at vælgernes hverdagsliv er med til at forme deres prioriteter.

»Den afgørende forskel er, at vi i 2013 var på bagkant af finanskrisen, hvor det rent faktisk betød noget for vælgerne, fordi arbejdsløsheden var høj. I dag har vi den laveste arbejdsløshed i mange år, så der er færre, der bliver direkte påvirket af politikken på det område. Så det fylder simpelthen mindre i dag end tidligere,« siger Kurt Houlberg.

Vælgernes livsfaser påvirker prioriteter

Momentum-rundspørgen viser også, at der er ganske store forskelle på, hvilke emner vælgerne i forskellige aldersgrupper orienterer sig mod.

Ældrepleje ligger helt i top for de 55-64-årige, hvor 55 procent har det som en af deres tre topprioriteter, og for vælgerne over 65 år er det hele 72 procent, der har det i toppen. Blandt de yngste vælgergrupper fra 17-24 år og 25-39 år er det kun henholdsvis 13 og 15 procent, der prioriterer ældrepleje øverst.

Det understreger ifølge Kurt Houlberg, at vælgerne har blik for de emner, der vedrører deres egen livssituation.

»Der er en tilbøjelighed til, at de typer af velfærdsservices, der retter sig mod bestemte aldersgrupper, også betyder mest for netop de aldersgrupper. Ældrepleje betyder mest for de ældre vælgere og mindre for de yngre. På samme vis har folkeskole og dagtilbud mest opmærksomhed hos de vælgere, der oftest har børn i de institutioner. Det bekræfter et billede vi også har set tidligere: At vælgerne orienterer sig mod de dele af den kommunale service, som de selv har brug for,« siger Kurt Houlberg.

Samme opfattelse har Ditte Shamshiri-Petersen. Hun peger på, at emnet Indsatsen for unge i kommunen fylder mest for den yngste vælgergruppe – som selv er målgruppen for indsatsen – og gruppen af 40-54-årige, der må forventes oftere end andre grupper at have børn, der kan være omfattet af en ungeindsats.

»Det viser, at der er nogle politiske emner, der er mere præsente for os end andre, alt efter hvilken livsfase vi befinder os i, og det er meget naturligt, at vælgerne vender sig mod det, der er mest relevant for dem,« siger hun.

Store dagsordener sætter vælgerfokus

Ser man på vælgernes topprioriteter, er det også nogle af tidens store politiske dagsordener. På både sundheds- og ældreområdet er der lavet reformer, som skal implementeres i kommunerne i de kommende år, ligesom der er øget fokus på klima og miljø i form af den grønne trepart, hvor kommunerne har en vigtig rolle i at omlægge Danmarks arealer til mere skov og natur.

Overlappet kan ifølge Ditte Shamshiri-Petersen være et udtryk for en form for vekselvirkning mellem, hvad politikerne har fokus på, og hvad vælgerne så retter deres opmærksomhed mod.

»Politikerne, ligesom medierne, er med til at sætte en dagsorden. Ikke så meget i forhold til hvad vælgerne mener, men i høj grad hvad vælgerne mener noget om. Og så har vi de nationale dagsordener, som selvfølgelig også påvirker, hvad både politikere og vælgere fokuserer på. Så når vi for eksempel igennem flere år hører om store klimaforandringer, så begynder det at rodfæste sig, som noget vi uundgåeligt skal forholde os til,« siger hun.

Kurt Houlberg peger også på, at der kan være en afsmitning fra de nationale dagsordener.

»Der sker selvfølgelig en afsmitning. De spørgsmål, der er på den store landspolitiske agenda, vil også i en eller anden udstrækning smitte af på, hvad borgerne er optaget af. Men når det er sagt, så fyldte sundhedsområdet også meget, før sundhedsreformen var på dagsordenen, ligesom ældreområdet også har ligget højt på listen ved tidligere valg,« siger han.