Gå til hovedindhold
Nyhed
Arbejdsgiver

Regulering af lønninger pr. 1. november 2025

Regulering af kommunale lønninger inden for Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne pr. 1. november 2025

29. sep. 2025

Indhold

    1. Regulering af kommunale lønninger indenfor Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne pr. 1 november 2025

    I henhold til forliget med Forhandlingsfællesskabet af 17. februar 2024 skal der ske en regulering af lønningerne pr. 1. november 2025.

    Stigningen i reguleringsprocenten pr. 1. november 2025 består af:

    • en aftalemæssig forhøjelse på 0,2 pct., jf. Forligets pkt. 1.1
    • en ekstraordinær regulering beregnet på grundlag af stigninger i lønningerne på det private arbejdsmarked (skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2026), jf. Forligets pkt. 1.1

    Lønteknisk indebærer den aftalemæssige forhøjelse, at reguleringsprocenten med virkning fra 1. november 2025 i alt forhøjes fra 60,2921 pct. (beregnet af grundsatsen 31/3 2000-niveau) til 61,4627 pct. (beregnet af grundsatsen 31/3 2000-niveau).

    Inden for Sundhedskartellet forhøjes reguleringsprocenten fra 40,5900 pct. (beregnet af grundsatsen 1/1 2006-niveau) til 41,6167 pct. (beregnet af grundsatsen 1/1 2006-niveau).

    2. Regulering af kommunale tjenestemandspensioner pr. 1. november 2025.

    Information om regulering af kommunale tjenestemandspensioner pr. 1. november 2025 bliver udsendt på et senere tidspunkt.

    3. Regulering af efterindtægt af løn, rådighedsløn og ventepenge.

    Reguleringsprocenten af

    • efterindtægt af løn,
    • rådighedsløn og
    • ventepenge

    Skal med virkning fra 1. november 2025 forhøjes til 61,4627 pct. (beregnet af grundsatsen 31/3 2000-niveau).

    4. Udsendelse af lønbilag mv.

    KL vil snarest udsende lønbilag mv.

    5. Hvis du vil vide mere

    Læs mere om overenskomster og aftaler mv. på KL´s hjemmeside www.kl.dk under arbejdsgiver.

    6. Kontaktperson i KL

    Giver denne information anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent Søren Johannessen, Arbejdsgiverpolitisk Center, telefon 3370 3698 eller pr. e-mail sjoh@kl.dk